Redigeret lør 21. sep 2013
Skrtel, Agger, Suarez, Coutinho og Sturridge er vist alle januarkøb.
Meget enig med Sværdfisk.
Pt. er det vel Aspas for Borini, Moses for Downing, Alberto for Suso og så Shelvey solgt uden erstatning. Det er minimale forbedringer af truppen, der er tale om, hvis der overhovedet er tale om en forbedring samlet set.
Det problem kommer til at forfølge holdet i kampe som i dag. Topniveauet er ikke et problem, det er bundniveuet derimod, og offensivt er man fuldkommen afhængige af tre spillere: Coutinho, Sturridge og Suarez. Så snart bare én af dem mangler, kan det mærkes gevaldigt, og hvis to af dem mangler, så er LFC meget lidt skræmmende.
LFC har kun spillemæssigt leveret en god kamp indtil videre i denne sæson, og det var åbningskampen imod Stoke. Ellers har resten ikke været prangende. Ukarakteristisk for holdet under Rodgers har en rimelig solid defensiv gjort, at offensiven ikke behøvede at score særligt mange mål, men den stabilitet er væk nu, og det koster point med det samme.
Jeg mener dog ikke, at nederlaget i dag udelukkende har at gøre med et for dårligt materiale. Skrtel er eks. en habil forsvarsspiller, men at instruere ham til at spille futsalkombinationer i de bageste rækker, giver absolut ingen mening. Endnu mindre når det kommer til Mignolet, som Rodgers selv har hentet. Det er komplet tåbeligt at have hele holdet sat op til, at de bageste fire plus målmand skal spille sig igennem presset, når de ikke magter det, og udfaldet er, at modstanderen enten vinder bolden højt i banen, eller at de vinder de lange bolde, som holdet overhovedet ikke er sat op til at duellere om. Det er til dumpekarakter, og jeg troede faktisk, at Rodgers havde lagt den slags eksperimenter bag sig og nu fokuserede meget mere på at skabe resultaterne frem for at forme holdet. I øvrigt kunne Suarez måske nok have bidraget med mål i dag, men der manglende ikke bare offensiv pondus. Der manglede brugbare redskaber for forsvaret og målmand i opspillet, og det er ene og alene Rodgers´ ansvar. Kampen i dag var en skuffelse i mere end en forstand.
Det er i øvrigt heller ikke godt nok af Agger, at han ikke melder klart ud til trænerstaben. Forsvaret så noget bedre ud, da Enrique kom ind, og det skyldes selvfølgelig, at han er en rigtig back modsat Sakho, men Agger har ret i, at han lavede ufatteligt mange dårlige aktioner i dag. Sakho var faktisk mere overbevisende centralt, men det var selvfølgelig også på et tidspunkt, hvor Southampton koncentrerede sig om at holde føringen.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"