Du svarer på indlægget:
Spændende link Tjasper, tak for det.

Milner og Henderson bliver visse steder beskyldt for at være ens, hvilket skulle være et argument for at den midtbane ikke er god nok. Når jeg ser kampen i søndags og analyser af den bagefter, så er det bestemt ikke mit indtryk at det ikke skulle kunne fungere. Milner slår mig som en mere intelligent fodboldspiller end Henderson, der tager de rigtige positioner for sine holdkammerater således at der altid er en spilstation på midten. Henderson er ekstremt glad for at komme i et dybt løb. Begge ting er rigtig vigtige, og så besidder de begge to en defensiv disciplin på et højt niveau. Jeg tror de kan blive en fremragende duo, og Can kan så komme i spil alt efter hvem man møder på dagen. Knægten slår nogen fremragende, lange afleveringer som vi skal have sat i scene som jeg ser det.

Jeg synes det var tydeligt i søndags, at der er mange nye spillere på det her hold, hvilket giver en del misforståelser undervejs, især på den sidste tredjedel. Til gengæld tror jeg kun det er et spørgsmål om tid før det offensive spil begynder at klikke, men det kræver træning og kampe. Kvaliteterne hos spillerne, det taktiske oplæg og de offensive løb virker til at være på plads. Benteke skal nok få en masse at arbejde med.

Defensivt er det svært at vurdere hvor vi står, og det hele afhænger ikke udelukkende af bagkæden, men i høj grad også af midtbanen. Bortset fra albuen, så synes jeg at Lovren spillede en fornuftig kamp, og jeg kan egentlig godt lide konstellationen med ham og Skrtel i centerforsvaret, ihvertfald når han spiller som i går. Clyne spillede, som altid, en fin kamp defensivt, og Joe Gomez var egentlig okay synes jeg, selvom han da havde sine vanskelligheder med Walters. Nu kostede fejlene ikke, og så er man naturligvis mindre kritisk. Joe Gomez har i min optik alle muligheder for at spille sig på, hvis han kan levere varen defensivt, for det er trods alt det vigtigste. Det kan godt være at Moreno er bedre offensivt, men jeg var godt nok ikke imponeret over hans defensive arbejde og placeringsevne i sidste sæson. Det kostede for mange gange, og så foretrækker jeg altså en mindre offensiv back der er god defensivt. Det er heller ikke nogen naturlov, at begge backs skal være offensive - se f.eks. Azpilicueta i Chelsea på venstrebacken, ihvertfald i sidste sæson, hvor de to sider helt tydeligt har et forskelligt udgangspunkt.
0