Det var sgu noget af en skinger udmelding, men desværre repræsentativ for meget af det desperate lort der cirkuleres om Rodgers for tiden. De fleste managers har spillere de foretrækker at arbejde med, ville være underligt hvis Rodgers adskilte sig nævneværdigt på det punkt. Det er heller ikke unormalt at en midterforsvarer laver fejl men tildeles lidt mere tålmodighed i forhold til at blive spillet ind i forsvarskæden.
Det er da intet skingert ved det, jeg siger. Tager også udgangspunkt i artiklen, som Swordfish linkede til, og jeg synes det passer fint med, hvad der foregår i øjeblikket. Du skal i øvrigt ikke sammenligne mig med folk, der ønsker Rodgers fyret, og hvad der ellers bliver råbt op om herinde.
Det er selvfølgelig rigtig, at Toure ikke er en holdbar løsning på længere sigt, men når han nu har spillet sig varm på bekostning af svagt spillende Lovren, for så at blive bænket igen fatter jeg ikke. Lovren har fået masser af chancer. Jeg ved udmærket godt, at forsvarsspillere laver fejl, men der må gerne være tegn på forbedring. Lovren har været usikker gennem længere tid. Dermed ikke sagt, at Toure ikke har vist sine usikre sider, for det har han bestemt, men for tiden er han altså et bedre alternativ end Lovren.
Can spillede godt mod Chelsea, men har siden da ikke fået chancen. I stedet har Joe Allen, fået chancen flere gange ud at imponere. Samme kan siges om Lucas, der, når han har fået chancen, har stabiliseret midtbanen meget mere end Gerrard og Allen har formået, men han bliver ikke brugt konsekvent, selvom der er brug for en mand som ham. Det giver måske mening for dig, men ikke mig. For mig at se burde Rodgers holde sig til det, som har fungeret, og det bør han indtil situation er stabil.
Du putter ord i min mund, Krølben. Jeg kalder hverken nogen for sagnsomspundne eller nævner noget som værende komplotagtigt, og det er heller ikke, hvad jeg prøver at antyde. Hvornår gør jeg Allen til syndebuk? Jeg mener bare, at det er påfaldende at Rodgers gentagende gange benytter spillere som har underpræsteret, uagtet potentiale, gennem længere tid, når andre alternativer har fungeret bedre på samme pladser.
Rodgers har overblikket over hvem der præsterer til træning og kan udføre den rette rolle på holdet, mere end lidt hearsay om hvilke spilere han eventuelt ikke selv har haft som topprioritet at hente ind.
Er det ikke det, vi har det her forum til? Selvfølgelig ved vi ikke, hvad der foregår inde fra i klubben, men vi kan sgu da stadig gisne om det gennem saglig diskussion.