Det er jo altid lidt af et dilemma med den strategi. Vi skal have en bred trup, som skal kunne klare at spille både i den hjemmelige og europæisk. I hvert fald indtil jul. Det har vi på papiret haft i den her sæson. Omvendt har Kasper Kusk, Benjamin Verbic, Andrija Pavlovic, Jan Gregus og vel også Jores Okore samt Mikael Antonsson været for langt fra startopstillingens kvalitet. Spørgsmålet er om man kan forvente en bedre en bredde?
Hvis vi skal undgå det, som vi ender med til sommer, så skal vi have inkluderet nogle af vores SoE-spillere i truppen i løbet af en sæson. Det har vi haft masser af muligheder for i den her sæson. Man har eksempelvis kunne bringe Nicklas Røjkjær i spil her til sidst, hvor vi har haft skader på kanterne. Om ikke andet på bænken. Omvendt står man også i en situation, hvor man er nød til at holde Kasper Kusk, breddespillerene, på mærkerne, hvis vi skulle ende ud i skader. Som vi så også er endt med i slutningen af den her sæson. Der er en hårfin balance mellen at vise, at man tror på SoE samt at holde hele truppen kampklar. Egentlig er jeg mest tilhænger af det sidste, da kvaliteten er vigtigst. Omvendt kan jeg også godt se, at at man som ung spiller i FCK må føle sig meget langt fra nåleøjet.
København.