Jeg er skam ikke på ferie.
@ LaPioche
Klopp håndterede da Man. Utd. fint. Som Paz er inde på, så burde Liverpool have scoret set på spil og chancer. Da Man. City slog Chelsea tidligere på sæsonen, havde begge hold et meget lavere xG end Liverpool. Jeg mener at huske, at Chelsea havde et xG på 0,8 og Man. City et på 1,0. Jeg har set et xG til Liverpool på 1,8, mens Man. Utd.,s var på 0,3.
Og hvis vi så ser på spillet, så var det jo et ekstremt tålmodigt Liverpool-hold, Man. Utd. mødte i weekenden. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set Liverpool så omhyggelige og tålmodige i pasningsspillet, og det, tror jeg, kom fuldstændig bag på Mourinho. Det var jo ikke bare ligegyldigt boldflytteri. Det var møjsommeligt arbejde med bolden, hvor Liverpool ledte efter de rette åbninger og ikke bare blev frustreret, fordi ubalancen ikke opstod efter nogle temposkift og hurtige kombinationer. De tre forreste havde ikke faste pladser, og der kom mange dybdeløb fra midtbanen.
Du har ret i, at man ikke skal lægge for meget i træneres udtalelser efter kampen, men jeg tror nu, at Mourinho var ret ærlig, da han udtalte, at han ikke havde en bænk, og derfor ikke kunne stille noget op imod Liverpools midtbane. Mourinho kunne ikke se andre muligheder for at få et overtag på end at slå Liverpool på fysikken, og da det ikke var muligt pga. skader til Pogba og Fellaini, var han bundet på hænder og fødder og måtte bare håbe på ikke at komme bagud. Og det leder tankerne tilbage på 1-1-opgøret i sidste sæson. Her forsøgte Mourinho at tage kampen op imod Liverpools presspil, men turde ikke blive med det og skiftede Carrick ud med Fellaini for at satse på lange bolde og fysik.
Og det kaster jo et interessant lys på diskussionen om manglende fleksibilitet, plan b osv. hos Klopp. Jeg synes netop, at Klopp viste, at offensiven ikke er afhængig af, at der opstår omstillinger, og at modstanderen satser mere offensivt, end Man. Utd. gjorde. Og Mourinho, der ellers hyldes for at udnytte svaghederne hos modstanderen, havde ingen ideer til, hvordan Liverpools forsvar, der bestemt ikke har imponeret i denne sæson, kunne testes, da omstillingerne ikke opstod, som Mourinho havde forventet.
Og jeg synes også, at kampen viste, at trænere - uanset om de kaldes pragmatiske, idealistiske eller noget helt tredje - er afhængige af, at der er noget helt fundamentalt, som skal være på plads for, at systemet virker. Pragmatikeren burde i en kamp som i weekenden med fysiske midtbanespillere skadede og med en masse offensive spillere klar, satse mere på de offensive spillere, hvis pragmatisme skal forstås som en evne til at omstille og tilpasse sig. Men jeg vil vove den påstand, at langt de fleste trænere, der kaldes pragmatiske, aldrig vil føle sig tvunget til sådanne dispositioner. Og det er fordi, de fleste pragmatikere egentlig blot er defensive trænere, der konstant holder den offensive satsning op imod den defensive kontrol. For de trænere er de to ting nemlig ikke forbundne. For mig at se er det i sidste ende et spørgsmål om, hvordan man mener, at en kamp bedst kontrolleres og ikke en evnen til at kunne justere meget på sit hold fra kamp til kamp. Selvfølgelig er der også forskel på, hvor meget trænere er i stand og villige til at justere, men det har i udgangspunktet ikke noget at gøre med, om man satser på omstillinger, genpres, fysik osv..
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"