Du svarer på indlægget:
Grunden til, at jeg er skeptisk i forhold til Carroll, er, at han indtil videre ikke har været en god presspiller, og det er noget, Rodgers vægter ligeså højt som pasningsspillet ifølge interviews.

Er helt enig i, at Gerrards løb uden bold er gode. Han har en eminent offensiv intuition. Jeg frygter bare, at bentøjet ikke kan holde til så mange spurter eller intense løb længere. Jeg tror, Gerrards fremtid ser lysere ud, hvis han formår at tilpasse sig en rolle længere tilbage på banen, hvilket så også kræver lidt færre overivrige Hollywood-aflevering og lidt mere defensiv disciplin.

Under Dalglish så man til tider en midtbane, hvor rollerne var mere flydende. Det er en mulighed. En anden er at gå tilbage til en stram komponeret midtbane som under Rafa, men det tror jeg ikke, at Rodgers vil.

Og så har Rodgers plus stab kostet £7 mio., og Dalglish fik alligevel kompensation trods rygter. Men i Soccernomics står der jo, at nye trænere helst ikke skal gives for mange penge til indkøb, så det er måske meget godt i sidste ende.

Der er bestemt en masse potentiale i Rodgers´ tilgang til spillet. Jeg sidder dog lidt med fornemmelsen af, at det havde været bedst at hente Rodgers om to sæsoner i stedet for nu.
0