Det bekymrende i det her er, at truppen ikke en sprit-ny længere. Der har været en halvsæson og en lang vinterpause til at køre tingene ind. Spillerne skal have forstået konceptet og rollerne efter så lang tid. I hvert fald majoriteten af spillerne. At en enkelt eller to må have lidt længere om at kunne bære sin rolle, må accepteres, men pt. er der for få, som kan bære deres rolle og gøre holdet, samlet set, og sine medspillere bedre.
Et par stykker har nævnt manglende motivation. Jeg kan ikke tro det, men når man ser en energi som i 2. halvleg mod Celtic, og så den energi, mod superligabundpropper, endda i en fase, hvor vi skal jagte et hold der ligger foran os, er det desværre ikke spekulation, som er taget ud af det blå.
Jeg ønsker ikke Ståle Solbakken væk fra klubben, jeg ønsker blot, at manager-rollen droppes. Han er en kulturbærer i FCK, og jeg kan se hvor svært de har det med kulturen i Brøndby, fordi de ingen stærke kulturbærere har, og hvor godt det kører i FCM, fordi dem der er der, har dyrket den kultur og energi, hele klubben har i disse år (og i årene der kommer - jeg forestiller mig ikke andet). Derfor håber jeg, han bliver hos os. Efterhånden mere og mere i en overordnet rolle, altså ikke i den lavpraktiske trænerrolle. Måske som sportschef. Han skal bare ikke være ansvarlig for det hele længere, han magter det ikke, og vores kommende statistik på 3 ud af de seneste 6 mesterskaber (en høst, FCM vil tangere) taler sit tydelige sprog.