Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(581021212205)
FCN i medierne

Flemming P om Damsgaard, som han mener er klar til Serie A: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fcn-traener-mikkel-damsgaard-er-klar-til-serie

Jyske Vestkysten mener at FCN vinder over AaB med flg. begrundelse:

I øjeblikket vinder AaB nærmest kun, når modstanderen er AGF. Det er det ikke her, og Nordsjælland får oprejsning efter tre nederlag i træk.


Tipsbladet gætter dog på 2-2 i en udmærket og grundig optakt: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-fc-nordsjaelland-aab-8

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
Abu og Kamaldeen snakker taktik

Som vi snakkede om for et par dage siden i forbindelse med debatten omkring hvordan vi i FCN prøver at kompensere for manglende rutine og erfaring så kan man i denne video høre hvordan Abu Francis og Kamaldeen refererer til nogle principper. Det er simpelthen principper man følger så man hurtigt kan tage "gode" beslutninger uden at skulle tænke for meget. Når vi taler om at spillere udefra har brug for en transitionsperiode så er det også fordi de blandt andet skal have disse principper helt ind under huden så de sidder på ryggraden når de spiller kampe.

Jeg kan godt lide at de laver sådanne videoer. Os der følger FCN får set lidt til spillerne som dermed også får lidt medietræning. Derudover er der det rent taktiske som giver os et værdifuldt indblik i hvordan de tænker og dermed hvilke principper FCN følger. Rigtigt godt initiativ synes jeg :)

Link til den taktiske video med Abu Francis og Kamaldeen -> https://fcn.dk/2020/07/breakdown-vs-bif-kamaldeen-og-abu-francis-om-offensive-aktioner/
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
Jeg er helt vild med FCN´s nye kommunikation.

Hjortebjergs optakt - Birks analyse - Breakdown. Det spiller bare og giver en indsigt og forståelse. Endnu en gang er FCN innovative og går forrest. Jeg har svært ved at forestille mig at der findes andre fodboldklubber der tilbyder samme åbenhed og indsigt. Efter at have svinet FCN til hele efteråret for den latterlige, popsmarte overfladisk no-communication policy på fodbold, er jeg nu 120% tilfreds med det indhold FCN disker op med. Det er fandme godt.

Er man fodboldnørd er Hjortebjergs optakt til AaB-kampen helt vild god: https://fcn.dk/2020/07/hjortebjergs-optakt-aab-er-blevet-mere-direkte/

Hjortebjergs optakt - Birks analyse - Breakdown. Hvad mere kan man ønske sig?
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
@FCN
Hjortebjergs optakt - Birks analyse - Breakdown. Hvad mere kan man ønske sig?

Klart en forbedring og det er jo rigtig rart at selve "fodbolden" er blevet trukket frem i forgrunden da det trods alt er en fodboldsklub. ;)
Er der noget som kan forbedres? Dertil er svaret "ja".
Jeg har i hvertilfælde et par punkter jeg kan få øje på.

Jeg så gerne at man ændrede kommunikationspolitiken omkring akademiet. Den der stil med at man ikke vil profilere spillerne fra akademiet er efter min mening ikke helt til at forstå. Jeg er med på at man ikke behøver "hype" dem unødigt men lad dem dog komme til orde i små interviews og artikler.
Vi kan være rigtig stolte af vores akademi og den historie skal da fortælles. Vi har en ambition om at være "nordens bedste klub" i den henseende men hvorfor ikke have en lignende ambition om at have "nordens bedste kommunikation"?

Jeg så også gerne at man "steppede" op omkring live-streams. I første omgang kunne man som minimum sikre at de reserve- og u-kampe som bliver programsat på hverdage i arbejdstiden med garanti bliver streamet og så kunne man også lige give selve kvaliteten af disse et eftersyn. Det er lavthængende frugter og på sigt så jeg gerne at man streamede alle reserve- samt akademikampe. Ikke alene ville det være en kæmpe gestus for forældrene, fans i DK samt især i Ghana men det ville også bare signalere at FCN er klubben hvor man i særklasse har fokus på udviklingen af de unge talenter.
Det er sådan en historie som er vigtig at fortælle i forhold til at kunne rekruttere de største talenter i norden og således giver det mening hele vejen rundt. Det er ikke noget som behøver at koste alverden da man kan indrage praktikanter og tilmed de unge spillere selv i processen.

Derudover så så jeg gerne at man igennem en bedre kommunikation fik hele RTD-delen "tættere på Danmark". I januar var det super fedt at spillerne tog til Ghana og vi fik små reportager om de ting som foregår i RTD. Det gav en slags samhørighed med RTD som ellers er lidt "langt væk". Jeg kunne godt savne nogle feks. kvartale statusreporter fra RTD omkring hvad der foregår dernede. Lad os da lære de gode "RTD folk" at kende og lad os høre lidt omkring deres syn på fremtiden osv.
Derudover er der vores "internationale akademi" som i høj grad er et mysterie. Hvorfor fylder det ikke mere? Det er en god historie og noget vi burde være superstolte af men vi får ingenting at vide. Jeg husker FlemmingP (i egen høje person) delte et link til den der finale i Japan i vinters. Det var meget værdsat men det er noget som skal være langt mere synligt. Når de deltager i store turneringer skal man sætte fokus på det og fortælle lidt om hvem som deltager og hvordan det hele foregår. Så vidt jeg kan forstå så ligger de og spiller lige op med nogle af verdens allerbedste ungdomshold men hvor mange ved det eller har set det? Det burde være noget man fokuserer langt mere på efter min beskedne mening.

Nå men pludselig lyder jeg lidt som et utaknemmeligt brokkehoved og sådan er det jo heller ikke ment ;)
Vi er nået rigtig langt rent kommunikationsmæssigt og det er tydeligt at man har ansat nogle folk som på kort tid har genoprettet klubben i den henseende. De skal have en kæmpe ros for deres indsats og det er rigtig fedt at opleve at de er villige til at tænke lidt "ud af boksen". Det er meget i FCNs ånd synes jeg. :)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
@ Julio

Jeg er helt enig med dig. Kan du ikke sende mig en privat besked på fcnfan@outlook.dk?
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af Slettet(581021212205)
Transfernyt:

Sommerens første indgående transfer er på plads i FC Nordsjælland. Daniel Svensson er ankommet til Farum: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/ny-fcn-spiller-paa-plads-i-danmark-de-vil-virkelig-satse-paa-ham

Så er det 100% sikkert at Mumin forlader FCN ifølge Flemming P: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/vil-ikke-forlaenge-forsvarsspiller-forlader-fc-nordsjaelland
Ifølge BT er såvel FCM som BIF mulige destinationer, men også destinationer i udlandet.

Herudover er Godsway vist også tilbage. Låneaftalen med Dynamo Dresden udløb 30.06. Dresden rykker ned, og han følger ikke med pga. regel om udlændinge. Det blev et lidt blandet ophold. De første 5 kampe sad han på bænken. Derefter spillede han 5 kampe fast, inden han løb ind i en skade og nåede kun tilbage med et indhop og en fuld kamp. I alt 425 min spilletid - svarende til knap 5 kampe - og 3 assists blev det til. Han spillede sidste kamp 28.06. - jeg ved ikke om han er spilleberettiget for FCN.

Skulle det ende med at Lyngby rykker ned kunne Frederik Winther "Den nye Bjelland" være en interessant transfer. Han er for god til at skulle spille i 1. div. Men lad os da håbe, at de klarer den. https://www.transfermarkt.dk/frederik-winther/profil/spieler/569349

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
Daniel Svensson er ankommet til Farum:

Jeg bider mærke i at hans agent siger at han kommer til at gå træne med superligatruppen fra dag et hvilket fortæller lidt om at han er forholdsvis langt henne i sin udvikling. Diomande som pt. ser ud til at have sat sig på venstre wing/back/midt positionen er vist ret fleksibel med hensyn til positioner så det kunne godt være at vi ville se ham i spil til andre positioner.
Vi skal heller ikke glemme at vi har Clinton Antwi som både kan spille venstre wing/back men også i særlige kampe kan bestride den venstre "falske" centerback. Antwi har ikke fået meget spilletid på det seneste og da hans kontrakt udløber om et år er hans fremtid i FCN tvivlsom.
Derudover har vi pt. også Mathias Rasmussen men jeg tror at han har et ønske om at skifte klub idet at han er utilfreds med den beskedne spilletid han har fået.
Nede fra U19 har vi også en ret spændende Lucas Bøje som har spillet den venstre back men som også kan spille center back.

Så er det 100% sikkert at Mumin forlader FCN ifølge Flemming P

Ja, vi vidste vel allesammen at det gik den vej men alligevel særdeles trist at måtte konstatere at han er på vej væk. Jeg håber virkeligt at han vælger en udenlandsk klub så vi ikke gang på gang skal mindes om vores tab. Hele "sagen" omkring Mumin har været uheldig og hjerteskærende. Det som ærgrer mig mest er at han pludseligt i efteråret udviklede sig markant og det tror jeg var noget som de fleste FCN fans havde optur over. Dette blev så erstattet med en bekymring da det i vinters begyndte at rygtes at Mumin kun havde et ½ år tilbage af sin kontrakt og at han gerne "ville holde sine muligheder åbne". Glæde blev til skuffelse og nu mister vi altså en god spiller som vel sagtens stadigvæk har et ret stort udviklingspotentiale. For at gøre ondt værre så mister vi også en betragtelig transferindtægt og vi må vel også indrømme at FCNs forretningsmodel får en lille mavepuster.
Nå men bortset fra det så vil jeg ønske Mumin alt muligt lykke på sin videre færd og hvem ved måske er det et på gensyn :)

Skulle det ende med at Lyngby rykker ned kunne Frederik Winther "Den nye Bjelland" være en interessant transfer.

Bestemt en spiller som kunne være interessant hvis vi kunne få ham til en rimelig pris. Jeg tror dog at medmindre han har en eller form for nedrykningsklausul så kommer vi til at overkompensere Lyngby idet at han har 3 år tilbage af sin kontrakt. Derudover vil sådan et salg mildest talt ikke falde i god jord blandt smølfernes fans og derfor vil de med al sandsynlighed kræve et par eksta millioner for ham hvis de skulle sælge ham til os. Jeg vil også tro at der vil være stor interesse for ham blandt de andre superligaklubber og sågar et par klubber i udlandet så det kan godt være at det bliver svært med sådan et transfer. Vi er heldigvis nogenlunde dækket ind i det centrale forsvar med Mesik, Kian, Maxwell, Yttergård og evt. Lucas Bøje. Dertil har vi også Gideon Mensah som også udvikler sig i en fornuftig retning. Men ok Winther er helt klart værd at overveje da hans profil vil være et godt match med FCN og så kommer han jo også med lidt superliga erfaring. Men uha...jeg gad ikke at være den sportchefssmølf som sælger ham til os hahaha ;)
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af JulioSalinas
Mediano: lidt om kampen FCN - Aab og fremtidsperspektiver

...der bliver også snakket lidt om "FCN modellen".

Snakken om FCN starter ca. 14:30 inde i afsnittet og et kvarter frem.

Link til podcasten -> https://www.mediano.nu/oversigt/2020/7/12/mediano-superliga-nu-byder-agf-for-alvor-fc-kbenhavn-op-til-medaljekamp
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
Kudus til Ajax for 63 mio. ser det ud til.

For en sjælden gangs skyld vil jeg ikke protestere. Kudus er for god til at spille i Superligaen og skal selvfølgelig videre.

Desværre kom en coronakrise i vejen, ellers kunne man vel godt have gættet på et større beløb. Man må så håbe, at der er en ordentlig videresalgsklausul, for han kommer formentlig til at blive solgt for mere end Lobotka når han ryger videre.

Det har været stort og en fornøjelse at opleve Kudus i FC Nordsjælland. Det er en spiller af en kvalitet og med et potentiale som man sjældent ser i Superligaen.

Så kam man håbe på at Kofoed ikke også ryger. Der er kommet pænt med penge i kassen fra Damsgaard, Kudus og videresalgklausul på Lobotka. Lidt hurtig hovedregning siger +140 mio. hvilket er ny rekord på et kalenderår i FCN.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af ligepå
Ganske forventeligt.

Han levede i den grad op til hypen der var om hans navn inden han kom herop. Fortjent at han får dette skift - Og FCN bliver, set i lyset af corona-tiden, kompenseret ganske flot.

Som du skriver FC Nordsjælland - Så bliver det spændende at se hvad der nu sker med truppen. Der er relativt kort inden sæsonstart - Og mon ikke at man gerne vil have truppen på plads så tidligt som muligt så man kan køre nye i stilling.

Der har mig bekendt ikke rigtigt været specifikke klubber nævnt i forbindelse med både Tofod og Rasmussen? Og hvad med Jaxe - Han blev tidligere sat i forbindelse med Benevento. Mon der er kød på det rygte? I så fald ryger en stor luns af vores centrale akse. Det plejer som regel kun at være den ene der ryger fra midtaben - Og så har den anden steppet op i den efterfølgende sæson.

Det er lidt med nervøs hånd at jeg ser frem til transferaktiviteterne - Men også med spænding.

Kunne vi finde på at købe ind udefra?
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
Skrevet af Slettet(581021212205)
@ LigePå

FCN nævnte tidligere på sæsonen, at man kunne blive nød til at sælge mere ud i dette vindue pga. usikkerhed om de mange mio. man har udestående i rater fra tidligere salg. I regnskabet hedder det desuden at man vil konsolidere sig i år som følge af Coronakrisen.

Siden da har FCN dog foreløbigt fået alle tilgodehavende rater og økonomien ser god ud og der har været transferindtægter for ca. +140 mio. DKK, inkl. Kudus (hvoraf de fleste ganske vist falder i rater over de næste år). Man behøver altså ikke sælge og der er også penge hvis man vil foretage indkøb a la Thycosen, Kian H, Mesik.

Det strider dog mod strategien om et 100% egenudviklet hold. Jeg vil også mene, at holdet som det er nu med de forventede salg har tilstrækkelig kvalitet til top-6. Jeg tror umiddelbart ikke, at det ligger i kortene at købe ind, udover en målmand. Der kan dog godt dukke en enkelt spiller op såfremt man vurderer at akademiet ikke lige er klar til at levere en spiller til start-11´eren på en specifik position, som det f.eks. har været tilfældet med Mesik og Thycosen.

Hvad angår salg, aner jeg det ikke. Man skal formentlig have en større indsigt i ungdomsafdelingen hvor vurderingen formentlig går på om der er spillere i 1. holdstruppen der står i vejen for unge spilleres udvikling el. om der er større talenter med mere potentiale på vej. Eksempelvis var Kamaldeen jo en fuldstændig overraskelse som tog fusen på os alle.

Der sker derfor altid et par overraskende salg. Der kan også komme fuldstændig uventede transfers ind som f.eks. Kian H var det. Så mon ikke der kommer til at ske lidt yderligere aktivitet?

Jaxe ville jeg formode var udset som afløser for Kofoed.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af ligepå
FCN

Du har helt ret - Det er jo ikke rigtigt til at vide hvad der sker ifht. transfers. Om det så er ind eller ud.
Og uanset hvor godt man tro man kender klubben, så dukker der altid én eller to spillere frem og bare gør det over alt forventning.

ifht. konsolideringen og strategien - Så kan du godt have en pointe i at det nok ikke er i dette vindue at der bliver investeret i en spiller udefra (Bortset fra målmand). Det passer mig også fint - Jeg er vild med vores egenudviklede spillere, omend jeg synes vi mangler en til vores 9´er.

Spekulationer er der nok af - Det bliver spændende at følge.
FC Nordsjælland siden 2007 Sympatiserer med Vejle Boldklub.
Skrevet af JulioSalinas
@FCN

Kudus til Ajax for 63 mio. ser det ud til.

Jeg havde spået at salget af Kudus ville blive ca. 100 mio.dkk men ok det var før "corona". 63 mio. dkk er et pænt beløb og jeg vil igen lægge hovedet på blokken og spå at hans videresalgsklausul i fremtiden vil udløse klubbens hidtil største beløb på den front. Kudus er en fantastisk spiller men der vil selvfølgelig altid være spørgsmål omkring hvor vidt hans "vilde" spillestil vil kunne begå sig på et højere plan. Holland er et fint skridt op i niveau og muligvis perfekt i forhold til Kudus fortsatte udvikling. Og så er det jo Ajax...det er jo ikke en hvilken som helst klub. På mange måder er det vel en "storebrorklub" i forhold til hvordan FCN ønsker at gøre tingene på. Så skal vi bare finde ud af hvordan vi kan følge med i Ajaxs kampe på tv og hvis Kudus bliver fast mand så er det vel også en ganske god undskyldning for at besøge Amsterdam ;)

Så kam man håbe på at Kofoed ikke også ryger. Der er kommet pænt med penge i kassen fra Damsgaard, Kudus og videresalgklausul på Lobotka. Lidt hurtig hovedregning siger +140 mio. hvilket er ny rekord på et kalenderår i FCN.

Det er flot men ikke overraskende. Det lyder vildt når man siger det og udadtil vil man nok blive betragtet som en smule arrogant selvom det er sagt i en nøgtern tone.
Med hensyn til Kofod så er vi i en fin position. Han har 2 år tilbage af sin kontrakt og vi har derfor mulighed og råd til at afvise bud i den lave ende.
Vi skal også bare huske på at vi muligvis for brug for Rygaard som "falsk" 9er så hvis Kofod forsvinder så skal vi pludseligt køre to "nye" spillere ind på midten hvilket efter min mening ikke er optimalt.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Slettet(581021212205)
Det kan ikke gentages ofte nok. Det er et genialt koncept med Hjortebjergs optakt, selve kampen, Birks Analyse og til sidst breakdown. Det er en utrolig åbenhed, giver fantastisk dybde og indsigt.

Se Birks analyse:https://fcn.dk/2020/07/frederik-birk-analyserer-aab-kampen/

Efterfulgt af Breakdown: https://fcn.dk/2020/07/breakdown-vs-aab-christensen-og-villadsen-om-hvordan-chancer-kan-blive-til-maal/

Det er så genialt, at jeg ville ønske at jeg selv var kommet på det. Jeg synes virkelig af FCN går forrest her og forkæler os fans. Herudover må det også være noget som samarbejdsklubberne kan bruge som værktøj.

Det fungerer i øvrigt også godt med at der tales dansk i breakdown, men at det tekstes på engelsk.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme" Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN's holdninger men egne betragtninger som fan.
Skrevet af JulioSalinas
Tidligere RTD spiller lånt ud til Porto B

Det sker fra tid til anden at RTD-spillere skifter til andre klubber end FCN. Jeg ved ikke helt hvorfor. Formentlig er der nogen som bliver valgt fra fordi man ikke vurderer at deres potentiale er højt nok til FCN og jeg tror også at der er nogen som simpelthen modtager bedre kontrakter fra andre klubber.

I 2018/19 skiftede den ghanesiske RTD-angriber Kelvin Owusu Boateng således til portugisiske Aves. I første sæson spillede han for Aves U19 hold hvor han scorede 16 mål i 32 kampe. I denne sæson har han spillet for Aves U23 hold hvor han har scoret 12 mål i 32 kampe. Han har gjort det så godt at han nu bliver set an af selveste FC Porto hvor han vil være på lån det kommende år. I første omgang skal han bevise sit værd på FC Portos B hold som spiller i "LigaPro" som er den næstbedste række i Portugal. Porto har købsoption på Kelvin.

Link til artikel -> https://www.kickgh.com/world-football/10076-breaking-news-ghana-s-goal-machine-kelvin-boateng-joins-fc-porto
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Afløseren
^ Tak for opdateringen Juliosalinas.
Det er en sjov historie med ham Kelvin, men det er da godt at se, at RTD leverer spillere, som kan gøre sig gældende i ligaer på et fint niveau i Europa, men jeg gad da godt vide, hvorfor man aldrig så ham i FCN, men den historie får vi næppe.

Lidt off-topic:
I forbindelse med salget af Kudus kom jeg til at tænke på, om ser er en dato i løbet af sommeren, hvor FCN offentliggør spillerne for den kommende sæson? Altså så man kan orientere sig om hvem der er rykket op fra u19?
Jeg er med på, at så længe transfervinduet er åbent, så er der ikke en trup, som er 100% fastlagt, men er der nogen, som har en idé om hvem der bliver rykket op?

Personligt tænker jeg, at Emeka Namani (staveplade), Andreas Bredahl og Marcus Gudman (retur fra lån) kommer på førsteholdet. Jeg er meget usikker på Gudman, så det er blot et gæt fra min side.
FCN
Skrevet af kunarsenal
Et skifte fra RTD til FCN er jo som sådan ikke "tvang", men en helt alm. transfer mellem to klubber. Det er jo så selvfølgelig en oplagt vej at gå for størstedelen af drengene, som drømmer om Europa og at slå igennem i en "rigtig" klub.
Nu kender jeg ikke detaljerne omkring Kelvin-historien, men det kan jo tænkes at der har været portugisiske scouts på RTD for at følge ham og så har tilbudt ham en anden/bedre/mere attraktiv mulighed end FCN. Det kan selvfølgelig også bare være at FCN ikke har set det store lys i ham på daværende tidspunkt.
Det er rene gætterier fra min side af, men det er bare for at sige at før en RTD spiller kan trække i vores røde trøje, så skal der ske en helt reel og almindelig transfer.
(Det ved de fleste herinde sikkert allerede, men i disse tider, hvor vi får alt muligt skudt i skoen, så er det bedre lige at få det skåret ud i pap).
Skrevet af Sir , moderator
Fedt hvis I kan/har få(et) rykket lidt ved FCN og kommunikationen. Jeg har før brokket mig lidt i tråden over at man ikke kan finde særlig mange nyheder fra/om truppen på hjemmesiden. Ofte heller ikke resume af kampe, truppen der er udtaget osv.
Som om der ikke er ansat folk til den slags.
Dette er en signatur.
Skrevet af JulioSalinas
@kunarsenal
Et skifte fra RTD til FCN er jo som sådan ikke "tvang", men en helt alm. transfer mellem to klubber.

En helt almindelig transfer er det ikke. Der er tale om en transfer mellem to klubber som har den samme ejer og ydermere en transfer af en afrikansk spiller til et land som er underlagt EU regler. Men jeg tror godt jeg ved hvad du mener.
Der er ingen tvang, naturligvis. Hele fundamentet for RTD er netop at give muligheder til mennesker som er langt mindre previligeret end feks. borgerne i Danmark. Det gøres hovedsageligt ved at give børnene en uddannelse og for de relativt få som har det fornødne fodboldstalent så tilbydes de en kontrakt af FCN. Der er så også en del som studerer videre i feks. USA og Storbritanien via såkaldte"scholarships" som er generet igennem midler fra støtter af RTD. Til dags dato har man sendt elever videre for en sum svarende til 40 mio. dollars. Det kan man læse mere om på RTDs hjemmeside: https://www.righttodream.com/

Nu kender jeg ikke detaljerne omkring Kelvin-historien, men det kan jo tænkes at der har været portugisiske scouts på RTD for at følge ham og så har tilbudt ham en anden/bedre/mere attraktiv mulighed end FCN. Det kan selvfølgelig også bare være at FCN ikke har set det store lys i ham på daværende tidspunkt.


Jeg skal ærligt deklarere at jeg heller ikke har "inside" viden om hvordan RTD spillernes skifter klub. Den information jeg har er blot som almen observatør med en rimelig overfladisk viden omkring hvordan fodboldverden fungerer og resten er gætterier.
Jeg vil tro at de fleste af de RTD spillere som viser et ekstraordinært fodboldstalent bliver tilbudt en eller anden form for ungdomskontrakt så man ikke risikerer at de forsvinder. I Danmark skal man være 15 år for at kunne indgå sådan en kontrakt og sålænge spiller er under 18 år må den max. have en længde af 3 år. Jeg vil gætte på at det er nogenlunde det samme i Ghana. Det er dog værd at bemærke at spilleren naturligvis frit kan afvise sådan en kontrakt og jeg mener også at RTD garanterer spillerens fortsatte uddannelse uanset hvad han vælger.
Når en spiller ikke ønsker at indgå- eller forlænge en kontrakt så er spilleren ved kontraktudløb i princippet fri til at vælge andre klubber. Det er aktuelt eksemplifiseret med Abdul Mumin som angiveligt forlader os lige om lidt. Iøvrigt den allerførste RTD-spiller som skrev kontrakt med FCN tilbage i 16/17. Trist for FCN men godt at Mumin har retten til at vælge hvad han ønsker.

Som jeg ser det så er udfordringen for "RTD/FCN-modellen" at sørge for at skrive kontrakt med spillerne tidligt. RTD er allerede på nuværende tidspunkt en rimelig kendt institution men når FCN formentlig snart laver sit første store RTD-salg af Kudus så vil interessen for RTD-akademiet eksploderer og i halen af pengestrømmen så følger agenter og andre opportunister som i endnu højere grad vil rette deres fokus på RTD spillerne. Det er velsagtens allerede en udfordring med udsigt til at eskalere markant og alt andet lige tænker jeg også at dette kommer til at gøre "RTD/FCN-modellen" dyrere da man pga. af den større interesse bliver mødt med større lønkrav samt gebyrer fra agenternes side.
FCN - you might say I'm a dreamer... Gør fodbolden tilgængelig! :)
Skrevet af Anders31
Til info så træner Andreas Gülstorff, Andreas Bredahl, Oliver Rimmen, Lucas Bøje Larsen, Simon Adingra og Emeka med førsteholdet. Det lader til, at de 6 plus 1-3 fra RtD bliver rykket op denne sommer, da der er stor udskiftning på holdet. Jeg er i øvrigt med på, at Simon Adingra er fra RtD.

Jeg forventer afgang af både Kudus, Dams, Mumin, Nicolai Larsen, Mathias Rasmussen, Kofod, Godsway og muligvis Yttergård samt Clinton denne sommer. Dertil kommer der sikkert en joker op af hatten som vi så det med Rygaard sidste sommer. Det kunne evt. være Atanga eller Sadiq.

Jeg forventer i hvert fald en særdeles stor udskiftning i år på godt og ondt.
.
annonce
0