Du svarer på indlægget:
Sophus, det ser ud til, at du havde ret ang. Henderson. Det er imø. meget positivt, hvis Rodgers satser mere på Henderson i denne sæson. Han burde dog have scoret i dag.

Ellers en fin sejr. Hvorfor Agger skal tage den med hånden til sidst, må guderne vide, men det var i den grad en kærkommen mulighed for Mignolet - han havde noget at rette op på efter at have tabt bolden på et indlæg og ramt en Stoke-spiller på et spark inden for de første tyve minutter.

Coutinho var rigtig god, men han traf til tider nogle forkerte beslutninger og smed bolden lidt dumt væk. Det bliver forhåbentlig bedre. Jeg var meget imponeret af Touré idag. Kampens bedste for LFC imø.. Aspas gjorde det også fornuftigt, og mod en modstander, der vil lidt mere frem ad banen, skal nok være giftig.

Jeg kommer i øvrigt aldrig til at forstå Stoke-stilen. Det ser ud til ikke at være helt så udtalt under Hughes, men det handlede stadig om at pirre og irritere med markeringer efter, at bolden var spillet videre, og sene eftertacklinger. Og så så vi igen N´Zonzis mellemting mellem en lussig og et skub i hovedet. Han har en evne til at slippe fra den slags uden at få kort. Dog ikke helt så slemt som dengang for Blackburn:
http://www.youtube.com/w…4grGuNz265g

Nå ja, og Lucas ser ud til at være tilbage for fulde omdrejninger.
0