Jeg synes nu ellers han overordnet gjorde det fint i debutsæsonen, men ja efterfølgende er det gået ned ad bakke.
Jeg synes også han fik en hæderlig start på sin karriere i Liverpool. Som du skriver, spillede han fint det første halve år, men siden er det gået alvorligt ned af bakke. Hvis vi skal kigge på hans præstationer det seneste halve år, synes jeg det er tydeligt at se hvor ukoncentreret og udiscplineret han er i mange forsvarsaktioner. Helt generelt synes jeg har er en dårlig forsvarsspiller på mange punkter. Det er iøvrigt blevet meget godt eksempliceret i de to seneste kampe han har spillet, hvor han har været meget impliceret i to ud af tre mål, der blev scoret mod os. Mod Newcastle så han skidt ud i den situation, hvor Ben Arfa udfordrer ham (hvor Sterling endda kommer ned og får backet fint nok op), og får smækket et indlæg ind og Cabaye scorer. Bevares, man kan ikke forvente at man skal være i stand til at stække Ben Arfa en hel kamp, men i den omtalte situation illustrerer det meget godt Enriques svaghed i en-mod-en dueller. Enrique bliver kørt fuldstændig rundt og er ikke i nærheden af at få fat i bolden.
I kampen mod Everton ser hvor man hvor dårlig Enrique er til at dække op. Målet til 2-2 ser man hvordan Enrique dækker helt forkert, det er virkelig skandaløst forsvarsspil!
Så kunne man håbe på at han kunne kompensere lidt for sin svage defensive formåen, i det fremadrettede spil. Men der synes jeg, som jeg har skrevet, også han mangler for meget. Især er hans overblik helt forfærdelig i mine øjne (man må dog sige at det var en fin aflevering til Suarez i sidste weekend, men bortset fra det). Ligeledes er han ofte for dårlig til at få skiftet side, når hans side i forvejen er lukket helt ned. Teknisk imponerer han mig heller ikke synderligt, selvom han da til tider laver nogle fine ting.
Alt i alt, synes jeg Enrique, på nuværende tidspunkt, er langt fra at være en tilstrækkelig god venstreback for Liverpool. Mange af tingene kan der dog arbejdes med, så man kan da håbe på at han vil forbedre sig i fremtiden. Jeg har dog min tvivl.
. Diverse skader har nok haft en indflydelse.
Det er selvfølgelig væsentligt at tage højde for, at han har været en del skadet, så man kan da håbe på at han over tid får sig bedre tilpasset i det nye system og via kampform får et højere bundniveau. Men det er spekulationer. Jeg ser ikke det helt vilde potentiale i ham.