@ YNWA"96"
Matic?
_____________________
Nu er det ofte svært at blive klog på pointtab her i de første kampe. Holdene skal lige igang, og trænere har forskellige tilgange til at forberede hold i forhold til at skulle klare en sæson med mange kampe og flere turneringer.
Men reaktionerne ovenpå Man. Utd.´s nederlag er godt nok lidt underlige. Man. Utd. bliver kritiseret for ikke at have et offensivt koncept, spillerne selv kritiserer attituden, Mourinho har selv inden de første kampe givet VM skylden for eventuelle pointtab, og så er der Mourinhos tilhængere, der mener, at det er de manglende indkøb til forsvaret, der er skyld i nederlaget.
Ofte er der flere faktorer, der påvirker et holds præstationer, så det er ikke sådan, at alle ovenstående reaktioner samlet set ikke kan male det rette billede, men jeg undrer mig lidt over, at der ikke er dukket et mere samlende begreb op i kritikken. Det tætteste på det er vel smøren om, at Mourinhos hold nedsmelter i tredje sæson...
Da Liverpool vandt 1-5 over Brighton sidste sæson, var det med et tremandsforsvar bestående af Can, Lovren og Wijnaldum (og med en skidt kørende Mané på bænken hele kampen). Dengang kan jeg huske, at reaktionerne hæftede sig ved, at det nykomponerede forsvar bestod testen, men også at holdet spillede KLopp-fodbold (tempofyldt presspil og den slags).
Det ord, som glimrer ved sit fravær efter begge opgør, er pragmatisme. Jeg har vist før nævnt det, men hos en stor del af den engelske fodboldpresse er pragmatisk fodbold nærmest den ypperste fodbold, man kan præstere - altså hvis man vinder. Det hænger nok sammen med, at den herskende engelske fodboldkultur har en aversion imod "intellektualiseret" fodbold - altså når fodbold (over)tænkes og gøres til noget, der udelukkende handler om fodboldideer (hvilket selvfølgelig også er forkert). Konkret udtrykkes den holdning nok bedst ved forkærligheden for den syngende tackling og mere generelt, når et hold lykkes med at ødelægge den flotte/intellektuelle fodbold og vinder med de "simple" dyder som hårdt arbejde, mandsmod og disciplin.
I den engelske fodboldforståelse er det ikke forbeholdt alle at være pragmatiske. Det er ikke sådan, at Klopp eller Pep er pragmatiske, når de ændrer og justerer på konceptet. Pragmatisme er en grundindstilling til fodbold, som resulterer i en form for fodbold, som har en del ligheder med den typiske klassiske engelske fodbold. I andre lande ville man beskrive den form for fodbold på andre måder, som relaterer sig mere til det taktiske, og det pragmatiske ville komme i spil, hvis trænere (med succes) vælger at afvige fra den måde, der normalt spilles på. Altså hvordan man håndterer en kamp, når forudsætningerne ikke er ideelle, eller når en situation kræver, at der tænkes anderledes. Men i England er pragmatisme en (fodbold)filosofi i sig selv. Det er et ideal. Og det gør hele fodbolddiskussionen meget mærkelig, for begrebet bruges samtidig som noget taktisk, alle kan gøre brug af. Når den pragmatiske fodbold vinder, så udstiller det fejl ved det tabende hold, og ofte medfølger det en lettere påtaget undren over, hvorfor det andet hold ikke bare var mere pragmatisk. Hvorfor det tabende hold ikke bare sadlede om og spillede anderledes. Hvorfor man ikke forholdt sig til den faktiske kamp i stedet for nogle ideer, der var nedfældet på en taktiktavle, før kampen blev fløjtet igang.
Men når den pragmatiske fodbold taber, så rettes kritikken aldrig imod selve den pragmatiske fodbold. Så handler det om nogle problemer, der kan isoleres til bestemte dele af spillet eller faktorer, der ikke har med selve kampen at gøre. Det er offensiven, der mangler struktur. Det er attituden, der er for dårlig. Det er manglende indkøb og VM. Kritikken udmønter sig næsten aldrig i, at den pragmatiske træner har nogle blinde taktiske punkter. At den pragmatiske fodbold har visse begrænsninger. Jeg kan ikke mindes, at det har været på tale, at en af de såkaldte pragmatiske trænere burde ansætte en offensiv træner for at komplementere den pragmatiske fodbold. Til gengæld er det ofte blevet foreslået, at "idealisterne" burde ansætte en defensiv træner...
For mig at se burde man skrotte begrebet pragmatisme, når der diskuteres fodbold. Eller i hvert fald begrænse det til at beskrive taktiske justeringer. Alternativt kan det beskrive trænere, der har et koncept, som er hurtigt at implementere i en trup, men så skal diskussionen om pragmatisk fodbold i høj grad handle om træningsmetoder og rekruttering og ikke så meget om de enkelte kampe, og det bliver sgu nok lidt kedeligt i længden.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Svar
