Du svarer på indlægget:
Jeg er godt og grundigt frustreret over tingenes tilstand. Tænk sig, at det snart er to år siden, Thorup kom til. Jeg synes egentlig, han har fået indført nogle ting, som jeg godt kan lide, og som jeg ser nogle konceptmæssige ting i. Eksempelvis har han erkendt, at vi skal have ekstra mand i området omkring den centrale midtbane. Han har også arbejdet med en mere bevægelig, teknisk stærk profil som angriber, hvilket (synes jeg) er super interessant. Endelig har han genopfundet Rasmus Falk i forskellige roller, hvilket - især som 6´er - også er ganske spændende, hvor han nok havde håbet at finde en Pirlo- / Frenkie de Jong-pendant i lokal målestok. Det har ikke helt virket, men tankerne er egentlig gode. Han har også eksperimenteret med 3-5-2 (5-3-2), som måske/nok er hans foretrukne formation, men det faldt med et brag, hvorfor han ikke har vovet at rode med det igen.

Når han nu har idéerne, et relativt pænt CV som træner, og en profil som er interessant for store, sportslige perspektiver, hvad er så gået godt, og hvad er gået galt? DBU fandt ham interessant i hele deres setup, og tildelte ham bl.a. u21 landsholdet, FCM fandt ham interessant for hele deres data drevne, moderne strategi (og han blev mestre med dem), Genk hentede ham, da de var regerende mestre i Belgien (det, synes jeg, faktisk er ret imponerende), FCK så/ser ham som træner i den sportslige ændring, man ville have post-Ståle Solbakken, og endelig har han vundet 1. division med Esbjerg samt pokalturneringen med samme, året efter.

Som tilhænger bliver det jo ved gisningerne. Vi er nogenlunde på bølgelængde herinde, naturligvis med de uenigheder i spil, som er udtryk for, at vi ser spillet på forskellig vis, har forskellige temperamenter, tålmodighedstærskler osv., men dog trods alt en rimelig enighed, bundet op på vores fælles ønske om, at FCK gør det så godt som muligt. Følgende er hvad jeg kan komme på, og det er både drevet af egne og andres observationer, historik og resultater.

Historie: Klubben er landets førende klub, har vundet flest mesterskaber (af nuværende ligaklubber), har den største økonomi, de største, sportslige ambitioner osv.
Det er en klub, som er bygget på et fundament af, at ville gøre tingene anderledes og bedre, end 80´ernes og start 90´ernes konkurrenter. Altså en klar vi-vil-gøre-det-bedre-erklæring, som i varierende grad blev opfattet storsnudet og arrogant. Projektet kunne ikke bære i dens oprindelige form, og det var Don Ø, som skabte fundamentet for det FCK, vi kender i dag. Altså en fodboldforretning som skulle drives netop som en forretning, herunder branding, større sponsorkontrakter, store økonomiske satsninger for at opnå langsigtede mål m.m. Han så dog også foretagendet som primært en fodboldklub, og det var dens interesser, som var omdrejningspunkt for hans fokus. Don Ø tegnede den profil, som det nuværende FCK stadig har. Han dyrkede de karaktertræk, som delte vandene. Arrogancen, det bombastiske, det anderledes.

København: Dyrkelsen af FC København som progressiv klub med større vingefang og større udsyn, passer godt til den by, den repræsenterer. Det ses også i mange andre sammenhænge; kulturelt, politisk, erhvervsmæssigt, hvor der kommer større og større skel mellem land og by, ift. hvordan man anskuer forskellige emner. Det er en by, som er let at dyrke sig selv i. Til gengæld er det ikke en by, som har en vanvittig stærk fodboldkultur på tilhænger-siden. Det er selvfølgelig hverken hele eller en ret præcis fortælling om København, men er det alligevel relevant ift. FC København? Ja, det synes jeg. For i et miljø med en relativt omfattende selvforståelse af, at være anderledes, i forståelsen bedre, end de andre, kan det være svært at holde jordforbindelsen. For selvfølgelig påvirker det spillerne. De bor midt i det. De er omgivet af folk i klubben, som er rundet af den kultur.

FCKs bestyrelse: Don Ø har overbevist mange investorer om, at FCK er en god forretning, og visse af dem, har sat sit i bestyrelsen og set FCK som primært det; en god forretning. Nu er Don Ø fortid, mens nogle af investorerne, som ser klubben mere som en forretning end en fodboldklub, er tilbage. Tingene kan sagtens følges ad, forretning og sportslige ambitioner, men til tider er de hinandens modsætninger. Eksempelvis hvis man arbejder med nogle økonomiske målsætninger, som er mere kortsigtede, end det sportslige projekt kan bære. Derudover; ligesom omgivelserne i et større billede, er fodbolddelen naturligvis påvirket af, hvilke værdier ejerkredsen og bestyrelsen har. Hvis fodbolddelen ikke er det absolut vigtigste, vil den møde udfordringer fra eget bagland, som kan være svære at overkomme. Ståle Solbakken kommenterede dette, og de kommentarer er jeg enig med ham i.

Ståle Solbakken: Som den suverænt mest vindende og indflydelsesrige sportslige aktør i FCK, vil Ståle Solbakken trække spor i år efter sit ufrivillige exit. Og det gør han derfor stadig. Ståle Solbakken havde, efter min mening, den helt rette profil til at bestride en sportslig toppost i FCK. Han "tjekker" på klubbens selvforståelse, dens omgivelser og ambitioner. Og samtidig har han en personlighed, som i den grad fordrer det hårde, koncentrerede arbejde, som kan fungere som nødvendig modvægt til de ting, som trækker spillerne og det sportslige projekt væk fra målsætningerne. Hans personlighed omfatter også en stædighed og besvær med at vige fra egne overbevisninger, som gjorde det umuligt at beholde ham i rollen som manager. FCK gjorde det rigtige i at skille rollen ad, men ikke nødvendigvis det rigtige i at smide Ståle Solbakken på porten. Om han kunne have set sig selv i en anden rolle og accepteret præmisserne for en sådan, er måske tvivlsomt, men det virker ikke til, at der overhovedet har været tænkt i de baner.

Sportligt setup: Efter Ståle Solbakken vendte man tilbage til konstellationen med en cheftræner og en sportsdirektør, varetaget af to forskellige personer. PC er blevet sportsdirektør, i et projekt, som bl.a. har William Kvist som arkitekt. En tilbagevenden til fodbold i fokus, nu med projekt, som skulle føre FCK ud af Ståle Solbakkens fastlåste koncept, som havde mistet pusten både ift. de sportslige udfordringer isoleret set, og den scouting og profiling, som sikrer klubben sportsligt og økonomisk. PC har ikke selv peget på den nuværende cheftræner, og det kan derfor ligne et mismatch, både imellem de to, og imellem PC og det projekt, William Kvist har søsat. Dygtige folk finder som regel hinanden på de områder, der skal få tingene til at hænge sammen, men af og til kan mismatchet være for udtalt. Yderligere, og vigtigst, er det svært at se, hvad det sportslige projekt egentlig går ud på, ud over ønsket om at være noget andet og mere friskt, end det Ståle Solbakken leverede. Udefra set, kunne det ligne, at der er et ret stort hul i skroget, som i sin essens er en klar definition af, hvordan man gerne vil spille, og hvorfor man mener, det er en sikring af langsigtede mål, hvor adaptivt projektet kan/skal være osv. Kort sagt den filosofi, klubben og det sportslige fundament skal bygges på.

Jess Thorup: I ovenstående kontekst skal Jess Thorup så igennem med sit virke. Jess Thorup har ikke samme selvsikre facon som Ståle Solbakken, og det må påvirke hans projekt ift. truppen og sit trænerteam. Han er kommet til et svært sted at være, bl.a. jf. de ting, skitseret ovenfor. Jeg ved ikke hvor begrundet min mistanke er, men han virker som et rigtig godmodigt menneske, som faktisk er godt, fagligt klædt på, men har svært ved både at få sine visioner til at fungere i praksis, samt pointere nødvendigheden af, at få nøjagtigt de rette profiler til konceptet. Og hvis det er tilfældet, bliver det ikke bedre end nu.

I de bedste perioder under Thorup, har vi spillet rigtig godt. Chanceskabende, hurtigt og relativt aggressivt. Sidste efterår nåede vi at opleve nogle af de ting, hans fodboldtanker kan munde ud i, med den rette trup. Når man har typer som Daramy, Wind og Zeca til rådighed. Og Jens Stage for den sags skyld. Han fandt ud af, at Zeca (som ellers har haft sine udfordringer) og Falk på midten supplerede hinanden rigtig godt, med Biel foran dem. Og med en balance i form af et par lidt tungere offensive spillere og power i backkæden. Det så faktisk ret fornuftigt ud - eller, der var i hvert fald tegninger til noget interesant.

Jeg tror, han blev klogere på konceptet for hver kamp der gik. Det har helt tydeligt også været en proces for ham. Og jeg tror, det har overrasket ham, at der til tider kan mangle ydmyghed ift. opgaverne og modstanderne. Både fra ledelses- og spiller-side. I øvrigt; ydmyghed er ikke underdanighed eller undskyldende attitude. Ydmyghed er at anerkende, at man er en del af et projekt, som hver evig eneste dag, og i særdeleshed i hver evig eneste kamp, kræver at man yder en koncentreret og helhjertet indsats, netop fordi man repræsenterer en klub, som har tårnhøje ambitioner og som betaler sine ansatte godt - i hvert fald lokalt set - for at indfri samme, og netop fordi man har den position, er alle lokale konkurrenter ekstra gearede for at tage en skalp, når de møder en. Det forekommer radikalt anderledes end i f.eks. FCM, hvor klubbens ledelse i hvert fald udadtil agerer som en familie, med et meget ensartet syn på, hvor man skal hen og hvordan man skal komme dertil, samt et forhold til sine omgivelser, hvor man fungerer som en af de bærende kulturinstitutioner, som man identificerer sig med.

I dén verden skal Thorup så både finde ud af, hvordan han klart og tydeligt definerer sit projekt, hvordan han kommunikerer det til både spillere og ledelse, og hvordan han får idéerne integreret i spillet. Og det tror jeg ikke han er stærk nok til. Det virker ikke sådan i hvert fald. Hvis han havde læst FCK grundigt og ordentligt, ville han være helt klar på, hvilke profiler der skal til. Og da det ikke er sådanne, vi har fået ind, halter det et eller andet sted. Jeg tror såmænd PC kigger i samme retning, som Thorup ønsker og som vi herinde efterspørger, men hvis ikke man får den rette kvalitet ind, må man indrette sit sportslige virke efter det. Og der virker det ikke som om, Thorup har den ekstra kapacitet som træner, som kan skabe nogle løsninger, som virker med det materiale, han har til rådighed. Han er på den led ikke ret pragmatisk, og han er under alle omstændigheder hverken en problemknuser eller et taktisk fyrtårn, som får sine spillere fuldkommen med på projektet.

Hvis nogen har orket at komme så langt i indlægget: Jeg tror, vi står i samme misere, som vi gjorde i de sidste par år af Ståle Solbakkens regeringstid. Og jeg tror hverken Jess Thorup er den rette profil eller at klubbens identitet og filosofi er tydelig nok. Og derfor bevæger vi os ikke. At Jess Thorup formentlig ikke er den rette for os, er én ting, men han er ikke FCKs største forhindring mod et bedre spil og kontinuerlig evne til at følge med spillets udvikling. Vi har brug for en sportslig ledelse, som kan definere projektet - på samme måde, som Ståle Solbakken kunne (hans projekt var bare ikke tidssvarende eller fleksibelt nok) - og der skal en ledelse ind, som både har et fagligt og personligt forhold til klubben og sporten, som kan føre os ind i en ny tid. At der oprettes checks-and-balances. Endelig må projektet slås så stort op, at det ret faktisk bliver interessant for nogle af vores lokale helte, at være en del af det. Kasper Hjulmand f.eks. (ja, jeg tror på det). Det er fint, William Kvist er en del af det, men han skal bruge andre omkring sig, som kan være med til at udforme en masterplan, som båder tager FCKs historik, omgivelser og ambitioner til indtægt, i en sportsgren som er særdeles dynamisk og hele tiden ændrer sig. Og der skal en visionær ledelse og/eller ejerkreds til at foretage de nødvendige investeringer i det. Ellers kommer vi til stadighed til at vade rundt i denne tilstand, hvor man af og til, men for sjældent, vinder titler og hvor man helt overordnet betragtet ikke finder sin identitet. På mig virker det man har gang i nu for overfladisk. At startegien er fra sportsdirektør til sportsdirektør, fra cheftræner til cheftræner, fra spiller til spiller. Man har lavet flotte tiltag på ungdomssiden, men den klare, sportslige plan for klubben og dens førstehold, virker ikke hverken solid eller synlig.


dit lange indlæg fortjener noget respons matias. først og fremmest er det super skarpt og let læseligt sat op i et skriv der er så langt og også baserer sig så meget (ikke ment negativt) på subjektive tolkninger.

du bevæger dig i et et spillerum hvor der ikke er nogle udmeldinger at forholde sig til for det er siddende ledende medarbejdere og deres holdninger til hinanden og egen præstation det drejer sig om.

det kunne meget vel hænge sådan sammen. jeg vil sige jeg tror du har nailet den i thorups tilfælde og hans manglende gennemslagskraft, tollerance og slet skjulte følsomhed gør ham til et sympatisk menneske og måske god for ungdommen men ikke nogen stor fck træner.
han har dog præsteret en nerve pirrende overgang fra ståles forfærdelige signings til et næsten nyt hold med mange minutter til den ungdom der er investeret massivt i, mens et mesterskab kommer i hus. så som overgangs figur kunne det være gået meget værre. er nok min pointe. ikke at vi skylder ham en hel sæson mere til at vælte det skrøbelige korthus igen.

for det er lidt billedet der skræmmer, at det er SÅ skrøbeligt? en fed afslutning på sæsonen sidste år, en hel sommer uden kritiske salg, ro på og preseason. INGEN fremgang. bare tilbage til nerver og mistimed offensiv.

hva pc angår kan jeg fandeme ikke finde ud af det. der kan vi vel blive enige om at han har mere af den skåsikre fck dna du efterlyser i thorup? der er en anden bruger der snakker om at den scouting afdeling har et eller andet problem og har haft det i 10 år snart. det er der en pointe i. det er jo ikke meningen at pc som enkelt person skal finde de spillere han får en profilmæssig bestilling på fra chef træneren.
er det her problemet ligger eller er manden overmatched? eller er det som du er ude i mangel på fodboldfaglig viden i bestyrelsen. dvs. en mere indskrænket rolle som sports direktør i og med at du bliver bedt om at forme holdet i en bestemt skabelon og derfor i højere grad forhandler kontrakter, end fastlægger et koncept.
der er jeg nok i højere grad et sted hvor jeg føler han kan arbejdes med.

bestyrelsen. der er ingen udmeldinger derfra er der? omkring klub filosofi / koncept. er der det, i en klub som ajax?

jeg ved de i midtjylland / brentford af deres scouting firma var blevet fremlagt 3 forskellige spillestille med 3 forskellige mønstre for hvordan og hvor på banen man lægger presset. scouting teamet havde helt klart anbefalet 1 bestemt af hver type ifht. spændene fodbold og den måde branchen udviklede sig på men ejeren havde valgt en anden og så havde de klappet hælene sammen og var begyndt at scoute derefter.
som udgangspunkt var det, den samme måde man spillede på i begge klubber. men de vælger ikke at melde det ud nogle steder. statsbomb må heller ikke engang insinuere hvad de har valgt i deres podcast dengang det er åbenbart en central virksomheds hemmelighed?

men det er sgu ret specifikt og i den situation har man accepteret hvad man selv kan, og ikke kan, og fået et eksternt firma (eksternt og eksternt, det er det jo så ikke rigtigt men det er pointen ligegyldigt) til at varetage den del man ikke kunne. uden at man nødvendigvis ændrer på virksomheds strukturen.

det du slutter af med at tegne op, at vi kommer til at vade rundt i det her stadie, det lyder fandeme ikke godt. og vores økonomiske overtag får også i den situation ben at gå på nationalt mens vi internationalt bare kommer til at sakke bagud, hurtigt.
hvis vi i 2 sæsoner har oplevet en overgang mod noget vi endnu ikke har hørt om eller nødvendigvis helt kan se tegningen i, mens vi endda har fået et mesterskab. kan jeg leve med det.
0