@ Bendix
Ja, det var vist også fremme tidligere, men for mig var det lidt uklart, hvorfor stoffet ikke var på listen, og jeg gik bare ud fra, at det skyldtes, at det ikke var doping, og at argumentet for, at det var, var af ren teknisk karakter.
Det nye i artiklen er for mit vedkommende, at WADA måske kun på to centre tester for stoffet, og at det laboratorium, der foretog testen,ikke mente, at det var doping, før WADA slog det fast, selvom laboratoriet er et af de få centre, der tester for stoffet.
Og det er også nyt, at WADA har været primus motor i UEFAs forfølgelsen af sagen.
Nu er artiklen nok primært baseret på info fra Liverpool og folk, der har været kritiske over for WADAs ageren. Men derfor er det stadig lidt mærkeligt, at WADA har prioriteret sagen så højt.
Jeg er ikke blevet klogere på, hvor meget stoffet præstationsfremmer i praksis. Ikke at WADA eller UEFA har en pligt til at oplyse om det eller lække det til pressen, men det er lidt mærkeligt, at det slet ikke har været fremme i pressen, hvor meget fat burners kan fremme præstationer. Med andet doping er det jo nogenlunde ligetil at forklare effekten, men det lader imø. til, at effekten i øjeblikket mest af alt er hypotetisk.
Jeg forstår heller ikke, hvorfor WADA er så forhippet på at knalde en fodboldspiller for et stof, som der bliver testet for i ringe omfang, og hvor der er delte meninger om, hvorvidt det er doping, selv der hvor der testes for det. Det virker lidt bagvendt at ville knalde en fodboldspiller og på den måde slå fast, at det er doping i stedet for at slå fast, at det er doping til at begynde med og efterfølgende knalde atleter for stoffet.
Og jeg forstår heller ikke, hvorfor WADA er villige til at risikere prestige og image på en sag, mange åbenbart anser som tvivlsom. Nu er det nået til et punkt, hvor WADA kan frygte at blive sagsøgt af spiller og klub, hvis ikke de vinder ankesagen. Hvorfor sætte sig selv under sådan et pres?
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"