Det mest bekymrende med kampen i går, er at se hvordan vi som hold overhovedet ikke hang sammen som hold, specielt i første halvleg. Intet fungerede, og vores manglende fysik blev i den grad udstillet. Samtidig lignede Gerrard en mand der skulle have været gået på pension for længe siden. Langsom, usikker boldomgang og dårlige førsteberøringer, kendetegnende Gerrards første halvleg. Hvis han skal implementeres som dybt liggende playmaker, så vil det helt klart virke bedst med to løbestærke og gerne kreative kræfter foran sig. Optimalt set med Jordan Henderson og en type som J. Mourinho, som jo nok ikke er et realistisk transfermål, men som er den type spiller der gerne skulle ligge sammen med Jordan og Gerrard. Vores reelle alternativer i Lucas og Allen er godkendt til kampen om top 4, men skal vi længere op i tabellen på sigt skal vi styrkes på den position.
Jeg forstår selvfølgelig godt at Rodgers gerne vil have både Suarez og Sturridge på banen, men det er virkeligt et problem, som jeg har svært ved at finde løsningen på. Vores spil hænger ikke særlig godt sammen når de begge to spiller, hverken defensivt eller offensivt. Det er utroligt vigtigt at have noget individualister på holdet, men med Coutinho, Sterling, Suarez og Sturridge på banen på samme tid, så går det bare for meget ud over balancen, det er alle vist klar over nu.
I øvrigt er jeg enig i at Coutinho trænger til en pause. Han har leveret for mange middel og under middel præstationer, så han ligner en ung mand, som har brug for lidt tid på bænken. Sterling synes jeg faktisk gør det super fint, også defensivt trods sin størrelse. Han er blevet meget bedre til at sætte sig igennem og i øvrigt også til at dække bolden af med en mand i ryggen og på siden. Ham ser jeg ikke umiddelbart nogen grund til at ofre i startopstillingen pt.
Jeg har i øvrigt svært ved at se hvordan Aspas han skal få spilletid efterhånden. Rodgers skifter ham aldrig ind. Og det er måske også svært at se ham gøre en forskel i en kamp som i går, hvor han ville være fysisk underlegen.
Ligesom alle andre har jeg også det mig sur på Cissokho nu, han er virkelig en skandale. Jeg må også efterhånden begynde at stille spørgsmålstegn ved Mignolet. Han har efterhånden haft en del missere og har jo nogle åbenlyse svagheder. Har svært ved at se at han er bedre end Reina.
Jeg håber virkelig at vi køber en stærk central midtbanespiller ind her i vinduet, selvom jeg tvivler på det. Derudover mangler vi jo også noget på backs med en elendig Cissokho og en formsvag Johnson.
Der er ikke plads til mange svipsere her i efteråret, specielt ikke hjemme, for det er altså ikke kun et hold vi kæmper med
4. pladsen om, men 3 lige så stærke hold som os selv i form af især Tottenham og Everton og selvfølgelig United, der nok skal få skrabet point sammen til at være en alvorlig trussel også.
Det bliver uhyggelig tæt er jeg bange for.
http://www.youtube.com/watch?v=jXg0Q6twdWY