At der bliver rejst tiltale, er det samme som at blive dømt. Og der er jo ikke noget at rafle om i situationen. Skrtel får et lille skub af Jones, men kan jo sagtens undgå at ramme De Gea. I modsætning til Rooney kan han ikke undskylde sig med at være decideret ude af balance, selvom jeg nu også tror, at Rooney var fuldt ud klar over, hvad han gjorde. Vi er tilbage ved de ukloge kampe imod Man. Utd.. - det er det, der koster point.
Som jeg ser det, så var LFC meget langt fra at spille på den måde, som de gerne vil i første halvleg. Det skyldes flere ting. For det første var spillerne ikke helt indstillet på, hvordan Fellaini skulle håndteres. Helt i starten smed Man. Utd. lange bolde op efter ham, og derefter begyndte han at trække ned i banen. Især Henderson var i vildrede i forhold til, om han skulle falde tilbage og støtte Can. For det andet søgte Man. Utd. næsten aldrig den chanceskabende aflevering, men nøjedes med at køre bolden rundt i egne rækker og vente på en blottelse. Fellainis rolle og den konservative boldomgang skabte en masse uoverensstemmelser hos LFC i forhold til presspillet, og problemerne med at få fat i bolden skabte en ubalance i forhold til det direkte kontraspil versus det tålmodige opbyggende spil. Forsvaret stod som sådan godt nok, hvis vi ser bort fra Morenos overivrige aktioner.
Ifølge TAW spørger Coutinho på et tidspunkt i første halvleg, om han skal gå ned i banen og hjælpe med at dække Herrera, men Rodgers peger på Valencia. Måske skulle Rodgers have forberedt spillerne bedre på Man. Utd., men jeg tror i lige så høj grad, at vildreden skyldtes manglende erfaring og manglen på ledertyper. Unge spillere har nok i højere grad brug for præcise taktiske dessiner end ældre spillere. Kampens betydning steg nok spillerne lidt til hovedet, og de ventede bevidst eller ubevidst på en taktisk hjælpende hånd fra Rodgers.
Han justerede nogle småting i løbet af første halvleg, og LFC kom bedre med hen imod slutningen. Gerrards røde kort reducerede så chancerne for et comeback betragteligt, men imø. havde Rodgers fået så meget styr på holdets organisation og spillernes hoveder i pausen, at presspillet var meget bedre i anden halvleg (indtil Balo kom på banen) på trods af udvisningen.
En løsning kunne have været at have startet Gerrard i stedet for Lallana, selvom det ikke er en garanti for, at Gerrard ikke havde lavet noget dumt endnu tidligere kampen i så fald. En tre mandsmidtbane med Allen, Gerrard og Henderson havde måske i højere grad kunnet sætte sig på midtbanen, og hvis kampen forløb, som Rodgers ønskede, kunne Henderson og Gerrard skiftevis spille en mere fremskudt position. På papiret kunne Lallanas arbejdsraseri dog have vist sig at have været guld værd, så jeg forstår sagtens, at Rodgers valgte ham.
Som jeg ser det, så var LFC meget langt fra at spille på den måde, som de gerne vil i første halvleg. Det skyldes flere ting. For det første var spillerne ikke helt indstillet på, hvordan Fellaini skulle håndteres. Helt i starten smed Man. Utd. lange bolde op efter ham, og derefter begyndte han at trække ned i banen. Især Henderson var i vildrede i forhold til, om han skulle falde tilbage og støtte Can. For det andet søgte Man. Utd. næsten aldrig den chanceskabende aflevering, men nøjedes med at køre bolden rundt i egne rækker og vente på en blottelse. Fellainis rolle og den konservative boldomgang skabte en masse uoverensstemmelser hos LFC i forhold til presspillet, og problemerne med at få fat i bolden skabte en ubalance i forhold til det direkte kontraspil versus det tålmodige opbyggende spil. Forsvaret stod som sådan godt nok, hvis vi ser bort fra Morenos overivrige aktioner.
Ifølge TAW spørger Coutinho på et tidspunkt i første halvleg, om han skal gå ned i banen og hjælpe med at dække Herrera, men Rodgers peger på Valencia. Måske skulle Rodgers have forberedt spillerne bedre på Man. Utd., men jeg tror i lige så høj grad, at vildreden skyldtes manglende erfaring og manglen på ledertyper. Unge spillere har nok i højere grad brug for præcise taktiske dessiner end ældre spillere. Kampens betydning steg nok spillerne lidt til hovedet, og de ventede bevidst eller ubevidst på en taktisk hjælpende hånd fra Rodgers.
Han justerede nogle småting i løbet af første halvleg, og LFC kom bedre med hen imod slutningen. Gerrards røde kort reducerede så chancerne for et comeback betragteligt, men imø. havde Rodgers fået så meget styr på holdets organisation og spillernes hoveder i pausen, at presspillet var meget bedre i anden halvleg (indtil Balo kom på banen) på trods af udvisningen.
En løsning kunne have været at have startet Gerrard i stedet for Lallana, selvom det ikke er en garanti for, at Gerrard ikke havde lavet noget dumt endnu tidligere kampen i så fald. En tre mandsmidtbane med Allen, Gerrard og Henderson havde måske i højere grad kunnet sætte sig på midtbanen, og hvis kampen forløb, som Rodgers ønskede, kunne Henderson og Gerrard skiftevis spille en mere fremskudt position. På papiret kunne Lallanas arbejdsraseri dog have vist sig at have været guld værd, så jeg forstår sagtens, at Rodgers valgte ham.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
