Det er primært Allen-købet, jeg ikke forstår. For mig at se så har det igennem længere tid været ret tydeligt, at Gerrard ikke længere er den spiller, han var i 08/09, hvorfor hans rolle på holdet har skullet redefineres. Gerrard har endda selv udtalt, at han spiller på en anden måde nu, end dengang han var på sit højeste. Under Hodgson og Dalglish spillede Gerrard i en mere tilbagetrukket rolle for LFC, og han havde også rimelig succes i en tilbagetrukket rolle under EM i sommers. Derfor undrer det mig, at Rodgers brugte Gerrard som off. midt i begyndelsen af sæsonen. Det er selvfølgelig forståeligt, hvis en ny træner tager lidt fejl af truppen, men en spiller som Gerrard bør en træner have et rimelig klart billede af - især når Gerrard selv har tilkendegivet, at han ikke længere helt kan det, han kunne, dengang han excellerede som off. midt. Allen er selvfølgelig mere spændende end Adam og Spearing, men £15 mio. er mange penge for en spiller, der ideelt set blot er gardering for en eller to spillere i truppen.
Den glippede Diame-handel havde imø. givet mere mening.
Jeg forstår heller ikke håndteringen af Henderson. Fair nok, hvis Rodgers´ plan var, at Henderson skulle være luksusbackuppen og Allen fast mand, men Rodgers forsøgte jo aktivt at skille sig af med Henderson efter, at han havde fået Sahin på leje. Nuvel, Henderson er ikke blevet opflasket med walisisk tikitaka, men han har imø. en del af de egenskaber, der skal til, for at begå sig i Rodgers´ system. Rodgers har formentlig ret i, at det primært er Hendersons mentalitet, der stemmer dårligt overens med Rodgers´ ideer, men jeg køber ikke forklaringen om, at man ikke kan arbejde med og påvirke spilleres mentalitet. Gerrard var jo engang en genert dreng, der så sig selv som en defensiv midtbanespiller, og som havde svært ved at håndtere presset...
Og nu skal man selvfølgelig passe på at sammenligne for meget på kryds og tværs, da en ny træner betyder en ny start, men Rodgers har som nævnt været forskånet for de helt store skadesproblemer. Og så stort et oprydningsarbejde stod Rodgers ikke overfor. Det var ikke Konchesky, Poulsen, Jovanovic, Soto og Ngog, Rodgers overtog.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"