Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(581021212205)
Som det nævnes er Lyngby en anden type hold end Randers og jeg var egentlig overrasket sidst vi mødte dem, over hvor meget spillende et hold de var. De spillede næsten som os i perioder.


Det er jo ikke så mærkeligt. Cheftræner er Christian Nielsen der har været A+ træner i FCN og næstkommanderende på akademiet i FCN i en årrække. Assistenttræner er Mikke Beckmann der var FCN´s falske 9´er og havde højdepunktet i sin karriere i FCN. Derudover er Lyngby jo et hold der sværger til teknisk fodbold og bl.a. har haft Hjulmand som cheftræner. Lyngby har altid været et teknisk baseret, spillende hold.

Lyngby satser på igen at få en større fødelinie fra akademiet og selvom de nok ikke vil indrømme det, er FCN jo nok et forbillede for dem - i hvert fald i måden man spiller og benytter sit akademi.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Afløseren
Den dag Lyngby indrømmer, at FCN er bedre end Lyngby til noget som helst hvad enten det drejer sig om at spille fodbold, drive forretning eller oparbejde et akademi, ja, så fryser helvede til is :-) interessant i øvrigt at se Clinton Antwi så langt fremme på banen.
FCN
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne (de nyheder FCN el. bold.dk ikke bringer)

Thycosen var svært skuffet efter nederlaget og udtaler til Frederiksborg Amts Avis:

De får noget ekstra energi, og vi bliver ramt af det, selvom vi ikke burde det. Jeg synes, det var en meget lige kamp her til sidst, og det bør ikke være en lige kamp mod de her. Dem bør vi kunne slå.


Frederiksborg Amts Avis har desuden en ægte lang kampreportage med beskrivelse af kampens forløb etc., som dem FCN også lavede i gamle dage - desværre kun i den trykte version.

Tipsbladet skriver om "FCN´s bedste og værste":

Kampens bedste: Mohammed Kudus viser i øjeblikket, hvis stort et talent han er. Han har nogle fremragende vendinger, hvor han sætter den ene spiller efter den anden. Han fordeler spillet godt og indtager nogle gode positioner på banen. Han er et monster rent fysisk, og så scorer han mål. Kort sagt gør Kudus fuldstændig, hvad der passer ham.
Kampens værste: Der er bestemt noget talent at arbejde med, men Abdul Mumin gør FC Nordsjællands defensiv meget usikker. Ind imellem tager han mystiske beslutninger, som stiller dem i udsatte situationer. Der skal strammes op, og han skal spille meget mere sikkert.


EB giver spillerne karakterer. Her får Thycosen som den eneste 4, resten får 3 mens Mumin og Antwi må nøjes med 2 på en 6-skala. FCN ender med et snit på 2,9 mod 3,6 til Lyngby.

Highlights og stats kan ses her: http://www.superliga.dk/kamp/2019-2020/november/lyngby-boldklub-fc-nordsjaelland Statistisk set havde kampen en svag overvægt til FCN.

Thycosens havde iøvrigt en lidt sarkastisk kommentar til TV3 i nedtakten. Boldsen fortæller ham, at Lyngbys spillere fejrer kampen med deres fans som var det en sejr og om FCN´s spillere ikke skal gøre det samme. Her til svarer Thycosen: "Nej, det viser nok bare noget om de to klubbers størrelse og deres selvforståelse".
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Slettet(581021212205)
Baltic Sea Cup: Pogon Stettin - FCN U-20 1-3

Vi er ude i noget old news her, men der har været fuldstændig radiotavshed fra FCN på denne kamp som blev spillet 30.10.2019. og som jeg ved et tilfælde stødte på.

Baltic Sea Cup er en trænings-turnering for spillere født i 1998 eller senere, men man må også bruge tre markspillere og en målmand der er ældre. Det kan både være egne førsteholdsspillere eller "prøvespillere" fra andre klubber. Baltic Sea Cup er en international U21-træningsturnering, som DBU og Divisionsforeningen har taget initiativ til. Ideen er at matche de unge talenter mod andre hold end de er vant til og give værdifuld erfaring med at rejse og forberede sig til internationale klubkampe. Turneringen blev søsat sidste år. I denne sæsons udgave deltager AaB, FC Nordsjælland, Brøndby I.F., Hertha Berlin, Union Berlin, Pogon Stettin og Halmstads BK. Nr. 2, 3 og 4 fra U-19 ligaen inviteres til turneringen (Nr. 1 deltager i stedet i Europa Youth League)

FCN har allerede spillet mod Hertha Berlin ude 3-3 og hjemme 3-2. 30.10. spillede FCN altså også ude mod Pogon Stettin fra Polen. Resultatet blev 3-1 til FCN. FCN stillede op med flg. spillere:

Rasmus From
Maxwell Woledzi
Marcus Korang
Boubacar Konté
Noah Crone
Chukwuemeka Nnamani
Jonas Lyshøj
Oliver Antman
Tony Mietinen
Jesper Dickman
Leo Walta

På bænken:

Gideon Mensah
Lucas Bøje-Larsen
Jonas Jensen-Abbew
Frederik Munck
Oliver Tølbøll Rimmen 1
Andreas Garly
Andreas Gülstorff Pedersen

FCN havde i samme uge pokalkamp mod FCK og det er formentlig derfor der ikke var spillere med fra Superligatruppen, som der ellers har været i de to øvrige kampe.

Kampen kan ses på flg. link: https://mycujoo.tv/team/fc-nordsjaelland-u20-ck0mhf7c8002g0hp31efu16to

FCN´s mål blev scoret af Boubacar Konté x 2 (der var anfører), og Oliver Tølbøll Rimmen.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne (nyhederns som bold.dk el. FCN ikke bringer).

EB skriver at Jan Lauersen skulle være AaB´s 1. prioritet som ny sportschef. EB mener dog, at det er usandsynligt at Jan Lauersen skulle ønske at flytte til Aalborg.

EB skriver om Lyngby-FCN:

Der var rigtigt mange fine detaljer i kampen, der var dømt angreb fra start til slut. De to mandskaber manglede dog den afgørende kvalitet for at kunne give tilskuerne den helt store fodboldoplevelse. Ingen af de to hold kan være helt utilfredse med resultatet, men Lyngby vil nok ærgre sig utroligt meget over, at Fosgaard forærede et straffespark væk.


EB tilføjer iøvrigt, at Superligafans bør gøre sig selv den tjeneste, at komme til Farum og se Kudus, for det er ikke længe han bliver her.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af PLorimer
Ja FCNordsjæland EB har detsvære nok ret i han bliver svær at få lokket til Nordjylland. Qua hans familie bor tæt på hovedstaden og nok ikke er begestrede for at skulle rykke til det mørke nord. ;-)

Han vil være ønske drømmen til at få talent udviklingen helt i top. Håber han kan fristest af udfordringen, og får overtalt familien til at rykke nord på. Hans erfaring vil være uvurderlig og langt den bedste til det job i AaB.

Glædeligt vi kikker på andre end gamle AaB drenge. Bælum skal bare strække sig max for at lande Jan Lauersen.



Fodbolden har udviklet sig til en ludersport i dansen om Guldkalven. Klubberne er blevet som narkoluderen der vil gøre alt for et fix. Og fansene er reduceret til kunder i butikken.
Skrevet af Slettet(581021212205)
Flemming P som kommunikationschef i FCN!

I Podcasten "Fodbold for voksne" afslører Flemming P at han tilsyneladende har en anden holdning til hvad en fodboldklub bør kommunikere, og hvordan den bør kommunikere, end hvad den officielle kommunikationspolitik går ud på. FCN´s overfladiske kommunikation i Twitter- el. Facebookformat, når det kommer til fodbold, er ikke det Flemming P udtrykker behovet for.

På spørgsmålet om hvad der har overrasket ham mest som cheftræner siger han:

Jeg er overrasket over hvor lidt der egentlig snakkes fodbold. Det er svært, selvom det er min mission, så vil jeg gerne snakke endnu mere fodbold, forsøge at være endnu mere oplysende til både kommentatorer og eksperter. Men det er de færreste kommentatorer el. eksperter der f.eks. ringer til mig inden en kamp og får oplysninger om hvordan vi vil spille, hvad skal de holde øje med osv. Og det har overrasket mig - at man ikke er mere interesseret, for at sælge produktet bedre.


Hermed er Flemming P jo i direkte modstrid med FCN, som jo ikke længere ønsker at kommunikere om kerneproduktet - fodbold - men snarere om alle tingene udenom. Og kun i ultrakorte Twitter- og Facebookopslag (hvoraf nogle af dem ganske vist udgør en sammenhængende historie). Flemming P udtaler desuden, at han ser det som sin forpligtigelse at udbrede kendskabet til fodbolden.

I udsendelsen deltager også en brandingekspert fra Arbejdernes Landsbank der slår fast, at fodboldfagligheden jo netop er interessant som fan.

Jeg vil have fodboldfagligheden tilbage! Flemming P og hans fodboldfaglighed er eddermaneme interessant og en af de bedste historier i og omkring FCN. Kan vi ikke få mere fodboldfaglighed, dybde og Flemming P i stedet for nyheder i ultrakorte Twitter- og Facebookformat. Vi er nogle der er nysgerrige - vil vi gerne have oplysning, vil vil have fodboldfaglighed.

Så - ansæt Flemming P som kommunikationschef i FCN, så vi igen kan få fodboldfaglighed på dybdegående vis.

Lidt mindre dramatisk kunne FCN jo passende lade ham komme til orde over for os fans. Flemming P udtrykker bl.a. et ønske om at komme ud og forklare hans tilgang og formidle fodbold. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at FCN ikke vil være med til det?

Link til podcasten -> https://www.mediano.nu/oversigt/2019/11/26/superliga-for-voksne-fokus-p-trnerens-rolle-i-moderne-fodbold

Pocasten giver iøvrigt et rigtig godt indblik i Flemming P´s tilgang til fodbold og hvordan han fungerer som træner - vel og mærke på dybdegående vis og ikke Facebook- el. Twitterformat. Der er derimod 1½ times dybde og indsigt, som vi desværre ikke længere får fra FCN.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Slettet(581021212205)
@ PLorimer

Han vil være ønske drømmen til at få talent udviklingen helt i top. Håber han kan fristest af udfordringen, og får overtalt familien til at rykke nord på. Hans erfaring vil være uvurderlig og langt den bedste til det job i AaB.


Brøndby tilbød ham også jobbet som sportschef for nogle år siden. Her sagde han nej tak. Jan Lauersen - alias "Mr. FCN" - er ganske rigtig den måske mest afgørende og bærende kraft i FCN´s udvikling. Han må være guf for alle andre klubber der satser på en klub bygget på egne talenter. Det ville være et enormt tab -af gigantiske dimensioner - at miste ham.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
EB skriver at Jan Lauersen skulle være AaB´s 1. prioritet som ny sportschef. EB mener dog, at det er usandsynligt at Jan Lauersen skulle ønske at flytte til Aalborg.

Jeg kan godt forstå Aab men jeg kan nsæten ikke forestille mig FCN uden Jan Laursen. Han er jo "fader" til det nuværende fantastiske projekt som han sammen med AK Pedersen formulerede i 2006 (tror jeg nok). Det som nok bekymrer mig mest ved sådan et muligt skifte er at man i FCN begynder at fravige "planen" og ender som enhver anden "lille" klub uden de store fremtidsudsigter eller ambitioner. Det må bare ikke ske :(
Nå men forhåbenligt ender det ikke så galt. Jeg fornemmer at FCN og det nuværende projekt er mere end en karrierevej for Jan Laursen og selvom Aab er en ganske fin klub så vil han nok ikke få så frie hænder som han har i FCN.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
@FCN
Brøndby tilbød ham også jobbet som sportschef for nogle år siden. Her sagde han nej tak. Jan Lauersen - alias "Mr. FCN" - er ganske rigtig den måske mest afgørende og bærende kraft i FCN´s udvikling. Han må være guf for alle andre klubber der satser på en klub bygget på egne talenter. Det ville være et enormt tab -af gigantiske dimensioner - at miste ham.

Hørt, hørt. For mig er det nyt at Brøndby har været ude efter ham men det giver mig stor trøst at han takkede nej til dem. Jeg er lettere rystet men jeg kommer til at sove nogenlunde velvidende at han foretrak FCN over Brøndby. Et bud fra Aab er vel næppe mere interessant end et bud fra Brøndby.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne Historierne som bold.dk el. FCN ikke bringer

Tipsbladet har sat deres månedens hold. Her er Thycosen på med flg. begrundelse:

Mads Døhr Thychosen startede november med at afsone en karantænedag, men gjorde en god figur, da han vendte tilbage med opgøret mod Randers FC som prikken over i´et. Her var den tidligere FCM-spiller flyvende i begge ender af banen og lavede blandt andet en assist.

Samt Damsgaard med flg. begrundelse:

Mikkel Damsgaard er for alvor ved at folde sit enorme talent ud. Talentet har været der hele tiden, men FCN-profilen har den seneste måneds tid vist, at han er blevet langt mere stabil og ikke mindst kampafgørende. Målene er begyndt at komme, og det skal blive spændende at følge Mikkel Damsgaard resten af sæsonen. Kan han fastholde niveauet, er der ingen tvivl om, at FCN har ham på lånt tid.

AaB U-19 oplyser at de på lørdag spiller i Right to Dream Park mod FCN U-19 som den sidste kamp i Baltic Sea Cup. Vinder FCN kampen vinder de også puljen. Tidspunkt ikke angivet.

I fredags havde Tipsbladet en artikel om de spillere fra FCN der var draget udenlands og hvor den store succes endnu er udeblevet. Et lille klip fra denne er et interview med Flemming P der handler om Marcus Ingvartsen der havde besøg af en FCN-delegation, da han spillede i Genk.

For ham var der slet ikke noget uden for banen. Det kørte. Men inden for banen var det et mere uroligt spil, et mere individuelt spil. Det kunne han da godt have tænkt sig at have noget mere af her. Det kommer han ikke til at få, for vi har besluttet os for, at en anden vej vil være bedre. Så skal spillerne og deres agenter bare være bedre til at finde en liga, der passer til det." " Belgien og Frankrig er baseret på fysik.

Det er et meget individuelt spil. Det er nok ikke optimalt for vores spillere. Der skal man finde nogle mere taktiske ligaer som Italien, Spanien, Tyskland, hvor der er mere fokus på sammenspil, ligesom der er i Skandinavien. Man skal finde et sted, som passer til den skandinaviske kultur, den skandinaviske mentalitet - medmindre man med vilje vil ud på det dybe vand.


Tilsyneladende mener FCN, at spillerne vil gøre sig bedre i ligaer hvor der er mere taktiske og hvor sammenspillet er mere i fokus end individuelle kvaliteter. Det lyder egentlig fornuftigt. Tiden vil vise om de har ret.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN U-19

FCN U-19 spiller i morgen onsdag kl. 18 i Right to Dream Park mod BIF. De to hold ligger pt. nr. 3 og 4 i ligaen men med hhv. 2 og 1 kamp mindre end nr. 1 og 2. Vinder FCN kampen vil holdet overtage 2. pladsen.

Det tegner til en målrig kamp, da det er ligaens to mest scorende hold der mødes. Det er desuden en chance for at se morgendagens stjerner og de kommende superligaspillere.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
Lør. 30/11, U19 Ligaen, FCN - Silkeborg 5-1
Vores U19 hold spillede i lørdags mod Silkeborg.
Vi kunne stille et meget stærkt U19 mandskab da både Tochi, Antman, Abu Francis, Villadsen og Rothman var med fra start. Jeg savnede dog Bredahl og Konté men man kan vel ikke få det hele ;) Se den fulde opstilling nederst under "dbu kampfakta"

U19 Silkeborg er pt. skidt kørende og ligger 4. sidst i ligaen hvorimod vi ligger på en pæn 3. plads med 2 kampe tilgode og derfor havde jeg selvfølgelig tårnhøje forventninger til spillet og ikke mindst til resultatet. Det blev delvist indfriet for vi vandt en komfortabel 5-1 sejr men spillemæssigt haltede det.

Kampen
Til forskel fra superligaholdet så kørte U19 mandskabet til denne kamp med den traditionelle 4-3-3 med et forholdsvis højt pres. Vi startede meget agressivt og jeg fornemmede allerede tidligt i kampen at Silkeborg ville få det svært. Silkeborg kører også en "rød tråd" igennem deres akademi og insisterer på at spille bolden op fra eget mål.
Fra første fløjt pressede vi dem men det var alligevel Silkeborg som kom først på tavlen da de allerede efter 4. minutter kombinerer sig flot igennem vores forsvar til en friløber som de sikkert omsatte til mål.
I situationen ser det ud somom vores forsvar ligger lidt for langt fremme.
Resten af halvlegen trykkede vi på og ledte efter åbninger i Silkeborgs forsvar.
Det var dog et vellykket presspil som skulle give os udligningen efter 30. minutter. Det er en situation hvor Tochi bryder Silkeborgs spil højt på banen og sender bolden hurtigt videre til "Emeka" som liggende sender bolden fladt ind i feltet hvor Abu Francis, som er ude af balance, lykkedes med at få bolden i nettet.
1. halvleg slutter 1-1. En halvleg hvor FCN har bolden meget men ikke rigtig har fundet nøglen til at åbne Silkeborgs forsvar.

2. Halvleg starter på samme måde men kampbilledet ændrer sig lidt efter at indskiftet Leo Walta i 62. minut scorer på et flot direkte opspil som er taget ud af "Fodboldens ABC". Woledzi laver en følt flad lang aflevering ned af højre side hvor Villadsen på baglinien sender den skråt fladt ind i feltet til Walta der med største naturlighed lægger den lavt ind i højre side af målet. Fodbold ser til tider meget nemt ud når en sekvens af aktioner eksekveres på et højt niveau og dette mål var sådan et tidspunkt.
Herefter var det somom at vi, pga af vores føring, kunne slappe lidt mere af i vores spil som hidtil havde virket en anelse forceret.
Efter 71. minutter scorer vi til 3-1 på et lidt pudsigt mål direkte på hjørne af vores venstre back Lucas Bøje-Larsen. Lucas har et virkeligt dejligt hjørnespark og han var faktisk tæt på at score endnu et mål på hjørnespark senere i kampen.
Det var et mål som knækkede Silkeborg som herefter faldt lidt sammen defensivt.
Det blev til yderligere to flotte mål af Emeka og Villadsen i henholdsvis det 78. og 95. minut og kampen ender 5-1 til FCN. Resultatet er måske lidt misvisende for Silkeborg var trods alt med i kampen i en lille times tid.

Fremtrædende spillere

Højre back, nr. 2, Oliver Villadsen.
Oliver spillede en flot kamp med mange gode offensive aktioner på højre kant. Det blev til et mål og en assist og hvis jeg skulle vælge så vil jeg sige at han var dagens "man of the match".

Højre wing, nr. 7, Jesper Dickman
Vores svenske ven som vi hentede i Malmø i sommers gjorde det også godt. Han er en spiller som er god på bolden og deltager fint i spillet. Han er måske ikke vores hurtigeste spiller men han formår alligevel at sætte en spiller med sine fine dribleteknik. Jeg har set adskillige kampe med ham og jeg synes mere og mere jeg kan få øje på hvorfor man hentede ham.

Venstre wing, nr. 11, Emeka
Emeka spillede også en ganske fornuftig kamp og lavede en enkelt kasse samt en assist. Han er en meget engageret spiller både med og uden bold. Dvs. når han ikke har bolden så er han gestikulerende og højtråbende og kommenterer gerne på begivenhederne omkring ham. Heldigvis er det ikke noget som går ud over hans fokus og jeg mener endnu ikke jeg har set ham i en dårlig kamp. Emeka har så at sige hele pakken med en rigtig god fysik, hurtighed, næse for mål og timing i sine løb.

Central midt, nr. 13, Leo Walta
Leo Walta som vi hentede i Finland i sommers er en meget talentfuld spiller. Man kan sige at han er utroligt langt i sin tekniske udvikling og har et godt blik for spillet. Han er kun 16 år så på U19 bliver han matchet med spillere som rent fysisk er langt mere udviklet end ham. I denne kamp fik Leo lidt over en halv time hvor han bidrager fint til vores offensive spil og tilmed får scoret en enkelt kasse. Leo er en af de spillere som bliver meget spændende at følge i de næste par år.

Center back, nr, 3, Maxwell Woledzi
Som "amatør-spejder" har jeg en tendens til at fortælle om alle de spektakulære offensive spillere men jeg synes lige at jeg bør nævne Woledzi som spiller en solid kamp i det centrale forsvar. Man kan selvfølgelig kritisere vores forsvar for Silkeborgs mål men derudover han har fine indgreb og jeg synes at han generelt spiller bolden rundt ganske fornuftigt. Det er ikke fordi han har et højt teknisk spil men derimod virker det til at han kender sine begrænsninger og gør ikke tingene sværere end de behøver at være. Derudover så er fysikken allerede på plads og jeg synes i det store hele at han placerer sig fornuftigt på banen.

Status
FCN U19 ligger efter lørdagens kamp nr. 3 og har to kampe tilgode i forhold til OB og Vejle som ligger henholdsvis nr. 1 og 2. Vores målscore er 30-13 :)

Datoerne for vores to sidste kampe i U19 Ligaen dette halvår er:
Ons. 4/12 kl. 18, FCN - Brøndby
Ons. 11/12 kl 19:30, FCN - FCK

Links
Link til "Stillingen i U19 Ligaen" -> https://www.dbu.dk/resultater/pulje/304846

Link til "DBU kampfakta" -> https://www.dbu.dk/resultater/kamp/909785_304846/kampfakta

Link til "Highligts fra kampen" -> https://fcn.dk/2019/12/u19-highlights-fc-nordsjaelland-5-1-silkeborg-if/
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Nandeyanen
Tror I at det er FCN der har presset Skov Olsen til et Bologna skifte eller tror I han selv har valgt det? Ved nogle hvordan FCN står rådgivningsmæssigt?


Nu er der næsten gået en halv sæson og Skov Olsen har spillet 242min. til sammenligning har Victor Nelsson spillet 2760min. altså mere end 10 gange så meget.

Det ender sikkert med at Skov Olsen bliver lejet ud til end mindre klub og FCK formår at sælge Nelsson videre til en større klub end Bologna.

Jeg er spændt på hvad der sker, det er jo noget lort at spilde sine vigtigste udviklingsår på bænken.
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af ligepå
@JulioSalinas

Dejligt med U19 opdateringer! Fortsæt meget gerne med det - Det er fedt at sidde og læse med. Jeg er selv noget så uhørt som en stor FCN fan der ikke bor på Sjælland. Så det begrænser mig ifht. viden om vores unge drenge.

Det ville selvfølgelig være lettere hvis FCN selv kom med den slags uddybende referater på deres egne platforme.
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
Skrevet af Krook
Det er i hvert fald et helt imponerende dårligt valg.

Bologna har 3 uger inden Skov Olsen transferen nærmest fordoblet deres transferrekord for at købe en ung italiensk højrekant. Selv hvis Skov Olsen havde startet ud som lyn og torden, er det usandsynligt at han ville slå et ungt italiensk stjernefrø af, og slet ikke med den pris de havde givet for ham. Med undtagelse af langtidsskade til Orsolini, var der intet scenarie der ikke involverer at han rådner op på bænken i en eller flere sæsoner.

Det er møgtræls, for jeg synes virkelig han er et af landets mest interessante offensive talenter. Men han må altså også have modtaget nærmest kriminelt dårlig rådgivning for at have truffet den beslutning. Heldigvis har Orsolini gjort det glimrende, har fået debut (og debutkasse) på landsholdet, så med lidt held er han fortid i Bologna allerede til sommer. Til den tid står A/S Olsen forhåbentlig godt til at gøre pladsen sin egen.
Skrevet af Super FCN
@ligepå

Haha, jeg er heller ikke bosat på Sjælland. Jeg har nogengange gået og tænkt over hvor mange af os der findes. Det kan ikke være meget mere end en håndfuld.
lol, signatur
Skrevet af Tipzy
Hvis ikke i allerede har set det, så synes jeg i skal tjekke FCN´s good hosting video ud. Den er meget humoristisk
Skrevet af Slettet(581021212205)
Tror I at det er FCN der har presset Skov Olsen til et Bologna skifte eller tror I han selv har valgt det? Ved nogle hvordan FCN står rådgivningsmæssigt?


Da A/S Olsen blev rykket op i Superligaen havde han en to-årig kontrakt. Efter et par måneder kunne man godt se hvor det bar hen og tilbød ham en kontraktforlængelse. A/S Olsen og rådgivere trak den i langdrag og trods at FCN strak sig så langt som man kunne (efter FCN forhold), ville han ikke give et svar.

Han var i sommers i Bologna. Alting blev gjort klar til underskrift, men han valgte alligevel at tage hjem og tænke over det i ca. 1½ uge, før han sagde ja. I den forbindelse sagde han at det vigtigste for ham var spilletid og at Bologna havde lagt en rigtig god langsigtet plan for ham.

FCN havde med et år tilbage af kontrakten stort set ingen rådgivningsmæssig position og var stort set ikke inde over. Man blev nød til at sælge ham da han kun havde et enkelt år tilbage af kontrakten. FCN ønskede at forlænge kontrakten og mente at han stadig kunne lære meget inden han rejste ud. Bl.a. ville man lære ham at bruge sin fysik, arbejde med ryggen mod målet og bruge sin fysik.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, ser det ikke så positivt ud. På den anden side set var hans direkte konkurrent jo ikke den komet som han er blevet. Jeg tror ikke at der var nogen som helst der for et halvt år siden havde set ham blive udtaget til det italienske landshold.

Ser man på spilletiden er det dog pænt godt gået af en 19-årig, når nu den direkte konkurrent er en italiensk landsholdsspiller. A/S Olsen har fået spilletid i 9 ud af de sidste 10 kampe og scorede i den sidste mod Napoli. Generelt set bliver spilletiden længere og længere for hver kamp.

Jeg ved ikke om det er så tosset et skifte. Det går fremad. Han bliver presset hårdere hver eneste dag. Bor i Italien. Får omkring dobbelt så meget i løn i forhold til Nelsson. Hvis ønsket var at han skulle skifte til FCK tror jeg stadig ikke at FCK ville have smidt de 45 mio. han kostede. På tidspunktet for hans skifte var Skov stadig i FCK og med ham på holdet var A/S Olsen ikke interesseret.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Krook
Det kan godt være Orsolini ikke havde fået landsholdsdebut, men man havde lige brudt klubbens transferrekord for en ung italiener. Om så Skov Olsen havde scoret i samtlige kampe var han stadig røget bag i køen. De italienske klubber er lidt mere politiske.
annonce
0