Du svarer på indlægget:
@ Lynild

Jeg tror, du har ret i det med liberoen, men jeg synes alligevel, at midtbanen opererede med en klar trekant, hvor Wijnaldum lå på den dybeste,og Chambo og Can pressede mere aggressivt. Can var nok den på midtbanen, der først og fremmest pressede op eller startede presset, selvom det egentlig ofte starter med, at Firmino ret simpelt blokerer en bane. Can havde lidt den rolle, Lallana havde sidste sæson.

Jeg tror egentlig gerne, at Klopp ser en stærk oprydder på midtbanen, men ofte så har den slags typer også sine begrænsninger, og det kan gå ud over andre facetter af spillet. For det første så skal spilleren have den rette forståelse af spillet. Han skal ikke patruljere et bestemt område af banen, men flytte sig med holdet og sikre, at kæderne er kompakte. For det andet skal han også have teknik, da presspillet ofte forudsætter, at bolden bliver spillet fornuftigt videre ud af små rum, når den bliver vundet. Og når holdene er defensive, så får den dybe midtbanespiller også en vigtig rolle i det opbyggende spil.

Derfor tror jeg, at Klopp har satset på, at en af all-round-spillerne på midtbanen kunne udvikle de defensive færdigheder frem for at købe en oprydder, der skulle lære at bevæge sig væk fra lommen og spille teknisk fodbold.

Det er egentlig også på midtbanen, at jeg mener, at man kan klandre Klopp for at være blind overfor de defensive problemer, men jeg tror bare ikke, at han som sådan er blind. Han stiller bare høje krav til materialet og har ud fra det materiale, han overtog, og de spillere, han kunne få fat på, valgt at satse på de tekniske kvaliteter og forståelse for presspillet. Og måske tror han stadig på, at løsningen findes internt i truppen. I mange kampe hænger det også meget godt sammen - især på hjemmebane. Jeg tror bare ikke, at Can er løsningen.

Det bliver spændende at se, hvad planen er med Keita. Jeg tror ikke, at han er købt til den dybe midtbaneposition, men Klopp er ret svær at forudsige.
0