Når der købes syv spillere i samme vindue, så er det givet på forhånd, at ikke alle bliver faste startere, og at der er en stor risiko for, at en del af spillerne ikke får den store succes i klubben. Det er trods alt syv indkøb til ti startpladser.
Men sværdfisk har da helt ret i, at klubben har været alt for ringe til at lande de store navne, og det er ikke blevet bedre under FSG. Man har forsøgt sig med en del større navne, men det eneste sådan lidt store navn, man reelt har sikret sig, er Sakho, og det var mere fordi, han ikke kunne komme på holdet i PSG end utrolig godt forarbejde...
For mig at se så er komiteen imidlertid heller ikke sat op til at lande store navne. Prioriteringen lader til at være talentet på tærsklen til det store gennembrud fremfor den etablerede spiller. Klubben har tydeligvis i tillæg til fokusset på talentet forsøgt at købe mere eller mindre etablerede stjerner, men ved den slags handler er der bare nogle helt andre mekanismer i spil. Agentpleje, spillerkontakt og generelt gode forbindelser til vigtige folk fylder mere end ved talenterne. Reina har eks. fortalt, hvordan Rafa nærmest chikanerede ham med telefonopkald inden skiftet til LFC. Det er ikke mit indtryk, at klubben i det store og hele gør det i den slags, og så er man nærmest allerede bagud på point. Rodgers fortakte eks., at han aldrig nåede at tale med Mkhitaryan i sin tid.
Jeg tror, det hænger sammen med en generel satsning på at skabe forbindelser og udvide netværket gennem de officielle organer. FSG har taget et opgør med TLW som image, men har samtidig valgt at satse meget på britisk talent - både på spiller- og trænersiden. Det kan næsten ikke undgå at skabe en tættere dialog med FA og andre forbund, selvom der da også har været lidt uenighed om, hvordan Sturridge blev brugt af Hodgson. Det stiller også klubben fornuftigt i forhold til tendensen med de stigende spillerkvoter. Desuden har FSG åbent tilkendegivet, at FFP er centralt for, at LFC kan opnå succes, hvilket er det samme som at lægge sine æg i UEFAs hat.
LFC´s lobbyarbejde, networking osv.. fokuserer på de forskellige fodboldforbund, som jeg ser det. Det er måden, klubben forsøger at påvirke fodbolden på. Og det står jo en smule i kontrast til, hvordan de to nuværende tophold i PL skaber netværk uden om de forskellige fodboldforbund på.
Selvfølgelig udelukker ovenstående ikke køb af stjernespillere, og LFC er vel stadig en af de klubber, der betaler mest i agentsalær. Men jeg tror også, at det er udtryk for forholdet til agentdelen - man betaler dem måske i overkanten af, hvad de er berettigede til, når der købes spillere, men hele spillet, som oftest står på gennem længere tid om de store navne, prioriterer LFC ikke. Klubben kører også en hardline overfor egne spilleres agenter. Guardiolas forsøg på at få LFC til at sælge Suarez til Arsenal fejlede, og medierne er ikke i tvivl om, at agenterne er grunden til, at Sterling ikke har forlænget - ikke Sterling selv (selvom jeg tvivler på, at Sterling er uskyldigheden selv).
Men sværdfisk har da helt ret i, at klubben har været alt for ringe til at lande de store navne, og det er ikke blevet bedre under FSG. Man har forsøgt sig med en del større navne, men det eneste sådan lidt store navn, man reelt har sikret sig, er Sakho, og det var mere fordi, han ikke kunne komme på holdet i PSG end utrolig godt forarbejde...
For mig at se så er komiteen imidlertid heller ikke sat op til at lande store navne. Prioriteringen lader til at være talentet på tærsklen til det store gennembrud fremfor den etablerede spiller. Klubben har tydeligvis i tillæg til fokusset på talentet forsøgt at købe mere eller mindre etablerede stjerner, men ved den slags handler er der bare nogle helt andre mekanismer i spil. Agentpleje, spillerkontakt og generelt gode forbindelser til vigtige folk fylder mere end ved talenterne. Reina har eks. fortalt, hvordan Rafa nærmest chikanerede ham med telefonopkald inden skiftet til LFC. Det er ikke mit indtryk, at klubben i det store og hele gør det i den slags, og så er man nærmest allerede bagud på point. Rodgers fortakte eks., at han aldrig nåede at tale med Mkhitaryan i sin tid.
Jeg tror, det hænger sammen med en generel satsning på at skabe forbindelser og udvide netværket gennem de officielle organer. FSG har taget et opgør med TLW som image, men har samtidig valgt at satse meget på britisk talent - både på spiller- og trænersiden. Det kan næsten ikke undgå at skabe en tættere dialog med FA og andre forbund, selvom der da også har været lidt uenighed om, hvordan Sturridge blev brugt af Hodgson. Det stiller også klubben fornuftigt i forhold til tendensen med de stigende spillerkvoter. Desuden har FSG åbent tilkendegivet, at FFP er centralt for, at LFC kan opnå succes, hvilket er det samme som at lægge sine æg i UEFAs hat.
LFC´s lobbyarbejde, networking osv.. fokuserer på de forskellige fodboldforbund, som jeg ser det. Det er måden, klubben forsøger at påvirke fodbolden på. Og det står jo en smule i kontrast til, hvordan de to nuværende tophold i PL skaber netværk uden om de forskellige fodboldforbund på.
Selvfølgelig udelukker ovenstående ikke køb af stjernespillere, og LFC er vel stadig en af de klubber, der betaler mest i agentsalær. Men jeg tror også, at det er udtryk for forholdet til agentdelen - man betaler dem måske i overkanten af, hvad de er berettigede til, når der købes spillere, men hele spillet, som oftest står på gennem længere tid om de store navne, prioriterer LFC ikke. Klubben kører også en hardline overfor egne spilleres agenter. Guardiolas forsøg på at få LFC til at sælge Suarez til Arsenal fejlede, og medierne er ikke i tvivl om, at agenterne er grunden til, at Sterling ikke har forlænget - ikke Sterling selv (selvom jeg tvivler på, at Sterling er uskyldigheden selv).
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Svar
