At jeg så personligt synes 4-4-2 er håbløst forældet
Men hvorfor?
4-2-3-1 er lige nu det nye sort i management, og flytter du lidt rundt på 3 spillere i en klassisk 4-4-2 har du en topmoderne 4-2-3-1.
4-4-2 er lidt en universel opstilling. Du kan ændre på så mange små roller, løbemønstre, pasningsmønstre osv., så at sige at 4-4-2 som sådan er forældet, synes jeg lidt er synd at sige.
Vil da gerne give dig ret i at Big Sams route-one 4-4-2 ikke ligefrem skriger af modernisme, men det er vel på den anden side ikke den slags fodbold FCK spiller mere?
I det hele taget tror jeg idéen om formationer fylder lidt for meget hos rigtig mange. Om man spiller 4-4-2, 4-2-3-1, 4-3-1-2 osv., er for så vidt ligegyldigt - det vigtige består i mine øjne i om man spiller langs jorden, hvordan man presser, zone/mand til mand forsvar osv. Det er det, der definerer et holds spillestil - ikke om de stiller 4-4-2 eller 4-2-3-1, for der er alligevel så lidt imellem de to formationer, at det utrænede øje sandsynligvis ikke ville se forskellen. Hvorimod det er nemt at se om man smider lange bolde op mod et fyrtårn af en angriber eller forsøger at kombinere sig bag om forsvaret med småspil.
Dermed heller ikke sagt at talkombinationerne er ligegyldige (langtfra), og en god manager finder selvfølgelig den rette balance, men synes bare efterhånden jeg for mange gange har måttet lægge øre til "Brøndby burde spille 4-2-3-1, så bliver alt godt" eller "4-4-2 er forældet". Det bliver lidt for overfladisk, for et fodboldhold er så meget mere end formationer.