Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af JulioSalinas
Torsdag d. 7/11: U19 Ligaen: Aab - FCN 0-0

DBU kampfakta -> https://www.dbu.dk/resultater/kamp/909739_304846/kampfakta
Stilling U19 Ligaen -> https://www.bold.dk/fodbold/danmark/u19-ligaen/

FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Docmartensen
Hvad er folks forventninger til weekendens kamp i det nordjyske?
Tilhænger af FCN siden det hed Farum BK og foregik i 1. Div.
Skrevet af JulioSalinas
Hvad er folks forventninger til weekendens kamp i det nordjyske?

På trods af udebane og sikkert dårlig bane så forventer jeg at vi slår Hobro. Derudover håber jeg at Kudus er med fra start som enten 9er eller højrefløj og tilmed at Tochi får lidt spilletid.
Ydermere vil jeg kigge efter om der er fremgang at spore i vores forsvarende del af spillet. Jeg synes at en type som Mumin udvikler sig fornuftigt og det håber jeg selvfølgelig fortsætter. Det kunne være rart hvis vi for en gangs skyld kunne holde nullet.
Offensivt håber jeg at vi giver Atanga en pause på højre fløjen og evt. rykker Kudus eller Rygaard derud. Således kunne vi have Kofoed, Tochi og "Jaxe" på midten som måske vil være lidt mere solide defensivt end hvad vi er vant til.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
Lørdag den 9/11 er der et par spændende U-kampe på "Right To Dream Park".

Kl. 14:30 U17 FCN - U17 Silkeborg
Kl. 17:00 U15 FCN - U15 Silkeborg

Det er sidste chance for at opleve U15 og U17 på hjemmebane inden vinterpausen så find det varme tøj frem, hæld lidt Fernet Branca på lommelærken og kom glad.
Det skal nok blive sjavt ;)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af gamsta27
Amon er igen ikke med i morgen. Nogen der ved om den er helt gal med ham?
Skrevet af Docmartensen
Desværre ikke, nej. Men sikke en deroute hans karriere har taget sig, siden hans skadesforløb sidste år.
Tilhænger af FCN siden det hed Farum BK og foregik i 1. Div.
Skrevet af Afløseren
FCN melder typisk ikke noget ud omkring skader, men ja, det er godt nok synd for ham for når han rammer sit topniveau er han en af de bedste kantspillere i ligaen. Jeg mindes, at han har kontrakt til 2022, så med lidt tålmodighed får vi ham forhåbentlig at se igen til foråret. Jeg håber hvertfald ikke, at han lider under en alvorlig skade eller at det er den samme skade, som springer op.
FCN
Skrevet af JulioSalinas
På torsdag d. 14/11 spiller reserverne kamp mod FCK og jeg tænker at Amon vil være at finde i den trup medmindre han er skadet.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Rambo92
Jeg er komplet uforstående overfor, at Kudus bliver brugt i angrebet. Han er vores mest fysiske stærke spiller, samt han er genial til at drive bolden og starte et angreb
FCN siden 2006
Skrevet af gamsta27
Så med andre ord, vi aner ikke en skid om Amons situation :-(
Skrevet af El-Manden99
Hvor er jeg dog igen bare skuffet over holdet. Intet på banen hænger sammen. Det ligner slet ikke spillerne træner sammen og det hele bliver bare enkeltmandspræstationer.... Det bliver en lang sæson.

Edit: SADIQ!!!!!!!!!!!!!

Kan vi snart få en decent forsvarspiller til Farum tak?
Skrevet af hey123
Det er ikke meget jeg har at sige til den kamp.

Det eneste der fylder er at vi endnu engang skal smide en føring til sidst. Man sad nærmest bare at ventede på det selvom vi kom foran i 89. Minut.

Jeg er efterhånden også kommet dertil hvor vi må have en anden ned i forsvaret end Munin og Yttergaard. Det er konsekvent at de koster os kampe. Det er med alvor i stemmen at jeg vurdere at Atanga kunne gøre det bedre dernede
Skrevet af Rambo92
Jeg synes nu, at Mumin har udviklet sit spil meget. Han er mere velovervejet i sine indgreb og gjorde alt i alt en fin kamp. Men samme sang igen... ingen vilje eller gejst for stort set samtlige spillere
FCN siden 2006
Skrevet af JulioSalinas
Pyha...sikke en afslutning.
Det som undre mig mest er at vi opgiver "vores spil" og bevæger os i en mere direkte retning som gør det til en kamp på Hobros præmisser. Hvis vi vælger den direkte vej så skal vi have fart på begge kanter og mere fysik på midten. Jeg føler at vi skal holde meget mere i bolden når vi stiller op som vi gør.
Spillermæssigt så synes jeg det var rart at man havde fundet en plads til Kudus. Det er vigtigt at han får mere spilletid og hvis vurderingen er at han ikke er taktisk stærk nok til at spille på midten så er det fint at bruge ham som den falske 9er hvor han har lidt mere frihed.
Jeg undrer mig stadigvæk over at Atanga trods et formdyk starter. Jeg mener det ville være godt at rotere lidt på den plads hvor både Sadiq eller Villadsen kunne få chancen fra start. Sadiq så også ret sulten ud i de få minutter han fik idag. Det ville være oplagt at bygge videre på den præstation med et valg til start 11everen i næste kamp.
Godt at se Mumin fortsætter sin udvikling. Han var uheldig med at lave et straffe og der var vist også en "dårlig" beslutning som kostede en friløber til Hobro men ellers godkendt.
Det er altid skræmmende når en spiller lider en hovedskade så vi må krydse fingre for at Kian er ok. Han gjorde det ellers ok sålænge han var på banen.
Vi skal tillade os en vis skuffelse efter dagens kamp og spillerne kan passende bruge landskampspausen til at analysere på de ting som fungerede og især på det som gjorde at vi aldrig rigtig fandt vores spil frem.
redigeret: Jeg mener egenligt at vi får en ok start indtil Hobro får deres første mål.
Næste kamp er om laaaaaaaaaaaaang tid desværre.....fredag d. 22/11 møder vi Randers på hjemmebane og der kommer vi stærkt tilbage :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af LaChrissen
Synes stadig, at det er svært at se systemet - og kan kun tilslutte mig koret, der snakkede om ingen gejst.

Så kunne man sige "dejligt med en landsholdspause, hvor spillerne kan få trænet systemet og forbedret sine relationer, men hov, det sagde man også inden sidste landsholdspause, og efter pausen var der ingen forbedringer.
FCN - Arsenal - Vejle - Hillerød
Skrevet af RasmusGunnar
Når Mumin får ryddet ud i de småfejl han render og laver, så bliver han rigtig god.
Det er jo uheld og manglende rutine med den hånd i går.

Det første mål til Hobro er fint. Man kan altid diskutere om vi bør skubbe bedre op med forsvaret, men flot sat ind udefra.
Deres andet mål er jo bare den panik der indfinder sig, når man er i en periode/halvsæson som den vi befinder os i nu. Vi gør det meget svært for os selv.

Men hvorfor spiller vi ikke bedre i øjeblikket og hvorfor får vi ikke prikket den ind? Der er jo nogen spillere der efterhånden skylder et mål eller to.
Relationer? Måske. Troen på sig selv og holdets evner? Noget kunne tyde på det.
Vi mangler gejst og spillelyst og det kommer ikke fra den ene dag til den anden.

Desværre blev det ikke til tre point, mod et hold vi burde hente tre point mod.
Nu er der pause i programmet, men hvad kan den gavne os? Det er en lang periode at gå og hænge med næbet i.

Vi har kun vundet en af de seneste seks kampe i ligaen. Det var ikke lige den stabilitet jeg efterspurgte.
Næste kamp er mod Randers, som er stærke pt. efterfulgt f lokalbrag mos Lyngby.
Skrevet af Afløseren
Jeg prøvede lige hurtigt at løbe alle vores kampe i sæsonen igennem. Det er endnu ikke lykkedes at vinde to kampe i træk... ustabilitet må vel være prædikatet for efteråret indtil videre. Selvom jeg er mega skuffet og frustreret, så synes jeg også at der er en masse lovende takter i spillet. Vi lider enormt meget under enkelte spilleres hjerneblødning/børnesygdomme og Kian har endnu ikke været den Messias i forsvaret, som jeg havde håbet.
De resterende kampe bliver afgørende for om man skal gå på vinterferie med en snigende vinterdepression eller om der er lys for enden af tunellen til foråret.
FCN
Skrevet af JulioSalinas
Lørdag d. 9/11, U17 Ligaen, FCN - Silkeborg 6-2

Kampen
Før kampen var jeg lidt spændt på at se hvordan vi matchede Silkeborg. Silkeborg har et forholdsvis positivt omdømme pga af deres seriøse talentarbejde hvor de blandt andet har udviklet spillere som Robert Skov, Sammy Skytte, Jeans Martin Gammelby etc. og ifølge dem selv står der flere parat i kulissen.
De spiller selv på kunstgræs så jeg tænkte at vi måske kunne få lidt problemer med dem hvis vi undervurderede dem. Silkeborg lå før kampen næstsidst i tabellen så man må nok sige at FCN var favorit til at vinde.
På banen levede vi også op til favoritværdigheden. Vi var tændt fra start og allerede tidligt i kampen blev det klart at FCN var Silkeborg overlegen i stort set alle spillets facetter. Silkeborg insisterede på at opbygge deres spil fra egen bane og det var noget som passede os fint i forhold til vores velkoordinerede høje pres. FCN var hurtigere i tanke og handling og skabte chancer allerede tidligt i kampen og der skulle heller ikke gå mere end 5 minutter før vores højre fløj Malte Karoli nettede til 1-0. Det var netop en situation hvor vi erobrer bolden højt oppe på Silkeborgs bane og via en hurtig omstilling scorede på et skud langt udefra.
FCN scorede yderlige et mål efter 13. minutter hvor vi bygger hurtigt op Karoli bliver spillet fri i dybden hvorefter han sikkert lægger den fladt indover til Bredahl som "timer" sit løb perfekt og nemt kan sætte indersiden på og dermed scorer til 2-0.
På dette tidspunkt tænkte jeg allerede at kampen blev lukket men Silkeborg formåede dog at holde stand halvlegen ud og således gik holdene til pausen med stillingen 2-0 til FCN.
Efter pausen var kampbilledet det samme. FCN så overlegne ud og der skulle heller ikke gå mere end 5. minutter før vi scorede. Igen var det Bredahl som scorede efter en situation hvor Silkeborgs målmand forsøger at spille bolden op istedet for at "cleare" den. Således forløb kampen slag i slag og det endelige slutresultat blev 6-2 til FCN.
Der er måske nogen som vil sige at det var et resultat skabt på en billig baggrund idet Silkeborg øjensynligt var svagere end os men det er ikke altid så ligetil at være favoritten. Jeg synes derfor det er rart at se hvor tændte U17 mandskabet greb kampen an. De forstod klart at Silkeborg skulle presses så de på intet tidspunkt følte at de kom med i kampen og når man udfører dette nødvendige arbejde så kommer det også bare til at se nemt ud. Flot professionel tilgang til sådan en udfordring.

Fremtrædende spillere

Defensiv midt, nr. 6 Andreas Jimenez Garly Andersen aka "Garly"
Det jeg bemærkede ved Garly var han energiske spil på midten. Han pressede hårdt og effektivt og havde flere konsekvente taklinger som fik tilskuerne op af sæderne. Han fyldte godt på den lidt tilbagetrukket midtbane og hans energiske engagement kan næsten ikke undgå at smitte af på medspillerne. En "leder af eksempel" og en oplagt anfører hvilket han også var på denne dag.

Venstre back, nr. 5 Zidan Sertdemir
Så vidt jeg forstår så er Zidans foretrukne rolle på midten men idag vikarierede han på venstre back. Zidan er en meget teknisk spiller som ikke er bange for at snyde et par mand og det skete vist også et par gange i denne kamp ;)
Lidt utraditionelt blev Zidan brugt som en ekstra midtbanespiller når vi havde bolden. Så istedet for at søge overlappet på fløjen så gik han ind og skabte overtal på midten hvilken er en spændende taktisk mulighed som eksisterer i vores koncept.
En godkendt kamp af Zidan som ligner en spiller vi skal holde øje med.

Midtbane, nr. 8 Youcef Mokdad, nr. 10 Leo Walta
Youcef og Leo spillede begge en flot kamp på midten. De er begge fremragende teknisk, spiller hurtigt og har et godt blik for spillet. Leo fik tilmed scoret to kasser og sammen med Bredahl kandiderer han til "man of the match".
Youcef er også en spændende spiller og jeg lagde især mærke til hans lyst til at drive bolden fremad centralt på midten. Han fik også lige sneget en kasse ind til sidst.
U17 mandskabet er bestemt godt besat på midten og hvis Zidan også skal spille på midten så har vi lidt af et luksusproblem der for hvem skal så starte ude?

Center forsvarer, nr. 4 Noah Schak Nielsen
Noah spillede en god og engageret kamp. Han virkede utroligt fokuseret og jeg bemærkede at han arbejdede virkeligt hårdt for at få vores opbyggende spil til at flyde. Han er heller ikke bange for at tage trækket frem på banen når der er plads til det.

Den falske 9er, nr. 9 Mikkel Prasz Lejbowicz
Vores topscorer Mikkel Lejbowicz er en lovende spiller som jeg havde glædet mig til at følge men desværre måtte han udgå midt i første halvleg. Jeg så ikke helt hvad der skete men han faldt og havde efterfølgende store smerter i den ene skulder/arm og blev udskiftet umiddelbart derefter. Forhåbenligt er han tilbage snart.

Venstre fløj, nr. 11 Andreas Pedersen Bredahl
En-mands-hæren Bredahl leverede endnu en fremragende præstation på venstre flanke. Han besidder en kombination af mod, hurtighed, fysik, teknik og beslutsomhed som bare gør at han somregel for et fornuftigt slutprodukt på sine aktioner. Det virker også somom han bruger begge ben og således kan han både trække venstre og højre om sin direkte modstandere. Denne dag blev det også til et par kasser og man må bare konstatere at det ser lovende ud for 16 årige Bredahl som nu så småt er begyndt at få spilletid for U19 holdet.

Højre fløj, nr. 7 Malte Karoli
Vores faste mand på højre fløj leverede også på et godt niveau denne dag. Malte er altid klar på at skabe ravage ude på fløjen og han fik også lavet en kasse samt en assist i denne kamp. Som type vil jeg beskrive Malte som en "all-round wing" som både kan time sine løb i dybden og tilmed indgå i kombinationer når vi opbygger spillet langsomt.

Status
Kampen mod Silkeborg var U17 mandskabets sidste kamp på hjemmebane dette år og de mangler nu kun Randers ude før de kan holde vinterpause. Pt. ligger U17 FCN på en 5. plads og har en målscorer på 29-17.

Link til stilling i U17 ligaen -> https://www.dbu.dk/resultater/pulje/304847/stilling

Link til dbu-kampfakta -> https://www.dbu.dk/resultater/kamp/910551_304847/kampfakta

Link til U17 highlights (youtube) -> https://www.youtube.com/watch?v=YJljL4jKsVQ
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
Tak for de fine referater fra u-kampene, Julio. Dem sætter jeg stor pris på og læser med fornøjelse :-) det virker til at man godt kan have store forventninger til Bredahl. Jeg får det indtryk, at han er en spiller a la AS Olsen - blot i modsat side af banen. Er det også din vurdering?
FCN
Skrevet af ligepå
@JuliaSalinas

Tak for god opdatering :)

Off topic - Highlights fra U17 kampen ligger tilgængelige på Facebook, Men er af en aller anden årsag ikke uploaded til app´en endnu.
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
annonce
0