Juventino45
Læs rigtige kilder, ikke kliksøgende lort. Læs italiensk. Læs de mange bøger eller hør podcast om klubben, der havde et liv før Nedved (kreativ?), Baggio og Zidane. Men ved godt de fleste aktive fans er fra den "vindende periode" i 90erne, hvor Juve som flere andre klubber dyrkede Doping. Eller skal vi kalde det brug af stoffer, der måske ikke var på en forbudt liste, men i typisk Italiensk-kollektiv accept, skabte fordele eller i hvert fald var forsøg på at skabe fordele.
Bestikkelse, doping, økonomisk doping, forfalskede underskrifter. En stor del af Italienk fodbold fra de første bestikkelsessager med Torino, Udinese og Sampdoria for 100 år siden og senere bestikkelse af dommere og doping af bla Inter.
Dommen til de 2 Milanoklubber for fiktiv plusvalenza ved at bytte 8 ungdomsspillere i 2003 (?) med en bøde efterfølgende på 90.000 euro, taler ingen om i dag. Gjorde det vel heller ikke dengang. Når det så er sagt, er det jo ingen hemmelighed, hvad Juve har gjort for at lappe det sindsyge behov og overforbrug. SYSTEMATISK. Modsat de andre klubber, der har 1-2-5 handler med fiktiv plusvalenza i perioden. At de så har dyrket det i 2 årtier forinden og alle ledere, præsidenter, politikere accepteret det, er jo italiensk fodbold i en nøddeskal. Om det så er bestikkelsessager, bettingskandaler, Tangentpoli, doping (find vidneudsagn om hvad der foregik med ugentlige intravenøs kanylebrug i Firenze eller særlig kaffe i Milano med utallige mistænkelige dødsfald efterfølgende), pression på og gaver til dommere, få sager til at forsvinde (bla ved at lave nye love eller have egne ansatte på fremtrædende poster, landets Præsident, forbundets Præsident), så er Italien bare sovset ind i dette. Ikke kun i fodboldens verden. Men måske endnu mere i fodboldens verden.
Naturligvis skal Juve straffes på en eller anden facon for 2 i værste fald ulovligheder (tvivlsomt) og i bedste fald, systematisk udnyttelse af et værktøj og en gråzone for at vinde sportslige fordele eller klare regler. Men det klinger bare hult, når andre siden 1998 ikke er blevet straffet for det samme. Nu åbner man så en sag og ignorerer totalt andres medvirken (flere klubber har haft større %vis gavn af disse handler end Juve) og ender måske med en Top 4, hvor alle 4 hold har spillere pt direkte eller inddirekte, der er en del af den klubs "snyd med fiktiv plusvalenza". På den vis stinker det jo lidt af Farsopoli, hvor man siger at nr 1 og 2 har snydt og så giver titlen til nr 3, der også har snydt.
En pointstraf kan meget vel være på sin plads men sgu da ikke ad hoc med 3 forskellige straffe for samme påståede forseelse. Er det tombola-trækning? Chiné gør Tosello til grin og Appelretten Tosello til grin mens vi så ender med Chiné, der gør sig selv og alle andre til grin en gang til. Det klassiske campionato falsato kunne også bruges om denne sæson, da usikkerheden utvivlsomt har influeret især Juve spillerne (hvad spiller vi for, mavepuster gang på gang på gang) men måske også andre hold.
En ordentlig forberedt sag med en sund rettergang UDEN ugentligt lækkede ting (nogle sande, andre opdigtede) med domme hver eneste gang før ret vigtige kampe og motivation eller paragraf som grund til dommen først fundet senere, er en uskik, uanset det er normalt i Italien. Præcedens er der ikke megen af (Foggia, Milan, Inter, Cesena, Chievo?), så det er lidt svært at bedømme, objektivt set, om 9 og 10 point er for meget. Havde man givet 10 point før starten på anden halvdel af sæsonen, havde Juve måske kunnet fokusere på at indhente de tabte point uden at skulle have mavepustere rent mentalt før 2-3 kampe, der som "kamera-kampen" mod Salernitana, givet har kostet point. Chiné´s ord om at "Juve må og skal slutte bag Roma/udenfor Europa" er en uskik.
Ift selve klubbens økonomi, til- og afgange, ledelse, træner, skal man nok gøre sig selv den tjeneste at droppe 95% af de rygter, man ser på de gængse kanaler. Det er ren spekulation. INGEN ved noget. Ikke engang Juve selv, selv om man naturligvis SKAL sige (Calvo), at man er i gang med at planlægge. Man kan ikke planlægge med så voldsom usikkerhed. Om man får transferban. Om man nedrykkes. Om man smides ud af Europa. Worst case er jo tvungne salg selv med tab (Bremer, Vlahovic) mens de 2 andre scenarier er brug af nogle af de 12 udlejede (ikke et ønskescenarie, da de fleste næppe er ønsket af Allegri og ikke ønsker at vende retur til Juve). Eller nøjes med point- og bødestraffe og via Elkann finde penge udover kontraktudløb ala Dybala (potentielt 40-50 mio sparet væk) til at hente 1-2 forstærkninger (vi ved jo alle, at en venstrebenet forsvarer er ønsket af Allegri og man i årevis har haft flirt med Milinkovic-Savic). En samlet transfer på de 2 på 60+ mio er jo ikke umuligt al den stund, at deres løn på cirka 15 mio brutto dækkes af 2 (og flere) afgange af løntunge drenge og en 4 års kontrakt giver en mulig rate på 7-8-10 mio pr stk. Ikke voldsomt.
Men ryddes op skal der. Derfor vil man efter afslutningen og med kendskab (måske) til løn-dommen (20. juni del 1 i den sag, der måske nok afgøres hurtigere end "plusvalenza") tage en pause og begynde samtaler med hver enkelt spiller. Er de 100% for Juve eller ej. Nogle afgange vil ske automatisk (udløb). Nogle spillere vil selv gå (Maria, Rabiot?). Nogle vil blive genforhandlet. Og så vil man have en opstart og der vurdere kvaliteten, behovet, rollerne, typerne ift bud, økonomi mm. Det virker urealistisk at tro, at man skifter træner i sådan et kaos. Derudover har Juve stort set aldrig taget chancer med udlændinge og nye/unge (altid gået galt) og vælger 9 af 10 gange en fra familien. Så kan man jo selv kigge lidt rundt og finde emner.
Chiellini kommer 100% (nok et år for tidligt, måske 2). Del Piero afhænger af rollen og hvad projekt, Elkann skal sælge fx til nye markeder, sponsorer.
Cristiano Giuntoli er meget spændende og andre emner (Manna, Berta (ven med Allegri?), Carnevali, Massara eller Carnevali) virker ikke mulige, helt i samme kaliber ift resultater. Selv om Cristiano har haft 7-8 år i Napoli (successen er ikke kommet over night), så har også tiden i Carpi vist en mand, der godt kunne ligne et perfekt fit for Juve med hans 3 typer af spillere i processen.
En del af dette kaos med Juve er vel især, at man har lappet 2 epoker af vinderhold og delvis pga egen selvforståelse (vinde hele tiden), søgt store, kendte navne med erfaring eller bedste i ligaen (dermed dyrere spillere) og har byttet en del for at betale dette sindsyge forbrug (Ligt, Kulusevski, CR7 mfl) og står med frie transfers eller byttede spillere, der ikke har valgt Juve 100%. Hvor mange (interessante) bud havde Rabiot, Ramsey, Maria, Pogba, Paredes? Men alternativerne var og er ofte få hvis nogen overhovedet. Juve er jo ikke Bologna, Atalanta eller Napoli. Presset er, ifølge spillerne selv, markant større. Så tænker det er utopi at tro, at talenter eller unge kan bære dette pres og Juve. Mener bestemt vi ser, hvor mange udfald der kommer fra de unge og dermed duer den automatiske tanke om "bare at bruge unge eller talenter" ikke. Kun hvis man sætter 2-3 år af og accepterer det, Del Piero kaldte transition seasons. Men det kan man ikke blive ved med. 3 trænere + overdreven forbrug har skabt et enormt kaos, der først bliver ryddet op over de næste 2-3 år med kontraktudløb. Loyale spillere, der VIL Juve, er tit ikke gode nok kontinuerligt af forskellige grunde. Skader. Kvalitet. Ingen kontinuitet eller sammenspillethed. Alt det, Juve havde med epoke 1 og 2 fra 2010. Bruger man 80 mio på De Ligt, har man ikke flere penge. Det fandt man jo så ved byttehandler og stod så med Frabotta, Pellegrini, Ramsey, Rabiot (en joke i 3 sæsoner).
Men sådan har Juve altid ageret. Intet nyt under solen. Dette hold minder meget om slut 80erne og start 90erne, hvor man også i desperation for at vinde titlen (Mesterskabet) handlede og handlede og handlede. Navne mere end de rette typer. Eller havde trænere, der brugte dem forkert (Reuter). En samlet vurdering er at stort set alle ingredienser for at "bage et godt brød/skabe et godt hold", hos Juve er fraværende.
Sult, harmoni, de rette typer, frigjorthed (pres men måske også træneren), fitness osv ikke er til stede. Reelt er det helt galimatias at forvente, at et hold baseret på navne og "på papiret", skulle kunne levere noget godt. Der så ikke er hjulpet af skader konstant til bærende kræfter og først i anden del af sæsonen en smule kontinuitet i forsvaret og på midtbanen. Af nød brugte Allegri sin 3-5-1-1, da sommerens træning med 4-3-3 jo ikke var mulig. Vi har jo ingen crossers udover Kostic. Mange kanter. Men de er enten skadede (Chiesa, Ake, Kaio), uerfarne med udfald (den ene nu til VM) eller demotiveret (Maria, der har været en direkte hån i 2 måneder).
Der vil givet blive genforhandlet med nogle nuværende (det kan være direkte lønnedgang eller forlængelse med Cuadrado eller Sandro for at sprede lønnen med en kontrakt, man kan rive over næste sommer fx) og med klubber som Lazio og Tottenham, der næppe bare betaler for Pellegrini og Kulusevski (det aftale beløb).
Det kan da godt være, at Cambiasso og Rovella bare returnerer og via farvel til fx Cuadrado og Paredes sparer os små 14-15 mio. Nødvendigt onde, uden jeg tror, man skal forvente det helt store fra de 2. Spillemæssigt. Niveaumæssigt. Men de kan dog have noget, dem, de erstatter ikke har mere. Sult. Fitness (selv om Rovella og Cambiasso jo også har været skadet). Ydmyghed og acceptere rotation (noget flere ikke har acceperet; Demiral, Romero, Arthur).
Man kan håbe på fx Pau Torres og Milinkovic Savic, men intet kan ske, før man ved, hvad man har at gøre godt med. Økonomisk. Derpå skal de overbevises, dvs løfte om spilletid, måske træner, vide om vi er i Europa, projektet. Og ellers skal man vel håbe, at Giuntoli købes fri med en bonus til Napoli for at slippe ham og han på 2 1/2 vindue (hvis vi intet transferban får) kan udnytte hans scouting (2 assistenter har han haft, der efter sigende har været en stor del af det) måske på markeder, Juve traditionelt ikke har brugt (det kan være Asien, Østeuropa eller de mindre ligaer i Europa som Belgien og Holland). Og dermed slippe for de godt 50% af Serie A´s spillere, der fravælger Juve pga had eller tilknytning til egen klub (Tonali, Mancini, Pellegrini, Donnarumma mfl). Og de ekstra høje priser, når Juve banker på og vil købe.
Giuntoli´s 3 krav: årlig træner-kontrakt, spillere med sult, spillere/stab, man kan stole på. Som falder i tråd med ord fra før Andrea/Nedved og nu Elkann. At finde dem, har vi så måske ikke kunnet hidtil eller måske har de som Barbieri, Miretti og Kean ikke været gode nok. I det lys er det en skam, at vi byttede Spinazzola væk for 30 mio for bla at betale De Ligt, men omvendt har Spinazzola jo kronisk været skadet i 33% af sin karriere, så kontinuitet (hemmeligheden ved ethvert vinderhold?) var næppe kommet med ham alligevel.
Men skule det lykkes at vriste Giuntoli fri fra Laurentiis allerede denne sommer, forestår der et stort oprydningsarbejde for ham. Luge ud i truppen af mætte eller for ringe spillere og finde en løsning på bla de 12 udlejede spillere i større ligaer, hvor kun få må tænkes at kunne have en fremtid i Juve. Man kan håbe, at ved at fjerne 4-5 førsteholdssspillere med 7-10 mio lønninger, at man opnår den besparelse, man SKAL finde og skaber plads til 1-2 reelle forstærkninger. Men selv Cambiasso, Rovella, Pau Torres og Milinkovic-Savic fx, vil jo ikke give os rigtige wings med indlæg udover Kostic. Kostic, Chiesa, Illing og måske Soule tilsat Kean, Vlahovic og måske Milik er jo ikke et på papiret potentiale, der kan sammenlignes med Quagliralle, Del Piero, Vucinic, Zaza og sidenhen Tevez og Higuain tilsat Morata.
Kommer der en ny træner (og det gør der jo før eller senere, senest om 2 år) bliver det med 99% sikkerhed blandt egne som Zidane, Palladino, Tudor, Deschamps, Grosso og med 99% sikkerhed ikke Gasperini og Zerbi, der ikke ligefrem elsker os. Om der er "råd" til at fyre Allegri før tid, tvivler jeg på, selv om Juve altid kan finde penge og løsninger. Men realistisk set er selv en besnærende tanke om Zidane, Del Piero (hvad kompetence har han udover at kende klubben) urealistisk allerede nu, tænker jeg. Selv om der har været følere ude. Og man umuligt sætter endnu en ung knøs, trods talent, ind som cheftræner fx Tudor eller Palladino. Men som sagt ved INGEN, hvad der vil ske, ikke engang klubben selv. Derfor kan man godt have forhåndskontrakter i skuffen, som man havde fx med Giampaolo, da Conte skred.
Det virker svært ikke at tro, at der kommer en strengere straf ift lønningssagen både fra forbund og UEFA. Og sker det, hårdere straf end blot at få bøder og starte næste sæson med minus 10 eller 20 point, så virker Del Piero´s ord om overgangssæson som det realistiske scenarie, mens man de næste 2 år får skiftet alle mætte, dyre og gamle som Maria, Paredes, Sandro, Bonucci, Cuadrado, Rabiot, De Sciglio, Pinsoglio, måske Pogba, måske Milik, måske Danilo og alle de udlejede og beholder dem, der er "soldater" og VIL Juve 100%.
Giuntoli´s krav fra Carpi chefen for at overtage tjansen som DS: "hvis jeg må fjerne 12-13 spillere". Man taler om en HANDS ON kontrolfreak, der ikke overlader noget til tilfældighederne. Græsset. Kosten. Hotellerne til overnatning. I et system, han selv kalder "arbejde og ofring". Eller dedikation. Han er vel en yngre udgave af den Marotta, vi selv havde. Ofte selv ude at observere, scoute men især tale med folk omkring spillerne for at kende personen bag spilleren. På den facon lugter det jo lidt af en Conte-Marotta blanding med total dedikation, ikke overlade noget til tilfældighederne, kræve maksimal fokus og ydmyghed af alle spilerne og dermed måske fjerne den mæthed og primadonna lyst, der har præget en del de sidste 3-4 år med Emre Can, Romero, Demiral, Kean, Arthur, Ramsey og mange andre. Når det så er sagt, er det svært at ignorere konstante muren i krogene om de mange trænerskift og forskellige roller og derfor er en ny træner eller fast taktisk modul måske også en vigtig ting at finde. Det er som Giuntoli og transfers bare ikke sikkert, det er muligt denne sommer.
Giuntoli er nu verdenskendt pga Napoli´s succes og 3 spillere, der blev et instant hit (man ramte plet) men allerede i Carpi udrettede han jo små mirakler og fandt bla Lasagna og Inglese i nedre rækker. Hvilke fans har hørt om klubben Este? Mens han i første sæson hos oprykkede Napoli vel hentede Allan for 12 mio, Britos og udleje af Zapata. Mens han vist blev korporlig mod De Guzman for at nægte at rejse, inden han med Sarri fik bygget det berømte 4-3-3 i Napoli, der passede til Higuan, Allan, Hysaj (taget med fra Toscana) og ukendte Koulibaly og Ghoulam. Benitez fik dog rosen for holdets konkurrenceevne og senere Sarri for dets spil og spillernes udvikling. Pavoletti, Maksimovic, Rog, Verdi, Malcuit er nogle af Giuntoli´s mindre succesfulde fund i de år, mens vi alle nu kender Lobotka, Zielinski og Di Lorenzo, der modsat Juves tilsvarende 3 roller vel har spillet fast, uden skader og med ret højt bundniveau i et kollektiv, der fungerede som hold men også med individuelle kvaliteter fra måske især Kim, Kvadrat og Osimhen. Og et hold i økonomisk balance ved salg af fx Verdi, Allan og Inglese. Man kalder ham næsten manisk i hans studie af spillerne før køb og eet eksempel var Pepe, han endte med at vende tomlen ned på ift personligheden. En del handler ramte han plet på. Naturligvis også en del, han ikke ramte plet på. Men som "håndværker" i hans rolle og funktion, ligner han et godt bud og måske bedre end ellers kendte Berta fra Madrid. Osimhen skulle han have fulgt i hele 5 år fra U17 VM. Så det er en mand, der gør sit hjemmearbejde, så at sige.