Du svarer på indlægget:
BIF, du har helt misforstået taktikkens grundlag.

Det er ikke en 5-backkæde, men nærmere spiller vi med 3 bagi, så vi ikke bliver fanget i overtals situationer i Stokes favør. Johnson, og Enrique får en meget mere fri, og offensiv rolle, end normalt, og derfor er det ikke en defensiv taktik overhovedet. Spillerne leverede bare langt under niveau i går.

Carroll skal selvfølgelig ikke starte inde på toppen når der er 3, 2 meterhøje forsvarsspillere i Woodgate, Huth, og Shawcross til at dæmme op for ham. Igen, man skal ikke bekæmpe ild, med ild, det får man intet ud af. Du er nødt til at udnytte deres svagheder, og jeg er enig i at Bellamy nok burde være startet inde, men jeg ville også gerne have set Shelvey ined i går.

Som Nick rigtig siger, så var det helt forkert at midtbanen var så langt tilbage, og isolerede Kuyt så meget, da det i hvert fald ikke er en del af planen, for som du netop siger så er Stoke meget defensive, og derfor skal det også være muligt at presse det centrale forsvar næsten helt op på midterlinjen, og den centrale midtbane endnu højere op, omkring feltet, men det skete utrolig sjældent, og det var her vi fejlede. Stoke havde parkeret bussen, og kunne alt for nemt afværge situationer fordi de var i massivt overtal i, og omkring feltet. Det er simpel matematik på det punkt.

Og så er det altså ligemeget om du stiller op i en 4-5-1, 4-3-3 eller hvad formationerne ellers hedder. Det hele handler om rollerne på holdet, og for mig at se var den store forskel at vores midtbane var alt for sløv, passiv, og uinspirerende at se på i går, hvilket er ret skræmmende når man tænker på at hverken Adam, Henderson, eller Gerrard for den sags skyld er særlig defensivt orienterede.

Og sorry, det var 2-0 vi slog Stoke, og ikke 3-0 som jeg husker det. Jeg kan dog huske at vi dominerede kampen fuldstændig, og der var der ikke nogen der sagde at taktikken var defensiv. Det hele handler om udførelsen, og den var simpelthen for ringe i går. Andet er der ikke at sige til det.
0