Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(581021212205)
Det var et helt retvisende resultat som der ikke kan protesteres imod. Det var lidt mænd mod drenge i kampen - omend drengene gjorde det ret godt.

Ganske rigtigt havde FCN bolden rigtig meget i 1. halvleg og kørte den fint rundt i kombinationer og formåede at spille bolden så hurtigt rundt at CSKA ikke rigtig kunne få sat et pres ind, men det så ikke ud til at genere russerne der holdt FCN fra chancer og viste klassen i et par omstillinger. De var gode de der omstillinger og med mange spillere. I sidste angreb i 1. halvleg havde CSKA 7 mand på kanten af FCN´s straffesparksfelt efter en kontra.

I 2. halvleg overtog CSKA mere af spillet.

Jeg synes FCN ser noget udfordret ud på højre wing hvor Atanga ikke kunne bidrage med andet end sin fart. Man kunne også mærke savnet af Damsgaard på venstre wing hvor Antman i stedet spillede og ikke bidrog med det samme. Det efterlod Kudus meget alene. Kudus var til gengæld et monster på banen og det irriterede tydeligvis russerne at de ikke kunne få bolden fra ham og han kørte rundt mellem dem. Kudus var helt klart MOM for FCN og måske endda blandt alle spillere.

Resten af holdet gjorde det egentlig fint, men var bare oppe mod en klassemodstander (CSKA er nr. 32 på Uefa´s ranking). Diomande var også en ny spiller og blev prøvet på venstre wingback, men var ikke på det niveau som Mathias Rasmussen normalt viser. Den ene mål kom på en fejl af Mumin midt på banen. Han tager stadig risici på banen, men trænerstaben har nu tilsyneladende så meget tiltro til ham, at man placerer ham i midten af tre-mands forsvaret som den centrale spiller. Det ligner dog, at han nu kun tager risici, når der er opbakning bag ham - jeg har ikke på træningslejren set de her hjerneblødninger fra ham hvor han mister bolden alene med modtanderen. Det kunne altså godt ligne noget mere modenhed i hans spil, men det er nok for tidligt at konkludere noget. Begge mål kom iøvrigt efter samme opskrift ved hurtige angreb hvor forsvaret faldt tilbage for at forsvare målet hvorefter der blev spillet en cutback på kanten af feltet, hvor ingen dækkede op.

Der var lidt spændende eksperimenter i opstillingen, hvor Mumin ved boldbesiddelse lå som sweeper, mens de to øvrige midtstoppere nærmest fungerede som backs med Rygaard i midten. Det lignede desuden at man spillede med 6´er og 8´er på midtbanen hvor Kofoed en gang imellem var endda meget offensiv. Til tider spillede man med to 6´ere - altså god variation i spilmønsteret.

Derudover synes jeg at FCN - set over hele træningslejren - har fået noget mere aggressivitet i det første genpres efter boldtab, hvilket flere gange har ført til bolderobringer (dog var CSKA for tough en modstander) og nye chancer. Klædeligt at det ikke altid er så pæne drenge. Det ligner lidt at mantraet er boldtab = angreb, det skal nok fange nogle hold i ubalance.

Det ser godt ud frem mod foråret hvor FCN bør være rimelig sikre på top-6 slutspil - dog med lidt bekymring på højre wing. På den anden side så møder Atanga nok ikke samme modstand i Superligaen og vil formentlig præstere bedre og der er ikke nogle superligahold der har omstillinger af CSKA´s kvalitet. Mit bud er at FCN skal konkurrere med AGF og BIF, og en målsætning om top-4 finder jeg både realistisk og ambitiøs. Jeg ville være skuffet hvis det skulle blive en 5. el. 6. plads, omend en 5. plads godt kan forekomme hvis man skulle være uheldig og tingene ikke flasker sig.

FCN´s start-11´er:

Larsen

Kian H - Mumin - Yttergaard

Thycosen - Yttergaard - Kofoed - Diomande

Atanga - Kudus - Antman
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af LaChrissen
Det der mystiske billede FCN lagde op på Facebook, Instagram, mv. - kom der nogensinde en forklaring på det? Jeg troede, det var en offentliggørelse af at Mumin havde forlænget kontrakten men synes da ikke der kom nogen opfølgning?
FCN - Arsenal - Vejle - Hillerød
Skrevet af JMM
Farvel til Damsgaard - tak for nu.

En OK halvsæson og så er det ud af vagten. Nogen der kender prisen?
Skrevet af Afløseren
Skifter han ikke først til sommer? Jeg mener da at vi har glæde af ham i foråret også. Jeg har tidligere læst, at FCN har forlangt 5 mio euro for ham, så min ikke prisen er i det leje + videresalgsklausuler.
FCN
Skrevet af JulioSalinas
@LaChrissen
Det der mystiske billede FCN lagde op på Facebook, Instagram, mv. - kom der nogensinde en forklaring på det? Jeg troede, det var en offentliggørelse af at Mumin havde forlænget kontrakten men synes da ikke der kom nogen opfølgning?


Jeg regnede også at det var en kontraktforlængelse med Mumin da det angiveligt var ham på billedet. Da der ikke kom en opfølgning konkluderer jeg at det nok var en tilfælde at det var ham på billedet og at opslaget ikke havde et egentlig sigte. Lidt uheldigt og endnu mere uheldigt at man ikke klargøre hvordan det skulle forstås istedet for at ignorere det.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JMM
Skiftet bliver først realiseret til sommer. FCN har angiveligt forsøgt at holde på ham, men eventyrlysten var for stor.
Skrevet af Krook
Damsgaard slår mig ikke helt som en spiller der er klar til en topliga endnu, men han er selvfølgelig også kun 20 år til sommer, så han behøver ikke nødvendigvis at slå igennem fra Dag 1.

Min første reaktion er let skepsis. Det slår mig ikke som en liga der umiddelbart passer til ham og skiftet er enten en tand for tidligt eller til et lidt for højt niveau. Rykker Sampdoria ned, er det selvfølgelig en lidt anden snak.

Må håbe at jeg tager fejl, og at han brager igennem.
Skrevet af RasmusGunnar
Transfermarkt har ham listet som 5 mio Euro i værdi, men de er altid lidt efter. Jeg tænker at han er skudt afsted for 30-35 mio og noget videresalgsklausul.
En pris alle kan være tilfredse med.

Min umiddelbare vurdering er lidt lig det samme. Damsgaard er en god spiller i superligaen, når han rammer topniveau, men er for klejn i det og får ikke altid nok ud af det.
Springet i niveau er højt og det bliver spændende at følge. Med unge spillere kan de jo udvikle sig eksplosivt når de bliver udfordret på nyt niveau, men i det her tilfælde har han spillet fast i superligaen i et par år uden at have en eksplosiv udvikling.

Håber jeg tager fejl.
Skrevet af JulioSalinas
Først og fremmest et stort tillykke til FCN og Damsgaard med at lande en ny klub. Det kommer ikke som nogle overraskelse at han ikke ønskede at forlænge da Jan Laursen før jul udmeldte at Damsgaard var til salg for ca. 40 mill. Man kan så diskutere om det ikke havde været fornuftigt i forhold til Damsgaards udvikling at han havde taget et eller to år mere i superligaen men ok sådan skulle det ikke være.
Jeg vil derfor også gætte på at prisen ligger på omkring de 40 mill + videresalgsklausul som nok er omkring 25-30% af profitten ved næste salg.

Jeg forstår dog ikke at man vælger en løsning hvor Damsgaard skal være i FCN til sommer velvidende at han har sin fremtid i Italien. Hvis Sampdoria har været så grundige i deres scouting på Damsgaard hvorfor har de så ikke handlet indenfor transfervinduet?
Det er helt naturligt at FCN nu begynder at tænke i at få kørt Damsgaards afløser ind på holdet og alt andet lige betyder det en nedprioritering af Damsgaard. Det skaber en underlig dynamik som ikke er helt optimal i min verden.
Men ok det er en mindre ting i det store hele. Endnu engang Tillykke Dams! :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af RasmusGunnar
Man kunne forestille sig at FCN går benhårdt efter top 6 og gerne vil lande den med Damsgaard. Så kunne man i slutspillet få spillet afløseren ind der.

Men ja, besynderligt at Sampdoria ikke har handlet hurtigere. Måske ser de det som en langsigtet investering og har dermed ikke haft travlt med handlen.
Skrevet af Slettet(581021212205)
Jeg var ellers lige begyndt at tro på det her med, at FCN ville begynde at holde længere på talenterne før man solgte dem og dermed også begynde at kravle længere opad i tabellen. Altså ikke bare sælge dem når de havde shinet en enkelt sæson.

Nu sidder Jan Lauersen så i et interview og siger at man sælger spillere efter 100 kampe (inkl. pokal, internationale kampe etc.).

Jeg føler mig udsat for en stor fed løgn. Fint med talentsalg - der er hvad vi lever af. Damsgaard kunne man dog med god samvittighed godt have holdt på et år mere og nå at få lidt resultater ud af ham. Ja, jeg er bitter. Jeg ved godt, at der er nye talenter på vej, men jeg så eddermaneme gerne at man lige holdt 1 års tid længere på dem der var. Det ville være fedt med medaljer og et gruppespil fra tid til anden.

Prisen skulle iøvrigt være 50 mio. hvis nogle ikke skulle have set det. Dermed er driftsunderskuddet på ca. 60 mio. være dækket ind, hvis man også regner de 30 mio. med fra Lobotka. Sælger man så også Kudus for +75 mio. til sommer begynder det da at ligne Von Ands pengetank.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af RasmusGunnar
FCN har siden 2016 solgt spillere for over 430 mio kr. Og med en række videresalgsklausuler på mange af spillerne kan dette blive endnu bedre.

Navn, Til klub, Pris
2016
Bruninho, Guangzhou - 25
Emre Mor, Dortmund - 90

2017
Stanislav Lobotka, Celta Vigo - 35
Marcus Ingvartsen, Genk - 40

2018
Mathias Jensen, Celta vigo - 50
Nikolai Baden, Juventus - 11

2019
Victor Nelsson, FCK - 27
Christian Rasmussen, Ajax - 22
Andreas Skov Olsen, Bologna - 45

2020
Mikkel Damsgaard, Sampdoria - 50


I alt 395 (430 mio inkl. videresalget af Lobotka)

Hertil har været andre "småsalg" der ikke er indregnet.
Det er muligt at vi skal lægge 100 mio oveni for Kudus til sommer :)

Ganske fint på 5 år.
Skrevet af JulioSalinas
@FCN
Jeg føler mig udsat for en stor fed løgn. Fint med talentsalg - der er hvad vi lever af. Damsgaard kunne man dog med god samvittighed godt have holdt på et år mere og nå at få lidt resultater ud af ham.

Det er fair nok at være skuffet men jeg vil ikke gå så vidt at kalde FCN-ledelsen for løgnere da vi af gode grunde ikke kender til de interne aftaler som er mellem spillerne og klubben.
Dams har måske haft et brændende ønske om at komme videre tidligt og hvis det er tilfældet så har FCN flere gange meldt ud at man ikke ønsker at stå i vejen for et skifte. Personligt vil jeg lade tvivlen komme dem til gode indtil eventuelle modstridende fakta ser dagens lys.
Nu begynder så hele spekulationen omkring hvordan vi skal håndtere det tomrun som opstår når Dams forlader os. Umiddelbart vil jeg tro at man prøver sig med Antman så man stadigvæk har en "spillende" venstrefløj og alternativt kunne man rykke Rygaard derud så der igen bliver plads til "Jaxe" eller nogle af de andre gode alternativer vi har på midten.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af matteotti
FC Nordsjælland:

Altså nu har Damsgaard jo faktisk allerede spillet 77 kampe, og når han skifter er han sandsynligvis oppe på over 90. Så det passer da meget godt med Laursens udmelding.
Skrevet af Slettet(581021212205)
Altså nu har Damsgaard jo faktisk allerede spillet 77 kampe, og når han skifter er han sandsynligvis oppe på over 90. Så det passer da meget godt med Laursens udmelding.


Måske jeg ikke formulerede mig helt klart. FCN har meldt ud at man vil holde et års tid længere på spillerne. Nu fortæller Lauersen så, at det tilsyneladende STADIG er meningen at sælge spillerne efter 100 kampe. 100 kampe er så inkl. pokal, Europa League etc.

@ Julio Salinas
Der er kommet ikke så få meldinger fra FCN om at vi skal opad i tabellen. At sportslige resultater tæller mere end kortsigtede økonomiske. At man vil holde længere på spillerne etc. Samtidig er økonomien til at man kan holde længere på spillerne. Og vis mig den spiller der ikke "brændende ønsker" at spille serie A. Jeg må indrømme at jeg er lidt ligeglad.

Der er ikke styr over FCN´s kommunikation når man den ene gang efter den anden melder ud at nu skal vi opad og have sportslige resultater og ikke sælge ud og så går hen og sælger en spiller der har shinet i én sæson med to år tilbage af kontrakten. Der står jo ikke en en-til-en afløser klar for Damsgaard.

Jeg tror ikke længere på det. Der er et enormt mis-match imellem udmeldingerne og hvad man så reelt gør. Det er ikke nok at "talk the talk" man må også "walk the walk".

Jeg er helt med på FCN´s strategi om at udvikle og sælge spillere. At pengene investeres i akademiet. At der ikke købes frelsertyper ind etc. Jeg så dog bare gerne at FCN levede op til egne udmeldinger og begyndte at holde ½-1 år længere på spillerne - dvs. til de havde spillet omkring 130 kampe og havde shinet mere end én sæson før de blev solgt.

Såfremt FCN begynder at vinde metal og kommer i et gruppespil trækker det flere fans. Det trækker flere sponsorer. Det giver en bedre økonomi. Det giver spillerne lyst til at blive længere. Det bliver en federe, bedre og større klub. Og alligevel sælger man ud. Dette til trods for at man allerede har fået 30 mio. ind for Lobotka og, at der venter +80 mio. for Kudus til sommer. Det er jo ikke nødvendigt at sælge Damsgaard. Han slår ikke hovedet mod toppen af Superligaen endnu. Derimod kan han være med til at bringe resultater til FCN.

Jeg mener jo ikke at vi skal holde på spillerne til evig tid. Kunne vi dog bare få nogen der nåede at shine i mere end en enkelt sæson.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Rambo92
Jeg er overbevist om, at FCN gerne ville have holdt lidt længere på Damsgaard. Det er jo ikke FCN, der har valgt dette, men når nu Damsgaard får denne mulighed og vil væk, hvad skulle FCN så gøre??
FCN siden 2006
Skrevet af Nandeyanen
Hvis det virkelig passer at Damsgaard kun tjener €3700 om måneden kan jeg godt forstå han skifter.
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af JulioSalinas
@FCN
Der er ikke styr over FCN´s kommunikation når man den ene gang efter den anden melder ud at nu skal vi opad og have sportslige resultater og ikke sælge ud og så går hen og sælger en spiller der har shinet i én sæson med to år tilbage af kontrakten. Der står jo ikke en en-til-en afløser klar for Damsgaard.


Næ det kan du sådan set have ret i. Når der skiftes vil man alt andet lige gå ned i niveau i et stykke tid indtil den "nye" spiller måske begynder at "shine".
Med hensyn til de sportslige ambitioner så vil jeg indrømme at da jeg i sommers begyndte at høre gamle podcast og læste artikler etc. så fik jeg det klare indtryk at FCN var en meget speciel klub i den retning som først og fremmest målte dens success igennem hvor god den var til at udvikle spillere. Det var ikke fordi man var ligeglad med resultater for ambitionen var selvfølgelig at vinde alle kampe men primært handlede det om at udvikle spillere. Den profit som blev skabt af spillersalg kan så geninvesteres i nye spillere til akademiet, bedre faciliteter og længere kontrakter.
Det skulle gerne bringe klubben i en positiv spiral som stille og roligt bringer niveauet op samtidigt med det at udvikler klubben og før eller senere vil niveauet blive så højt at man begynder at blande sig helt i toppen af superligaen.
Det vil, som du nævner, yderligere åbne døre idet at spillere som feks Damsgaard med store ambitioner ville have lyst til at blive længere i klubben.
Når klubben så begynder at snakke top 6 og Flemming P snakker om top 3 på kort sigt så tolker jeg det mere somom at de prøver at aflive myten om at FCN ikke ønsker at vinde snarere end de har lavet om i deres oprindelige prioritering hvor man først og fremmest måler træneren på hvor godt et udviklingsarbejde der bliver gjort og ikke kigger direkte på de resultater der bliver leveret.
Men ja nu fremstår det lidt mudret og man kan få den opfattelse at de har sat sig på begge stole. Det kunne egentligt være meget rart hvis FCN havde nedskrevet den gældende strategi og lagde den ud til offentlig skue istedet for at man som fans skal gætte sig til den via diverse ukoordinerede meldinger i medierne.
Med hensyn til Damsgaards kontrakt som løb til sommeren 22 så var der helt klart den mulighed at man fra FCNs side kunne afvise bud indtil sommeren 21. Det har vi snakket om før og der er fordele og ulemper vil det men hvis man isoleret så på det sportsligt så ville det sandsynligvis være det bedste for FCN.
På den anden side så kan det godt være at man fra start har lavet en "gentlemens agreement" med Damsgaard hvor man har lovet ham at klubben ikke vil stille sig i vejen for et evt. drømmeskifte og det bliver man selvfølgelig nødt til at leve op til. Man kan så sige at klubben måske fremover skal gøre det klart for spillerne at man forventer at de opfylder deres kontrakt og ikke pludseligt søger væk fordi de udvikler sig til profiler. Det er vel ikke for meget at forlange.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
Hvis det virkelig passer at Damsgaard kun tjener €3700 om måneden kan jeg godt forstå han skifter.


De yngste spillere på ungdomsholdene udstyres normalt med en kontrakt til ca. 6.000 om måneden. Den næste kontrakt de får er en standard DBU ungdomskontrakt hvor lønnen typisk ligger på omkring 24.000 om året. Det er med dette beløb de fleste rykkes op i Superligaen og f.eks. løb A/S Olsen rundt på en sådan kontrakt.

Hvis spilleren så slår igennem i Superligaen og det ligner at han kan begå sig tilbydes en kontrakt i størrelsesordenen 50.-60.000 pr. måned på en tre-årig kontrakt. De fleste af de kontrakter der blev lavet i sommers er i dette niveau og Damsgaard har formentlig en sådan kontrakt.

De fleste spillere i FCN er således på kontrakter til ca. 24.000 el. 50.-60.000 om måneden. Så er der etablerede spillere såsom Rygaard, Kian H o.l. der går til væsentlig højere beløb. En spiller som Mathias Rasmussen og Lobotka kom på kontrakter til ca. 75.000 om måneden. Rasmussen har formentlig en højere løn i dag.

Jeg er overbevist om, at FCN gerne ville have holdt lidt længere på Damsgaard. Det er jo ikke FCN, der har valgt dette, men når nu Damsgaard får denne mulighed og vil væk, hvad skulle FCN så gøre??


Sige "desværre - du har kontrakt 2½ år endnu, og det er ikke i vores interesse at sælge dig nu". "Der vil komme andre, større og lige så interessante bud senere". Det var hvad man gjorde med Mini og Bartolec og det kunne man vel også gøre med Damsgaard. Såfremt han blev sur over dette, kunne han jo komme ned og spille på U-19 holdet og reserveholdet i en periode, indtil han affandt sig med situationen. Det er hvad man gør i andre klubber.

FCN har udvist stor tålmodighed med Damsgaard og givet ham chancen og ladet ham udvikle sig i perioder hvor der egentlig fandtes bedre spillere til hans position og derfor står han hvor han står nu. Det kan man godt kræve noget "give-back" af.

@JulioSalinas
Det har aldrig været nævnt at FCN udelukkende er en talentudviklingsklub. Målsætningen har hele tiden været, at FCN skulle bevæge sig opad. Man skulle være deltager i medaljespillet, spille europæisk så ofte som muligt og ultimativt vinde mesterskabet inden for 10 år med et 100% egenudviklet hold.

Der passer et salg af Damsgaard med 2½ år tilbage af kontrakten bare ikke ind. Alle kan se at Damsgaard er et stort talent og klubben forventer at han begynder at blive mere kampafgørende i løbet af foråret. Det måtte han gerne lige være et års tid mere for at FCN kunne kravle opad i tabellen.

Istedet signalerer man at alt er til salg for ussel mammon, til trods for en velpolsteret pengetank samt, at penge kommer før resultater. Jeg er helt vildt skuffet.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af hey123
@FC Nordsjælland

Jeg kan umiddelbart godt forstå din frustration, også ud fra de udtalelser der er kommet fra klubben.

Jeg synes dog dette transfervindue på sin vis har fulgt den strategi om at holde længere på spillerne, og vedrørende salget af Damsgaard, så har det med klubbens egne ord været en god case.

Dette synes jeg fordi:

1. Vi har kun solgt en profil. Forhåbentlig er det sådan den fremadrettet strategi kommer til at foregå, istedet for de her vinduer hvor vi sælger 2-4 store profiler fra start-11´ern.
2. Salget er fungeret optimalt. Vi har en spiller, FCN og en køber der ikke har gjort noget forceret i denne sag. Det er forgået stille og roligt, og vi har ham et halvt år endnu, til langsomt at få nye spillere ind. Det er iddelt for alle parter. Sampdoria kan have ham med i optakten til den nye sæson, Damsgaard har tid til at vænne sig til tanken, og får en bedre mulighed for, at vise sit værd, ved ikke at blive kastet midt ind i en sæson der er i fuld gang, og hvor de kæmper for at holde sig oppe over stregen. Jeg dele ikke din bekymring over, at han skal være hos et halvt år endnu. Damsgaard er ydmyg og hårdtarbejdene, og vi kan bruge ham i foråret som profil + få kørte nye spillere ind. Det havde været noget andet hvis der var tale om ældre spiller, eller en ung spiller der har travlt med at forklare alt og alle at han vil/skal videre nu.
3. Vi har lavet et usædvaneligt godt salg. 50 mil. + endnu et halvt år er altså ikke noget man ser hver dag i superligaen. Vi er efterhånden vant til store salg, men det her går trods alt i top 10 over største salg nogensinde i superligaen, og er vel vores 2. største salg efter Emre?

Dertil er vi selvføgelig stadig afhængige af spillersalg. Med vores store salg de seneste vinduer er det måske ikke presserende, eller strengt nødvendigt her og nu. Men jeg synes faktisk det er sund fornuft og styreke økonomien endnu mere, så vi måske om 1-2 år kan komme med det helt store sats efter guldmedaljer, som jeg tror vi er mange i FCN som oprigtigt(og som de eneste :D) tror på er muligt med den talentmasse. Damsgaard er efter min optik heller ikke fuldstændig uerstattelig som eksempelvis Nelsson var. Vi har meget talent på den position der bare mangler spilletid efter min optik. Og med Amon tilbage får vi jo nærmest en ny spilelr til de foreste pladser.

Det er sjældent jeg siger jeg er tilfreds når vi sælger en profil. Men i den her situation er jeg faktisk meget meget tilfreds med denne handel. Specielt med tanke på, at vi nu i endnu mindre grad er afhængige af spillersalg, hvilket kan blive særligt interessant hvis vi nu brænder et super efterår af i den nye sæson.
annonce
0