Det handler ikke udelukkende om at købe ind - som nogle åbenbart mener .... vi har en stærk trup og en start 11´er der er top klasse.
Men en start 11´er, hvor Thiago er eneste ændring på vej ind i fjerde sæson. Man når også et punkt, hvor niveauet går den forkerte vej. Ja, vi sluttede sidste sæson godt af. Men det var ikke med sprudlende spil.
Fint at have optimisme. Men jeg ser bare ikke, at vi kommer tilbage på 18/19 niveauet igen. Ej hellere 19/20. Spillemæssigt var 18/19 på mange måder mere overbevisende end 19/20 sæsonen. Og derefter et meget stort fald til 20/21 sæsonen, delvist betinget af skader.
Virgil, Gomez og Matip var alle ude store dele af sidste sæson. Der er ingen garanti for, at de kommer tilbage og præsterer på samme niveau. Henderson var meget skadet sidste sæson, og har ramt de 31. Hvordan er hans niveau? Kan Keita følge med fysisk - intet har peget den vej endnu. Ox har været tenderende til ringe efter knæskaden mod Roma, og det vil være en overraskelse, hvis han kommer til at spille en betydelig rolle. Milner kæmper godt, men alderen har sat sit indtryk. Den afgørende aflevering eller afslutning rammer ikke destinationen længere.
Så er der Thiago. Han havde en fin afslutning på sæsonen, men ellers havde han en sæson med skader og halvskidt spil. Fabinho er eneste mand på midtbanen, som jeg er sikker på, vil præstere på ypperste niveau.
Det samme gælder i angrebet. Jota var klart bedste i første del af sæsonen, inden han blev skadet. Firmino og Mané havde begge deres dårligste sæson i Liverpool. Begge er 29, Firmino bliver snart 30. Skal man blindt tro på, at de finder tilbage på tidligere niveau igen? Hvor skal de presses fra? Minamino, Elliott, Ox, Origi. Det er ikke voldsomt kvalitet, der kan smides ind. Der er fire mand til de tre forreste pladser, som har kvalitet til at spille fast. Med Firmino kræver det dog, at han opper sig gevaldigt. De sidste to sæsoner har været kritisable.
Jeg ser en trup med rigtig mange spørgsmålstegn. Og behov for nye spillere og større konkurrence, som nævnt mange gange tidligere. En midtbane og en angriber.