@ KO
Respekt for at du har opbygget din egen virksomhed fra bunden uden arv eller andet at starte op på. Jeg har ligesom dig også respekt for andre, der dygtigt driver en virksomhed, selvom de er kommet lettere til det i udgangspunktet.
Jeg synes bare ikke, at analogien holder, for i min verden har Citys “forretningsmodel” meget lidt at gøre med at drive virksomhed. Det er sportswashing finansieret af et ondt og middelalderligt regime. Efter utallige milliarder er pumpet ind i klubben, driver City selvfølgelig en form for forretning ved at sælge ud af aktiver mv. Men forretningen bygger på gigantiske finansielle overførsler uden modkrav. Derudover har City så også brudt FFP utallige gange, men det ser jeg næsten som det mindste problem.
Jeg ser ikke noget unfair i, at Fulham ikke har de samme muligheder som Liverpool. Det skyldes, at Liverpool over tid har været bedre til at opbygge en succesfuld fodboldklub. Jeg går ind for meritokrati, hvilket i mine øjne mp baseres på reguleret kapitalisme - også inden for fodbold. Det betyder basalt set, at den, der gør det godt, skal belønnes, så der bliver skabt positive incitamenter.
Men protektionistiske systemer, der opretholder de stores magt, er jeg imod. Det er svært at undgå, at penge og magt bliver omsat i indflydelse, der har magtprotektionistiske formål. Men min holdning er, at hvis Fulham gør det godt og bygger på sportsligt og økonomisk, skal de kunne høste gevinsterne af det. Og de skal i princippet have muligheden for at blive det nye Chelsea eller Liverpool gennem målrettet arbejde. Har de ikke det, er det ikke længere sport i mine øjne.
Det er dog svært at se, hvordan man skal gøre vejen nem for Fulham uden hård regulering/omfordeling (eller via opkøb af en oligark/stat med en bundløs pengetank). Men jeg er meget åben for at gøre de stores fordele mindre. Som LFC-fan må jeg dog insistere på, at LFC i det scenarie ikke skal konkurrere mod statslige foretagender. Som det ser ud i dag, vil jeg gå så langt som til at sige, at alle kneb gælder. For UEFA m.fl. har de facto nikket til, at fair økonomisk konkurrence ud fra en normal vestlig forståelse er blevet sat totalt ud af kraft inden for topfodbolden.
I Danmark holder jeg med Vejle. I slutfirserne lå Vejle og kæmpede med Brøndby om at blive den dominerende klub i landet. Vejles storhedstid lå mestendels i amatørtiden, hvor spillerne arbejdede ved siden af fodbolden. Man havde folk i klubben, der var geniale til at skabe succes under de rammer, men man forsømte at omstille sig til professionelle tilstande (nok meget af historiske og kulturelle årsager). Så mens Brøndby gjorde alt rigtigt i perioden og opbyggede en storklub, gjorde Vejle alt forkert og endte med at rykke ud af den bedste række. Kan Vejle så beklage sig over, at Brøndby har bedre muligheder end os? Det kan vi i mine øjne ikke. Amatørtiden er forbi, og fodbold er i dag forretning. Vejle må bygge en forretning op, der kan understøtte det sportslige. Det er vilkårene.
Når det er sagt, mener jeg, at der skal være omfordeling i fodboldøkonomien med henblik på at sikre bredden og give rimelige muligheder for mindre klubber. Det sker også i dag, og Premier League hører til de pæne drenge i klassen i den forbindelse. Om der skal gøres mere for at udligne de økonomiske forskelle, vil jeg klart være åben for at debattere. Der skal så bare ikke være statsejede klubber, der kører på frihjul.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp