Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Fribytter
Nej, og det er jo et problem, hvis Rodgers uanset materialet altid mener, at hans koncept er de andre hold overlegen. Jeg kunne godt ønske mig 15% mindre Rodgers og 15% mere pragmatisme. Det er trods alt også en vis form for pragmatisme, der har kendetegnet LFC historisk set.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af ScouserBoy
Det mener han vel heller ikke altid. Men på hjemmebane mod Wigan må man forvente at spillematerialet er tilstrækkeligt, hvilket jeg også mener det er.
Hvis vi kigger på Chelsea kampen forsøgte han vel netop at forholde sig til modstanderen ved at stille anderledes op, ligesom han også i kampen mod Everton i pausen valgte at gå på kompromis med konceptet.
http://www.youtube.com/watch?v=jXg0Q6twdWY
Skrevet af ScouserBoy
Off topic:

Iøvrigt at det et interessant rygte med Cavani og Liverpool. Umiddelbart virker det jo ret usandsynlig, men et godt venskab Coates, Suarez og Cavani imellem, med vores "spændende" projekt in mente kunne vel trods alt godt tale for at vi kunne overtale ham til at komme til klubben.
Ved ikke hvor dyr han er, hvilket jo nok spiller en vigtig rolle, men interessant det er det i hvert fald.

Kunne blive en ret giftig "duo" med Suarez og Cavani.
http://www.youtube.com/watch?v=jXg0Q6twdWY
Skrevet af Fribytter
@ SB

Forsøger du både at argumentere for, at Rodgers ikke burde have ændret det taktiske imod Wigan, og at han har gjort brug af meget forskellige taktiske udgangspunkter? EFC-kampen var da igen et udtryk for, at Rodgers havde fejlvurderet kampen. Fint, at han så ændrer det i pausen, men det var da overordnet set en dårlig kamp taktisk af Rodgers.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af ScouserBoy
Synes det er fint at han som udgangspunkt holder sig til konceptet i en kamp mod Wigan på hjemmebane med de spillere der indtil videre har leveret ganske godt. Til gengæld synes jeg også at det er fair nok at han skifter ud efter 30 minutter fordi det åbenlyst ikke kører. At han gør det betyder jo reelt ikke alverden for den måde vi spiller på, men det er dog en anden type vi får på banen i form af Henderson. Så på den måde går han ikke som sådan på kompromis med den måde han gerne vil spille på.
Omkring Everton kampen er jeg på linje med dig. Han havde læst den helt forkert ved at starte med alle de små i form af Sahin, Suso og Sterling. Det var ikke særlig pragmatisk. Men det er også en anderledes kamp i forhold til en hjemmekamp mod Wigan. Det er i mod Everton på udebane, hvor jeg bedre kan acceptere at man tager højde for modstanderen end når vi spiller hjemme, hvor vi højere grad burde koncentrere os mere om vores eget spil. At man så kan konstatere efter en halv time, at vores eget spil overhovedet ikke kører mod Wigan, synes jeg det er fint at man reagere på det.

http://www.youtube.com/watch?v=jXg0Q6twdWY
Skrevet af Fribytter
Rodgers gik på kompromis. Han vil kun af nød have to spillere som Allen og Henderson på banen samtidig. Ideelt set ligger Lucas bag to midtbanespillere. Backup er Allen bag to midtbanespillere. Henderson lagde sig ned ved siden af Allen, da han kom ind. Jeg fatter ikke, hvorfor det er skidt at tage højde for modstanderen. Det er imø. intelligent og behøver ikke at udelukke et fast koncept eller faste spillemæssige principper.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af ScouserBoy
Nej netop. Det er fint at tage højde for hvad modstanderen gør. Men det er også vigtigt at tro på egne evner, og tro på at man har kvalitet nok til at kunne være Wigan overlegen på Anfield.
http://www.youtube.com/watch?v=jXg0Q6twdWY
Skrevet af Fribytter
Netop hvad? Mener du, at det er bedre, at Rodgers stiller forkert op på hjemmebane, hvis bare det kan forklares med, at han satsede på konceptet, i forhold til at stille forkert op på udebane?
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Lynild
Er det 7. ubesejrede? Fin stime.
Skrevet af Carlsen81
Ved ikke om det er decideret godt, pointmæssigt er en uafgjort jo tættere på nederlag end sejr, og dem har vi haft mange af.. :-p
Skrevet af LFCDanmark

Et alternativ til dette forum kunne være vores nye forum, som er et rendyrket Liverpool-forum og som blev oprettet igår. http://lfc-danmark.dk/forum/

Vi Danmarks største uofficielle Liverpool-side og vores team skriver hver dag nye indlæg i form af artikler, blogs og analyser.

Følg os også på Facebook, hvor vi er den Liverpool-side i Danmark med flest personer der ´synes godt om´: http://www.facebook.com/…olFcDanmark

Y.N.W.A.
Skrevet af Nicko
Spændende tiltag med det forum!

Jeg er i hvert fald oprettet som bruger nu.
Skrevet af BoroDane
Hvor meget har i læst omkring Downing til Middlesbrough rygterne? Jeg har læst meget konkrete rygter på et velinformeret Boro forum om, at klubberne har snakket i en uges tid nu, og Downing meget gerne vil tilbage til Boro.

I første omgang er det kun på lån til januar, da Liverpool forståeligt vil af med ham permanent i januar. Liverpool vil stadig betale langt den største del af lønnen. Jeg siger JA TAK hvis det sker.
Lee Tomlin on Twitter \"My washing machine was making loads of noise I opened it and kompany crawled out I must of left him in my pocket\"
Skrevet af 61
Liverpool FC & Trabzonspor!
Skrevet af Fribytter
Sterling skifter før eller siden klub. Jeg kan ikke forestille mig, at klubben hurtigt nok/nogensinde kan matche Sterlings ambitionsniveau, og som 17-årig skaber han allerede overskrifter og rygter, som ellers normalt er forbeholdt de rigtige stjerner. Og jeg kan ikke forestille mig, at LFC på nogen måde er en decideret drømmeklub for Sterling.

Hvis klubben ikke dummer sig i kontraktforhandlingerne, så burde man dog tjene solidt på et salg.


Ang. Downing-rygterne så er jeg stødt på Middlesbrough-rygtet. Men altså, det er jo svært at vide noget som helst. Ifølge en russisk avis har klubben allerede aftalt at købe Traore fra Anzhi til sommer...
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Khankar
Sterling skifter før eller siden klub. Jeg kan ikke forestille mig, at klubben hurtigt nok/nogensinde kan matche Sterlings ambitionsniveau, og som 17-årig skaber han allerede overskrifter og rygter, som ellers normalt er forbeholdt de rigtige stjerner. Og jeg kan ikke forestille mig, at LFC på nogen måde er en decideret drømmeklub for Sterling.


Det var da noget deprimerende at læse, Fribytter. Mon ikke Sterling har et godt øje til LFC som klub allerede. Han har tilsyneladende en vigtig rolle i Rogers´ planer, og det er ikke utænkeligt, at han har motivationen til at hjælpe klubben til en PL-titel mange år endnu.

Han skaber overskrifter som 17 årig, men han er netop bare 17 år. Skifter han klub kan det hurtigt gå ned af bakke, hvis en eventuel ny klub ikke viser den fornødne tillid eller evner til at udvikle ham.
Skrevet af ScouserBoy
Netop hvad? Mener du, at det er bedre, at Rodgers stiller forkert op på hjemmebane, hvis bare det kan forklares med, at han satsede på konceptet, i forhold til at stille forkert op på udebane?


Hvem siger han stiller forkert op? Vi har jo i de fleste kampe trods alt været bedre end vores modstandere på hjemmebane. At vi ikke har vundet alle vores kampe er jo ikke ens betydende med at Rodgers har været dårlig taktisk, men i højere grad et udtryk for at vores trup ikke er tilstrækkelig god i forhold til det koncept vi forsøger at implementere. Vi er stadig undervejs. Vi mangler stadigvæk en del spillere til at kunne udføre konceptet i en mere tilfredsstillende grad. At spille med Henderson i stedet for Suso er i mine øjne ikke at gå særlig meget på kompromis med systemet, men i højere grad et spørgsmål om at vi får en anden type spiller ind, med andre spidskompetencer. Men vi forsøger jo stadigvæk at være spildominerende med Henderson på banen, og vil som udgangspunkt vel også gerne ligge et højt pres på modstanderen uanset hvem vi spiller med. Det er bare ikke alle der er lige gode til det. Med Henderson vægter Rodgers´ selvfølgelig som udgangspunkt en bedre balance, idet Henderson er bedre defensiv end Suso, men hvis det er at gå på kompromis med spilkonceptet - ja, så har du ret..
http://www.youtube.com/watch?v=jXg0Q6twdWY
Skrevet af Sophus Krølben
Når man tager i betragtning, hvor få spillere der bliver i samme klub hele deres karriere, er det da overvejende sandsynligt, at Sterling på et eller andet tidspunkt skifter klub. Men her er det nok også formuleringen "før eller siden", der ikke er helt gennemsigtig.

Jeg ved dog ikke nok om Sterling som person til at kunne sige, hvorvidt jeg deler din bekymring på den korte bane, Fribytter. Afhængigt af, hvor meget han føler han har Rodgers og klubben at takke for sit gennembrud, og hvor tålmodig han er mht. klubbens udvikling (så længe han hele tiden selv udvikler sig), kan jeg nu sagtens se ham blive hængende en årrække endnu (igen en dejlig uklar definition af tid). Men hvis ikke vi senest i næste sæson begynder at spille med om top-4 igen, kan situationen hurtigt ændres.
Aaahhh banter
Skrevet af Fribytter
Jeg tror ikke, at Sterling har et specielt godt øje til LFC som klub. Han er født på Jamaica og opvokset i London. Jeg tror dog, at Sterling underskriver en ny kontrakt, for det giver god mening at blive i klubben og fortsætte udviklingen, og han har da sikkert ikke noget imod at være i klubben, men jeg tror ikke, at Sterling sætter sin signatur på mange LFC-kontrakter udover den næste.

Klubbens plan er at komme i CL om tre sæsoner. Til den tid er Sterling 20-21 år. Hvis det lykkes, så kan det da godt være, at Sterling gerne vil spille CL med LFC. Men med de lidt kreative sponsorater, som CFC og Man. City har gang i, tror jeg ikke, at FFP får stor indflydelse. Og udvidelsen af Anfield får ikke LFC op på et niveau med de klubber, der tjener mest på kampdagen. Det bliver meget svært for LFC at komme tættere på et mesterskab, selv hvis det skulle lykkes at komme i CL om tre sæsoner.

Man kan jo bare skele til Walcott nu. Han spiller for en klub, der har været en fast CL-deltager i al den tid, han har været i klubben, men han tøver med at forlænge.

Det er muligvis deprimerende, men jeg forventer under alle omstændigheder, at Sterling viser sig at være en god forretning. Og det er jo ikke første gang, at spillere fravælger LFC (McManaman, Owen, Alonso, Masch, Arbeloa, Torres).
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Sophus Krølben
Jeg er helt enig i, at man nok bør anskue størrelser som spiller-til-klubs tilhørsforhold og opfyldelse af personlige ambitioner lige så pragmatisk og nøgternt som de fleste spillere selv gør. Heller ikke i Sterlings tilfælde tror jeg, man skal forvente nogen særlig sentimental tilknytning til klubben, udover at den gav anledning til hans seniorgennembrud. Dit første indlæg om emnet gav dog (i al fald mig) en vis fornemmelse af, at Sterling skulle være ekstraordinært svær at holde på.

I øvrigt enig i, at vi på (mellem)lang sigt bør sikre os at kunne indkassere en pæn mønt på Sterling, såfremt den nuværende magtbalance i PL ikke ændres væsentligt. Heri bør risikoen for at udbrænde tidligt pga. skader og overbelastning i for ung en alder heller ikke undervurderes, og det er forhåbentligt noget som Rodgers - i en tid, hvor Sterling lader til at være en af de første på holdkortet - også forbliver opmærksom på.
Aaahhh banter
annonce
0