Du svarer på indlægget:
Angående målmandssnakken, så har jeg stadig Joronen som klar førstekeeper. Stephan A. en fantastisk reserve, men finnen har gjort et godt indtryk de første par måneder.

Stephan A. stod fantastisk mod Bordeaux, men jeg mener faktisk, han bør tage Bordeaux´ udligningsmål. Han er derude, og har hånden på, men det er som om, han ikke får timet det ordentligt. Og sådan har jeg altid haft det med Stephan A. Han står nogle brandkampe, men der sniger sig mystiske fejl ind.

Joronen virker som et godt køb, og jeg er ret tryg ved ham som sidste skanse.

I øvrigt værd at bemærke, at vi har spillet 12 europæiske kampe i denne sæson, hvilket betyder, at vi med kampen i Viby allerede har spillet 25 betydende kampe her i starten af oktober. Det er et ret voldsomt tal. Alle vores tre nederlag er kommet i Superligaen, mens vi til gengæld er ubesejret i Europa efter ture til Frankrig og Italien samt en hjemmekamp mod det russiske førerhold.

Den havde jeg ikke set komme, da sidste sæson blev afsluttet.
0