Du svarer på indlægget:
Ja, det primære for Almería i den kamp, var nok også at slå Atleticos spil i stykker og stå godt nede bagved. Nok ikke i de facetter af spillet Suso har sine styrker. Men positivt at han alligevel får 90 minutter i sådan en kamp, må tyde på at han har gjort det fornuftigt - også defensivt.

Jeg ville elske at se Suso blive en del af førsteholdet de næste par år i Liverpool. Han minder vel lidt om Coutinho, især er han ligesom Coutinho lille og spinkel, men de har nok også en meget lig teknik og indstilling til spillet. Måske er han knap så hurtig som Coutinho og så er han måske også mere skolet som den centrale playmaker med udgangspunkt som CM. Susos teknik og overblik er uden tvivl hans spidskompetencer og spørgsmålet er så mere om han vil falde igennem fysisk. Taktisk har jeg svært ved at udtale mig om, men jeg opfatter ham som en intelligent fodboldspiller.
Han leverede jo nogle fine præstationer for os i sidste sæson, specielt i efteråret 2012, hvor Rodgers trak på flere af de helt unge.

Jeg er spændt på at se hvad det kan blive til og hvor meget Rodgers vælger at satse på ham. Han er jo alsidig, forstået på den måde, at han kan spille alle pladser på midtbanen, på nær den defensive.
Det er selvfølgelig en farlig sammenligning, men nu vi allerede ved at vi har den engelske Xavi, tror jeg ikke det ville være at skyde mere ved siden af, ved at drage parraleller mellem Suso og Iniesta. Der er visse ligheder. Selvfølgelig er Suso stadigvæk langt fra Iniestas niveau, men man har da lov at håbe at han udvikler sig i den retning.


0