Du svarer på indlægget:
@ Sophus

Der er mange, der mener, at det bare er forsvarsspillerne, der skal stramme sig an, og med nogle forsvarsspillere, der "bare" kan finde ud af at koncentrere sig i de afgørende øjeblikke, så vil forsvaret fungere fint. Eller det er i hvert fald mit indtryk, når man læser rundt om på fora. Der er en helt ufattelig tro på det her koncept.

@ Enrique

Han er tæt på at være min favoritspiller i truppen. Ja, han laver hjerneblødninger, og han lader til ikke altid at tænke sig om, men jeg har aldrig set en så stærk spiller i nærkampene før, og så tænker han altså også fodbold på trods af, at det kan forekomme lidt ugennemtænkt det, han engang imellem foretager sig. Han har et rigtig godt blik for Suarez´ dybdeløb, hvilket giver noget variation i pasningsspillet, og han vender ofte nogle umulige situationer til gode angreb ved enten at drible ind i banen og vente på, at hullet opstår, så han kan spille en central midtbanespiller i fremdrift, eller ved at han sætter sig igennem offensivt med hurtige kombinationer eller ryk med bolden. Han bliver aldrig verdensklasse - dertil dummer han sig lidt for ofte og har for dårlig teknik - især hvad angår sparketeknikken - men jeg tvivler på, at Rodgers kan få en back, der passer bedre ind i konceptet til de £6 mio., Enrique kostede. Han er også den forsvarsspiller med det bedste offensive end product på trods af, at han kun har startet 15 PL-kampe.
0