Redigeretons 21. sep 2011
Er det ikke lidt nonchelant ja nærmest naivt at tro "det gode spil kommer senere"?
Forstå mig ret. Mon ikke, det bliver bedre til en vis grad, når holdet er sammenspillet, men det internationale snit er svært at se på FC Københavnholdet lige nu. Med en tilgang af Daniel Jensen på en fri transfer vil man måske nærme sig. Men den udprægede profil er svær at få øje på. Man har Wiland målet. I forsvaret er der efter min mening ikke de store profil, Jacobsen måske undtaget, men han er jo kun tilknyttet halvårligt indtilvidere.
På midtbanen har man Claudemir, der holder et højt niveau og Bolanos også til tider. Han har dog ikke fået vildt meget ud af sit ellers gode spil i denne sæson, forstået på den måde at den sidste skarphed omkring feltet synes at mangle.
I angrebet af man N´ Doye, som ganske vist scorer nogenlunde regelmæssigt, men som samtidig virker yderst ugidelig og alt for lidt presset til at præstere, når man ser på konkurrence i angrebet. Konkurrenten hedder Zohore. Det er ikke optimalt. Derudover har man Santin, der vel gerne vil "udenlands" og tjene lidt penge inden kroppen siger helt stop, og så Nordstrand, som har en god spilforståelse, men bare ikke er hurtig nok i udførelsen på europæisk plan eller endsige har fysikken til at holde modspillerne væk, når der bliver kæmpet om boldene.
Reelt set har man jo et godt hold på papiret, men holdet bliver aldrig presset i ligaen og når de så gør i Europa, ja så er det lige pludselig et så stort spring, man ikke kan håndtere det overhovedet. To nederlag mod tjekkerne, en heldig sejr sidst, og to meget smalle sejr mod halvtidsproffer er ikke just imponerende. FC København har opbygget en rutine der gør, man trods stor udskiftning, vinder tætte kampe i ligaen, men omvendt virker denne rutine til at være en hæmsko i den henseende, at man altid yder 90 %- også europæisk. Det går bare ikke altid i Europa, hvilket det desværre gør i Danmark. Det er jo sørgeligt at et egentlig dårligt spillende FCK-hold groft sagt allerede har sikret sig mesterskabet inden alle hold har mødt hinanden.