Du svarer på indlægget:
Folk er idioter. Der er dog en mening med galskaben i dette tilfælde.

Uden i øvrigt at sammenligne hvad de hver måtte have bidraget med i løbet af deres respektive Liverpool-tid, så har jeg det lidt på samme måde med Reina som med Downing: Uden tvivl en solid spiller, der fortsat vil være af tilstrækkelig værdi for holdet i en sæson eller to mere til ikke partout at skulle udskiftes her og nu (og særligt ikke, hvis det skulle være på bekostning af de positioner, hvor det er mere kritisk at få nye folk ind her og nu). Til gengæld næppe heller en spiller til det mere langsigtede projekt, vi forhåbentligt har gang i, hvorfor det bliver et spørgsmål om en ´jo før, desto bedre´-udskiftning vs. en mere organisk udskiftning af spillere på nøglepositioner.

Lægger man dertil, at Valdes forlader Barca til sommer, og at man sandynligvis vil kigge på Reina som hans afløser, og at Begovic samtidig er ved at være moden til at rykke til en PL-topklub, er det relevant at overveje at handle nu. Særligt hvis alternativet er at stå til næste sommer med en Reina, hvis efterspørgsel er faldet markant (fordi førsteaftageren har fundet en anden i mellemtiden), og uden stærke kandidater (hvis Begovic er røget andetsteds hen i mellemtiden) til at være førstekeeper for Liverpool det næste årti - hvilket er det man efter min mening bør stræbe efter at hente.

Jeg vil have det fint med at have Reina i buret næste sæson også (som jeg vil have det med en sæson mere til Downing), da han med præstationerne i år ikke har gjort sig ufortjent til at beholde pladsen (igen, som med Downing), men givet de ydre omstændigheder er det forståeligt, hvis både medier og Rodgers spekulerer i at foretage et generationsskifte allerede nu. Og så er jeg også overbevist om, at Begovic har det der skal til - qua sine nuværende spidskompetencer såvel som fortsatte udviklingsmuligheder - for at være en værdig arvtager for Reina.
0