Du svarer på indlægget:
Som jeg ser det, så er spillestilen lagt an på at bryde de mindre hold ned. Det er svært at pege på et hold i PL med et mere positivt udgangspunkt, hvis man bare ser på de faste startere. Og 4-3-3 med offensive backs er da også et fint udgangspunkt.

Tidligere var problemet da heller ikke at bryde de mindre hold ned. Det var at holde dem fra at score. Og det er vel stadig hovedproblemet. Samlet set er forsvaret ok taktisk, men individuelt er der for mange personlige fejl. Jeg er enig med andre i, at det nok ikke kan trænes væk, og hvis Klopp skulle minimere risikoen for, at fejlene kostede, så ville det gå ud over taktikken og dermed muligheden for at bryde de mindre hold ned.

I øjeblikket fungerer offensiven så heller ikke. Og nøglen er at få gang i profilerne igen. Jeg ved ikke, om Mané er udkørt ovenpå AFCON, om Coutinho er langt fra den optimale kampform, om Firmino er mentalt og fysisk slidt, og om Lallana har mistet rytmen ved at blive rykket for meget rundt. Men det skal snart til at klikke igen for det firekløver. Bænken kan lukke huller, men den kan ikke tilføre de spidskompetencer, som mangler, når alle profilerne kører på lavt blus. Klopp har satset på generalister til bredden, men har i øjeblikket brug for nogle klare individuelle kvaliteter.
0