Redigeret tor 4. apr 2013
Jeg mener bestemt, at det mest var Bayerns fortjeneste, at vi var så tamme. Deres sindssyge pres er der INTET hold i Italien der kan gennemføre så flot og systematisk gennem 90 minutter, som Bayern gjorde. Og det er vel kun Barcelona og Dortmund på verdensplan der evner at føre et lignende presspil over hele kampen. Derfor mener jeg også, at disse er de tre bedste hold pt. - sammen med Real Madrid, der dog lever mere på fantastiske individualister end på et imponerende kollektiv.
Men klart at det også betød noget, at især Pirlo og Buffon havde en Off Day. På en god dag havde Buffon forhindret mindst det ene af målene, og så havde vi kun tabt 1-0 og det hele havde ligesom været mere åbent endnu. Ligesom det ikke kan udelukkes, at havde vi haft mere kompetente angribere end Quaglia og Matri, havde vi måske været den smule mere farlige, at vi kunne have fået et enkelt mål - som igen havde ændret meget før returkampen.
M.h.t. et evt. systemskifte til returkampen, så synes jeg stadig, at der bør ske noget. Bayern har læst vores 3-5-2 til perfektion og der er INTET der kan overraske dem ved det system. Det bedste ville være at spille 4-3-3. Men det er korrekt, at vi vil få et problem på højre back, dersom Licht er ude med karantæne og Cáceres vendte først tilbage i går i 9-1 sejren over Serie D-holdet Asti i en træningskamp. Og han bliver næppe klart til returkampen, da han jo også lige skal spilles igang før han er klart til en sådan kamp. En mulighed på højre back kunne dog være Barzagli, han har spillet højre back tidligere i sin karriere ved enkelte lejligheder og kan godt udfylde den rolle. Men igen: så laver man måske for meget om på det hele og det er heller ikke optimalt.
Man kunne også drille tyskerne og flytte lidt rundt på Pirlo og Pogba - og sende Pogba ned på Pirlos position og sende Pirlo lidt frem. Og på kanterne kan man prøve med Isla på højrekanten. Han må da for pokker snart spille en god kamp! Måske rammer han den mod Bayern, hvis han får chancen. På venstrekanten skal Asamoah spille, han er mere offensiv end Peluso, og vi skal jo frem og angribe. Alternativt er Giaccherini også en mulighed på kanten.
P.S: det så meget tamt ud mod Bayern, men husk på at Bayern generelt massakrerer de fleste modstandere hjemme på Allianz Arena. Så når vi ikke rammer dagen og 3-4 af vore vigtigste spillere har en Off Day, så er det meget logisk at det skal gå galt. Jeg har lige kigget lidt på statistikken for Bayerns hjemmekampe i år. Jamen, i langt de fleste kampe ender de med at vinde skudstatistikken med noget á la 20-5 eller 15-7 - eller måske 25-8. Mod os vandt de skudstatistikken 21-7! Men en sådan skudstatistik har de faktisk i næsten alle hjemmekampe, uanset hvem de spiller imod. Så man må også bare konstatere, at Bayern ER et meget frygtgindgydende hold og Allianz Arena er et vildt svært sted at vinde. Real Madrid tabte der jo også sidste år (2-1). Arsenal vandt der så i år, men vel kun fordi Bayern slappede for meget af efter 3-1 ude. Ellers tror jeg også de havde kørt Arsenal over....
Jeg synes, at mange på bold.dk mangler storsind og tolerance. Hvorfor skal folk tales ned til eller kaldes idioter eller vrøvlehoveder, fordi man har en mening som går imod DEM? Ingen har patent på sandheden og der bør være plads til meningsforskelle...