Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af JulioSalinas
FCN - AC Horsens 6-0...hvornår spiller vi andet sæt?
Hold da kæft en fokuseret indsats af gutterne og vi er sågar skarpe på de fleste af vores chancer.

Først og fremmest så var Rygaard helt outstanding på midten synes jeg. En virkelig flot indsats. En top dirigent i et velafstemt orkester. Bravo :)

Debut til Diomande som starter helt forygende med god timing og fine indlæg. Ja ok han "filmer" måske lidt for meget men han skal nok finde sine ben.

Dams var måske ikke så dominerende idag men laver en fin kasse så mon ikke at han vil fortsætte sin gode udvikling på trods af skiftet.

Også rart at se Antman på banen i små 20 mins. hvor han får lavet en enkelt pind og vist lidt af sin fine teknik. Jeg er meget fortrøstningsfuld med ham som afløser til Dams når den tid kommer.

Jeg skal indrømme at den jeg allermest ser komme igang er Atanga. Han får lavet en nem kasse idag (tæller også) og har et par gode aktioner og var blandt andet med i opspillet til 4-0 (så vidt jeg husker) så indsatsen var godkendt. Synes stadigvæk at vores opspil foregår lidt for meget i venstre side og det gør så bare at Atanga falder lidt ud af spillet i perioder.

@El-manden99
Dog hvis jeg må komme med et kritikpunkt, så synes jeg Mumin smider utrolig mange bolde væk på de tværskifter - det skal sku trænes noget mere

Det er desværre noget vi har set før. Jeg forstår det heller ikke for det burde være noget men nemt kunne rette ved at snakke men ham. Jeg tænker at der må være en eller anden bevidst ide med det, måske noget med at det ikke gør noget at man lader modstander få bolden og så laver et hurtigt genpres på dem og fanger dem ude af balance. Det kunne være interessant at høre FlemmingP hvad ideen egenligt er med disse højrisikable afleveringer som udefra set ligner rene foræringer til modstanderen.

FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
Er det nogensinde tidligere sket at 4 forskellige teenagere scorer i samme kamp i Superligaen? Atanga, Antman, Kudus, Damsgaard.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Rambo92
Det kunne være interessant at høre FlemmingP hvad ideen egenligt er med disse højrisikable afleveringer som udefra set ligner rene foræringer til modstanderen.


Det giver vel lidt sig selv ;)
En tværbold slået ud til kanten åbner spillet op, da vi spiller med wing-backs. Helt forståeligt at der bliver spillet på den måde med den formation, vi har. Hvis bolden sidder i skabet, så er den så giftig, hvis ikke er FCN spillerne instrueret i, at lave et højt genpres, så vi kan sætte spillet igang højre oppe på banen
FCN siden 2006
Skrevet af El-Manden99
@Rambo92

Altså det giver jo 100 % mening i forhold til taktikken, men synes godt man kan forvente mere af Mumin. Det er ikke mange der rammer i dag
Skrevet af JulioSalinas
Problemet er jo at de sjældent sidder i skabet når vi snakker dem som Mumin udfører. Men som jeg før sagde så kan det være at det ikke gør så meget da det kan blive farligt alligevel ved et hurtigt genpres. En slags kaosfodbold som skaber lidt uforudsigelige situationer ;)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JMM
Afleverningerne af den type ses hyppigt på højere niveau rundt om i europa og flytter simpelthen modstanderne så meget at der ofte kan blive en 1v1 situation eller decideret ubalance. Mister vi bolden - fair nok, så er det på modstanderens banehalvdel. Det kan vi leve med - vi spiller jo med en vis portion risiko.
Skrevet af O.O.
Det tegner godt FCN. Ikke kun en god start men forårs sæsonstart uden skader og en rigtig bred trup med ca 20 spillere som kan gå direkte ind på holdet. Vil være godt at få Sadic tilbage fra karantæne og Mathias ind på venstre back eller kant. Ellers er der pt næsten 2 kvalificerede spillere til hver plads til holdet. Kunst eller græs? FCN vandt også klart i Horsens. Men de gule skal nok komme igen. Det har vi set så mange gange før. Håber folk kommer på stadion på søndag til trods for nyt blæsevejr
Skrevet af JMM
Dams syntes jeg er klasse idag. Han har en fod med i tre af målene, hvor han selv scorer det ene via en klasseaktion. Usynlig, og så BANG. Midtbanen var utrolig god idag, men Horsens midtbane er satme også svag. Vi kunne nemt finde de små rum mens de så passivt til.

Atanga brænder efterhånden så mange direktører.. Vores højreside er primært farlig pga. Døhren. Generelt syntes jeg vi får et godt afsæt idag til søndagens møde med Sønderjyske. Men det bliver en ganske anden kamp.

Kudus gør det godt idag, men er jeg den eneste der syntes han ofte holder længere på bolden end nødvendigt? Vælger ofte det svære, hvilket han dog ofte lykkedes med.
Skrevet af JulioSalinas
Kudus gør det godt idag, men er jeg den eneste der syntes han ofte holder længere på bolden end nødvendigt? Vælger ofte det svære, hvilket han dog ofte lykkedes med.

Lagde godt mærke til det. Jeg tænkte at han lignede en som gerne ville score et mål selv. Det skal helst ikke gå hen og blive en vane. Lad spillet flyde hurtigt så vil chancerne også byde sig til uden at han skal lave de der vilde aktioner hvor han dribler forbi 3 mand selv. Men ok det er første kamp efter pausen og en lidt speciel en af slagsen hvor vores dominans lagde op til lidt leg så jeg vil ikke lægge for meget i det ud fra denne kamp.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af RasmusGunnar
Jeg var så imponeret over kampen i går. Ikke at det ikke kan blive bedre, men det var en flot og professionel præstation.
Første halvleg med en god tålmodighed på bolden. Vi fik Horsens til at løbe meget ved at lade bolden køre fra side til side indtil åbningerne opstår.
På intet tidspunkt bliver det forhastet.

Anden halvleg var en fornøjelse mod et Horsensmandskab der var splittet imellem at jagte mål og holde den stramme defensiv. Det gav enormt meget plads på midtbanen og over siderne.

Det kunne have været endnu bedre, men jeg synes især i vores højreside at vi mangler noget. Døhr og Atanga spiller bare ikke i perioden første halvleg, hvor Horsens står som de skal. Og så brænder Atanga ni ud af ti direktører. Hans touch på bolden er også dårlig og han taber ofte bolden. Man kan jo blot håbe at han vender og laver en Damsgård, der jo heller ikke kunne score i sin første tid, men nu høvler dem ind.

Venstresiden med Diomande så godt ud. Han var en rigtig god spilstation og bevægede sig godt. Dog så det ikke ud til at hans spidskompetencer ligger i mand til mand duellerne og han udfordrer ikke så meget. Han bliver spændende

Forsvaret så solidt ud og vi gav ikke mange chancer væk. Den eneste situation jeg studsede over var ved Horsens annullerede mål. Hvorfor er det Diomande der står og skal dække Okusun ved bagerste stolpe?
Døhr så brandvarm ud og sikke nogle ryk han fik lavet og så vil jeg sige at dagens mand var Yttergård, som nogle gange bliver lidt kritiseret herinde. Han spillede en flot og solid kamp på hele banen og satte ikke en fod forkert.

Det tegner rigtig godt, selvom Horsens nok var i en ringere forfatning end tidligere.

Nu hedder det Sønderjyske næste gang og en sejr her ville i den grad lune. Sønderjyske vandt dog 3-0 i Hobro og er bedre end deres placering i tabellen antyder.
Skrevet af Slettet(581021212205)
Ang. de mange lange diagonalbolde fra FCN, så er jeg overbevist om, at det var helt planlagt fra FCN´s side.

Horsens defensive organisation fandt jeg faktisk imponerende. De virkede utroligt afstemte og der var ingen mellemrumsplads. Kæderne stod utroligt tæt og flyttede sig i nærmest militærisk takt. Det var jo stort set umuligt at brodere sig igennem holdet og Horsens kæder var gode til at sideforskyde. En årsag hertil var også at det var nogle smalle kæder hvor spillerne stod tæt. Dette kunne bl.a. lade sig gøre fordi man var gode til at sideforskyde kæderne i takt. Jeg synes faktisk, at det så imponerende ud og nærmest blev udført i militærisk takt.

Skulle man alligevel forsøge at trænge igennem disse skyttegravskæder var løsningen - som jeg ser dent - lange diagonalafleveringer ud til sidelinien som gjorde at Horsens ikke kune sideforskyde hurtigt nok uden det skabte huller i kæderne. Dette kombineret med nogle dybe afleveringer mellem kæderne som gjorde, at Horsens blev nød til at holde sig langt tilbage og ikke turde gå frem i pres.

Der var dog en del af Mumins afleveringer der ikke sad lige i skabet, hvorved man mistede en del bolde.

Tidligere hed mantraet jo, at "man forsvarer sig bedst med bolden for egne fødder - og helst på modstanderens banehalvdel". Ved at have bolden hele tiden kunne modstanderne jo ikke score. Til gengæld kunne de jo så blot stille sig som Horsens i går. Sørge for at der ikke var noget mellemrum og stå smalt og tæt, så man ikke kunne brodere sig igennem.

Med "Hjulmand version 2" erkendte man, at der også var en værdi i at miste bolden. At turde sætte bolden på spil ved at forsøge den risikable aflevering der måske kunne sætte modstanderholdet. Mister man bolden er der så en værdi i, at vinde den tilbage og dermed fange modstanderholdet i ubalance og kunne angribe med fart. Det er formetlig også derfor vi ser et øget fokus på et hidsigt første genpres, så man kan vinde bolden tilbage og fange modstanderen i ubalance.

Derfor de lange diagonalafleveringer der tvang Horsens tilbage og til at stå bredere, og ødelagde deres militæriske organisation og skabte åbninger samtidig med at man trængte forsvaret tilbage, så de ikke kunne gå i pres.

Beklager, hvis ovenstående er indlysende for nogle - tænkte blot, at den var på plads oven på diskussionen.

Jeg fandt det en taktisk genistreg af Flemming P, udført til perfektion af holdet. Det var perfekt spottet hvordan Horsens ville gribe kampen an. Modsvaret sad lige i skabet og holdet udførte det til perfektion. Og næsten bedst af alt - endnu en gang modbeviser man "You don´t win anything with boys" med mål af 4 forskellige teenagere (5 hvis man regner Horsens selvmål med) der kunne udspille et erfarent hold.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
Dagen derpå...

...jeg kunne virkeligt godt tænke mig at se kampen igen. Det gik næsten for hurtigt. ;)
Der skulle vel ikke ligge et link til kampen på nettet et sted?
I efterårssæsonen skrev jeg til "3F Superligaen" i et forsøg på at at få dem til at offentliggøre de gamle superligakampe eftersom den kommercielle værdi nok hovedsagelig ligger i live-transmitionerne. De svarede naturligvis ikke tilbage. Jeg håber på at nogle af fodboldens sponsorer dvs AL-Bank, Faxe Kondi, Carlsberg etc. kunne lave en handel med rettighedsejerne og købe de gamle kampe "fri" og samtidigt score en god portion goodwill blandt fans´ne. Det kunne være jeg skulle sende samme opfordring til nogle af dem.

Med hensyn til kampen igår så må vi konstatere at man fra FCNs side havde "timet" optakten helt perfekt. Det så i hvertilfælde ud til at spillerne var klar og jeg noterede heller ikke nogen som havde "tunge" ben så måske var det slet ikke så tosset med den udskudte kamp og den bløde opstart i Ghana.

Nu har vi så bare lidt mindre hviledage til på søndag hvor vi møder Sønderjyske men mon ikke det kan klares med en nedsat træningsintensitet og lidt fokus på restituering (præcis som man gør det i Football Manager haha). Iøvrigt så har vi jo en bred trup så vi burde være dækket fint ind på næsten alle pladser hvis det endeligt er.

Et er den fysiske udfordring, noget andet er den mentale udfordring. Efter en 6-0 sejr er man naturligt fyldt med selvtillid og med udsigten til endnu en lavere rangerende modstander på hjemmebane i næste kamp så vil jeg tro at man skal have lidt fokus på at modvirke "laurbæreffekten". Vi skal ikke glemme det hårde arbejde som ligger til grunde for sådan en success som vi oplevede igår og slækker vi bare en lille smule på arbejdsindsatsen så kan vi hurtigt komme ned på jorden igen. Nu har vi en oplagt mulighed for at opbygge en lille stime så det er bare vigtigt at holde snuden i sporet. Vamos! :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af RasmusGunnar
Ja man kan med god vilje sige at vi for første gang fik to sejre i træk. AaB inden pausen og nu denne. Kan vi trække en tredje i weekenden ser det helt godt ud.

I taler meget om diagonalafleveringerne. Det er jo ikke noget nyt i FCN´s spil.
Men ja, det er sideforskydningerne der kan rive et godt organiseret hold som Horsens fra hinanden. Godt set og eksekveret.

Skrevet af JulioSalinas
I taler meget om diagonalafleveringerne. Det er jo ikke noget nyt i FCN´s spil.

Det er mere præcist især Mumins udførelse af de lange bolde som vi sætter spørgsmål til. Lige imod Horsens gjorde det ikke så meget at vi tabte de bolde men der han været andre kampe med bedre modstandere hvor det har lignet rene foræringer og hvor jeg synes at vores genpres end ikke har været klar til at følge op på dem. Der har det været lidt uforståeligt.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af RasmusGunnar
Det er jo svært at klandre et forsvar der holder nullet, men jeg er enig i at Mumin ikke spillede sin bedste kamp i går, heller ikke defensivt.
Skrevet af ligepå
Som det også bliver nævnt herinde, er det en mand jeg selv har været efter der klart er banens bedste spiller imod ACH. Yttergård var bare sindssygt stærkt spillende og traf alle de rigtige beslutninger både offensivt og defensivt. En stor fornøjelse.

Jeg har selv set kampen to gange nu, og selvom Rygaard og spiller en fornem kamp - Er der altså for mange gange hvor han vil lave en svær dribling eller rulle med fodsålen lige udenfor eget felt. Men det er også det eneste jeg kan sætte på ham.

Dejlig start på foråret - Det bliver helt sikkert fedt at være FCN fan de kommende måneder.
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne

Træerne vokser ikke ind i himlen. Trods en opdateret dækning på fcn.dk, må vi nøjes med highlights fra kampen. Intet kampreferat, start-11´er, ind- og udskiftninger el. analyse af kampen. Men OK, det kan være det kommer. Kommunikationschef Christian Wolny sagde til fanforum, at vi skulle kunne mærke en opdateret dækning senest pr. 01.03.

I stedet kan man kigge på tipsbladet der har en fin kampanalyse: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/bedst-og-vaerst-fc-nordsjaellands-talenter-ydmygede-ac-horsens

Tipsbladet sætter Thycosen på deres "rundens hold" for 4. gang med flg. begrundelse:

FC Nordsjælland knuste AC Horsens med 6-0 onsdag, og for højrebacken var det nok en ganske speciel oplevelse. I november 2017 var han en del af Horsens-holdet, der tabte med 0-6 til FC Nordsjælland. Onsdag var han så en del af Nordsjælland-holdet, der vandt med 6-0 over selvsamme modstander. Havde mange gode løb, en enkelt assist og i det hele taget en fin præstation, hvor han ikke for alvor blev truet i det defensive.


Damsgaard er på for 3. gang med flg. begrundelse:

Offensivspilleren scorede et flot mål til 2-0 i den imponerende sejr på 6-0 over AC Horsens, og han viste bestemt ikke tegn på, at tankerne måske allerede er i det italienske, selv om han skifter til Sampdoria til sommer. Er en afgørende spiller for FC Nordsjælland-holdet, hvor spillet offensivt er meget flydende og positionerne lige så. Han får derfor pladsen som venstre midtbane på Rundens Hold, men reelt var han over det hele i FCN-offensiven.


Superligaens officielle "rundens hold" har udover de to og Rygaard på holdet. Benytter man ikke superliga.dk, men er til at nørde statistik, kan jeg anbefale at kigge på siden. Udover den enkelte kamp er der også stats for hele sæsonen både for spillere og hold og man kan også sammenligne med tidligere sæsoner: http://www.superliga.dk/kamp/2019-2020/februar/fc-nordsjaelland-ac-horsens

Tipsbladet har derudover en rigtig god kampoptakt til FCN-SJE: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-fc-nordsjaelland-soenderjyske-10

Tipsbladet tipper 3-1 i ovenstående mens Jyske Vestkysten tipper 2-2 med flg. begrundelse:

FC Nordsjælland så skræmmende ud i 6-0-sejren over Horsens, men et kompakt SønderjyskE-hold skal kunne stå bedre imod på kunstgræsset i Farum. Sønderjyderne har midlerne til at gøre ondt på værterne - det ligner en livlig kamp.


I den trykte udgave af Tipsbladet der ligger ind i Ekstrabladet i dag er Mohammed Diomande "ugens profil" og får flg. skudsmål med af Flemming P.:

Han er en allround-spiller. Han er allerbedst på den centrale midtbane, hvor han normalt fylder rigtig meget. Han er en spiller, der dækker et stort område. Han er en god dribler. Han er en god bolderobrer, pænt stærk i hovedspillet også og fysisk stærk. Når han vænner sig til Superligaen, vil han også blive en af vores markante spillere," sagde træneren, der ikke var nervøs ved at sende Diomande i kamp, for selv om han er ny i førsteholdstruppen, har man kendt til ham i Farum længe - og omvendt.

" Gennem de seneste tre år har han rejst og spillet med det internationale akademi, så han kender det hele ud og ind. Allerede i sommer på vores træningslejr var han blandt vores fem bedste spillere. Og så var muligheden der i dag, hvor Mathias Rasmussen ikke er helt oppe i omdrejninger endnu, og hvor Clinton [ Antwi] har været småskadet i opstarten." " Han gjorde det, som vi havde regnet med.

Vi så nogle af hans kvaliteter i første halvleg, omkring det første mål; at han er rigtig god til at linke op og spille sammen med " Dams" [ Mikkel Damsgaard]. Han har en fin forståelse, og han kan sætte ting sammen. Han ser ting hurtigt, så der er mere i vente der,"


I flere forskellige medier citeres Flemming P for at udtale, at FCN er favoritter til at gå i top-6. Flemming skulle have udregnet at 38 point skulle være nok, men at FCN burde være 100% sikre med 39 point. Holder Flemmings regnestykke skal FCN blot have 8 point i de sidste 3 kampe. Som jubeloptimist håber jeg dog på en del mere, da jeg for et stykke tid siden til er ret godt odds spillede på bronze til FCN. Frederiksborg Amts Avis mener da også at FCN har "Direkte kurs mod mesterskabsspillet".

Frederiskborg Amts Avis havde i går desuden en analyse af kampen mod Horsens som man kalder "underligt passive". Frederiksborg Amts Avis er avisen der sækker FCN bedst og her finder man også et ægte old-school kampreferat med start-11´er ind- og udskiftninger etc. Det kan anbefales at købe avisen dagen efter kampe.

Stort set alle medier omtaler kampen med ord som Nedsmeltning", "Ydemygelse" etc. Politiken hæfter sig ved at 4 teenagere scorede for FCN. JP kalder det "en syngende lussing". Horsens Folkeblad hæfter sig sjovt nok mest ved, at de mener, at straffe var uforsætligt og ikke burde være dømt.

EDIT: ny goodhosting video til SJE: https://twitter.com/FCNordsjaelland/status/1230809183244648448
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af ligepå
@ FC Nordsjælland.

På FCN appen er der et fint interview med fysisk træner Mathias Zangenberg der bla. kommer ind på status før premieren, forskel på hverdags/weekendskamp og forberedelse til SJE kampen.

Jeg ved godt at det måske ikke helt er det du sukker efter - Men det har da en snært af fodbold. Jeg synes at det er fin læsning.
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
Skrevet af JulioSalinas
@ligepå
På FCN appen er der et fint interview med fysisk træner Mathias Zangenberg der bla. kommer ind på status før premieren, forskel på hverdags/weekendskamp og forberedelse til SJE kampen.

Synes sgu det er fedt at høre lidt om hvordan tingene kører inde bag kulissen. Det er i det hele taget rart at høre noget. Det måtte de gerne gøre meget mere af. Jeg tænker egentligt også det må være meget rart for trænerne at formidle deres oplevelser og viden. Der sker somregel nogle sunde ting inde i hovedet på en når man prøver at sætte ord på de ting man laver så jeg ser det lidt som en win/win situation når staben kommunikerer deres viden. Så er der også det profilerende aspekt af det. Vi kan jo se at der er mange folk omkring trupperne og som fan er det meget relevant at man har en ide om hvad de egentligt laver. Sådan har jeg det i hver tilfælde.

Hvis man ikke har appen endnu så download den ellers så kan man også finde Zangenbergs artikel på FCNs hjemmeside, her er linket -> https://fcn.dk/2020/02/zangenberg-om-at-dosere-traeningen-paa-en-atypisk-uge/

Forleden dag lavede Mathias Zangenberg en video i samarbejde med Unisport med titlen "HOW PROS PREPARE FOR A MATCH". Her beskriver/viser han hvorledes spillerne typisk forbereder sig på kampdagen. I videoen snakker de engelsk.
Link -> https://www.youtube.com/watch?v=ytJN7yRilAs&t=
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af ligepå
Igen i App´en / hjemmesiden.

Et længere interview med vores seneste debutant, Diomande, omkring hans i FCN.

Kommunikationsafdelingen begynder så småt at røre på sig.
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
annonce
0