Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af JulioSalinas
@JG-FCN
Han kommer aldrig til at spille samba-bold som Kamaldeen og Kudus, men det er heller ikke den type han er.


Ok jeg vil tro at vi har et forskellig syn på hvad samba-bold er men jeg synes sgu Diomande har rimelig meget "flair". Ligesom med Kudus og Kamaldeen er det noget af det som han skal lære at dosere så der kommer balance imellem hvad som ser godt ud og hvad der er effektivt. Det som adskiller Diomande i forhold til Kamaldeen og Kudus er at Dio er mindre kraftfuld og nærmest udelukkende klarer sig på sin teknik og behændighed.
Vi kan dog godt blive enige om at han er en virkelig spændende spiller som er en fornøjelse at følge. I det hele taget har vi en trup fyldt med spændende spillere...synes sgu det er lidt vildt...altså på en god måde :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
Apropos spændende spillere:
Er der nogen, der ved hvem der skulle være på vej fra RtD? Så vidt jeg husker plejer RtD-spillerne at komme til FCN i vinterhalvåret, men den eneste, jeg har hørt om, er Agnero aka. "Det store skur/ægte 9er". Men hvad er der ellers i vente fra den afrikanske godtepose?
FCN
Skrevet af JulioSalinas
Har ikke hørt så meget men jeg har ventet på en "raket" ved navn Ghadaffi som så ret spændende ud da det internationale akademi var på besøg i Farum forige vinter.
Tror han spillede højre wing/angriber.
Jeg tænker at han må nærme sig de 18 år så forhåbenligt kommer han til FCN til vinter hvis de altså tror på ham.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
Ah, ja! Det navn ringer også en lille klokke. Jeg tror han har været bragt op her i tråden tidligere. Det bliver spændende at se hvilke typer, der kommer til FCN fra RtD.

For lige at komme med et andet bidrag til tråden:
Jeg synes virkelig at FCN har fået langt bedre greb om deres kommunikationsindsats. Vi har her i tråden tidligere været ret kritiske (med god grund), men jeg synes det ser ud til at FCN har taget skeen i den anden hånd. Det er stadig ikke perfekt, men jeg synes trods alt det er en forbedring.
FCN
Skrevet af RasmusGunnar
Skal vi ikke også glæde os.

Om det er vejret, tidspunktet og/eller andet ved jeg ikke, men der er begyndt at komme lidt flere tilskuere til kampene. Jeg sad ude foran shoppen inden kampen og hvor det førhen var ældre og børnefamilierne, så synes jeg også der var begyndt at komme andre typer. Især de lidt hipsteragtige, som vel egentlig passer fint ind i FCN.

Og så er der ret mange kvinder på lægderne i forhold til andre steder, synes jeg. Om det passer ved jeg ikke, men det var min fornemmelse.

3500 er jo stadig ikke imponerende, men det er sjovere end 1200.
Skrevet af Afløseren
3500 på en mandag mod Vejle er da flot klaret af FCN, synes jeg. Det har du helt ret i, Rasmus.
FCN
Skrevet af JMM
Enig. Der er mere opbakning. Men det er selvsagt også forståeligt efter den sæsonstart, hvor vi har fire sejre i seks kampe.

Skal vi ikke håbe på at Essiens lykkehat virker igen mod AAB? :-)
Skrevet af JMM
Dio er virkelig kommet stærkt tilbage efter sin skade. Placeringsevnen og beslutningerne er blevet meget bedre. Frisuren derimod...
Skrevet af Afløseren
Haha! Fed titel til tråden! Det kan jeg lide!
Personligt er jeg ret vild med Essiens hat. Jeg synes ofte at afrilansk tøjmode og stil er ret flot fordi det ofte er meget farverigt og outreret på en über cool måde!
Jeg savner også dengang FCN havde afrikanske trommeslagere/band på tribunen. Det gav altså en fed vibe, synes jeg, men det er efterhånden nogle år siden.
FCN
Skrevet af JulioSalinas
Enig. Der er mere opbakning. Men det er selvsagt også forståeligt efter den sæsonstart, hvor vi har fire sejre i seks kampe.


Ja og Brøndby har endnu ikke fået en sejr ;)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
@Afløseren
Jeg synes virkelig at FCN har fået langt bedre greb om deres kommunikationsindsats.

Ja 100% enig. FCN har hurtigt fået opbygget en god kommunikationsafdeling og det skal man bestemt ikke negligere. Mange af de tiltag som de laver hvad enten det er Hjortebjergs optakt, taktiske analyser, den ugentlige rapport fra akademiet etc. etc. er noget som gør FCN synlig i hverdagen. Vi fans/følgere leder jo efter en undskyldning for at snakke FCN...24/7 så det er smukt at det kører som det gør nu. :)

Ja ok vi brokkede os naturligvis dengang de kørte "radiotavshed" men det tænker jeg egentlig også var på sin plads. Jeg ser FCN som en superambitiøs klub og derfor var det frustrerende da klubben "missede" vigtigheden i den kommunikative del som er med til at opbygge det fundament som fan-kulturen skal stå på. Som jeg ser det så er relevant kommunikation fra klubbens side ganske enkelt nødvendig infrastruktur.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(131458220804)
Så mangler de bare at kommunikere klart ud om deres skader, ligesom alle andre klubber kan uagtet GDPR ;)
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Skrevet af JulioSalinas
Så mangler de bare at kommunikere klart ud om deres skader, ligesom alle andre klubber kan uagtet GDPR ;)

Jo jo...jeg sagde heller ikke de var perfekte. Der er stadigvæk udviklingspotentiale ;)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
Apropos skader, så så jeg, at Tochi spillede for u19 i weekenden (og scorede) så det kan være vi ser ham efter landskampspausen. Bredahl nettede vist også to gange i 4-1 sejren, så måske kommer han også i spil til nogle kampe i efteråret. Om ikke andet så skal vi jo slås ud af pokalturneringen af et hold fra Danmarksserien, som vi plejer og der plejer vi gerne at have en håndfuld u19 spillere med.
FCN
Skrevet af Slettet(131458220804)
Vores A hold er u19, pokaltruppen er u17 ;) ellers et godt grin du lige gav mig der @afløseren. Spændt på hvilket hold der sender os ud i år :´D
FC Nordsjælland Málaga CF / Real Sociedad Manchester United Union Berlin
Skrevet af puting kuneho
Hvordan ser der ud på målmandsposten i fremtiden i FCN ? Dudu på leje et år. Er det så gulstorf der står på spring ? Eller overhales han af nogle yngre talenter? Hvor god er canilla Martins søn f eks ? Lucas Martin
Skrevet af FCN-KBH
Vi har vel en købsoption på Dudu, som vi kan indfri, såfremt han præsterer og udvikler sig tilfredsstillende, tænker jeg?
Stolt Københavnsk FCN-fan
Skrevet af Afløseren
Der er en købsoption på Dudu, men ellers er det vel Gülstorff eller Ogura, der skal slås om spilletiden. Her har jeg personligt Gülstorff før Ogura.
FCN
Skrevet af JulioSalinas
Peter Vindahl Jensen...bravo :)

Det gik pludseligt stærkt med Vindahl og glæden over hans 7 år i klubben blev hurtigt erstattet af bekymring over den nye målmandssituation.
Det er måske meget naturligt for i FCN-kontekst var det et forholdsvis lille salg men det skal da ikke fraholde os for at glæde os over at klubben har udviklet en rigtig god keeper som både har vist sit værd på akademiet, i superligaen og sågar på diverse u-landshold.

Det er klart at det kommer til at stå lidt i skyggen af de store salg af Kamaldeen, Kudus, Damsgaard etc. etc. etc. men jeg synes stadigvæk der er grund til at være pave-stolte af Vindahls udviklingshistorie.
Målmandspositionen er en vanskellig størrelse og derfor var det ret imponerende at se Vindahl tage over for Nicolai Larsen. Der var ingen tvivl om at Vindahl var moden til at udfylde den rolle og FCN havde planlagt skiftet perfekt uden at vi måtte gå ned i niveau. Inden skiftet kunne man da også fornemme at Vindahl selv følte sig klar til at tage over og at det kun kunne gå for langsomt. Det var en god indikation på at Peter var virkelig sulten og måske lidt indebrændt idet at han følte han var god nok til positionen hvilket sandsynligvis også var tilfældet.

Nå men det korte af det lange er, at der i Peters historie, er mange ting vi kan være stolte af og at vi naturligvis aldrig må blive så forvente at vi negligere sådanne flotte udviklingshistorier. Kæmpe anerkendelse herfra :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af FCN-KBH
Meget enig JulioSalinas, men i min optik slår hans udtalelser i pressen op til skiftet skår i glæden.
Stolt Københavnsk FCN-fan
annonce
0