Han kan da ikke lave obstruktion, når han ikke er foran Aguero. Og mon ikke Skrtels tilgang til Agueros løb er, at Reina ikke blander sig? Hvis Skrtel på forhånd vidste, at Reina ville blande sig, kunne han muligvis have foretaget sig noget andet, men det tvivler jeg stærkt på, at han vidste, at Reina ville. Selvfølgelig, hvis Skrtel kommunikerer et eller andet til Reina, så ændrer det en del på situationen, men det, synes jeg altså ikke, fremgår tydeligt af situationen.
Hvis spillerne er så trætte efter en times spil, at de ikke har kræfter til at løbe med i kontraangreb, er der et eller andet helt galt. Nu da vi ikke ved, hvor trætte spillerne reelt var, så kan det være, at det var en blanding af psykologi, et brugbart resultat på en svær bane, ønsket om at være mere i boldbesiddelse og, ja, træthed. Jeg forstår bare ikke helt kritikken, nu da LFC jo netop kontrollerede anden halvleg og kom frem til chancer og en scoring, som kunne have givet sejren. Jeg kan virkelig ikke forestille mig en meget bedre indsats offensivt - måske pånær lidt mere skarphed foran mål.
Sturridge og Suarez har hver en stor afbrænder i første halvleg. Sturridge er gået forbi Hart, men skuddet blokeres. Sturridge finder Suarez i feltet, men Suarez´ skud er upræcist. I anden halvleg har Sturridge en god chance, da Suarez sender ham afsted, men han får ikke nok ud af situationen og forsøger at filme. Suarez har også en god chance, da Downing finder ham i feltet, men igen er afslutningen ringe. Udover de to langskudsmål har Suarez og Sturridge også gode forsøg udenfor feltet. Presset var åbenbart ikke et problem for dem. At forvente at de vil komme frem til mere på udebane imod det bedste forsvar og det næstbedste hjemmebanehold i ligaen virker en smule urealistisk. Og når nu holdet netop dominerede langt det meste af kampen og producerede de fleste og største chancer, så har jeg svært ved at se, hvorfor Downing skal kritiseres. Især når din kritik også går på, at spillerne ikke viste offensiv løbevillighed, hvilket Downing i høj grad gjorde, selvom han ikke viste det samme drive på bolden, som Suarez og Sturridge.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"