Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Nixon000
Naivt?

Nej du er naiv hvis du tror han ryger nogen steder medmindre der kommer et beløb der overstiger beløbet Liverpool fik for Torres.


Du begrunder med han får for mange karantæne dage, men kig nu lidt på om ikke det kunne have været anderledes hvis han var fra England og man ikke havde en korrupt FA.

Det er naivt at være slave af medierne og masserne,hellere en Suarez på holdet med masser af spænding om hvad han nu laver end et hold af dødkedelige robotter.
Skrevet af D.B.R. ©
Jeg håber inderligt, at vi stadig har Suarez i truppen når den nye sæson starter op.

Ja, han har kvajet sig gevaldigt et par gange, og det er vel efterhånden begrænset hvor mange plusser han har tilbage i bogen hvad opførsel angår, men spillemæssigt er han en kæmpe gevinst for klubben, og en der godt kunne blive meget svær at erstatte i det lange løb.

For at lege lidt med en "kliché", så kan man vel ikke komme uden om "You´ll never walk alone", hvorfor han, tænker man den vej, selvfølgelig ikke sælges efter denne sæson.
Y. N. W. A. #JFT97
Skrevet af Lynild
Jeg begrunder det med, at han bringer spillet og klubben i miskredit med sin opførsel og tåbelige udtalelser. Bevares, han har vist tegn på forbedringer i perioden efter "racismen"-dommen, men bliver så ved at lave de ting, der bringer han i negativt fokus såsom knytter-til-face i en landskamp og at bide en modspiller. Det hører ikke hjemme på en fodboldbane, punktum.

At FA er nogle nokkefår og ikke dømmer konsekvent som f.eks. i sagen om John Terry, berettiger jo ikke Suarez til at løbe ud og bide en modspiller uden straf. Fa burde jo også have givet Hazard en større straf for at sparke ham bolddrengen, hvis de havde haft en rød tråd, men igen tillader det ikke andre spillere at forbryde sig imod reglerne. Det er et tyndt argument at komme med: "Når de andre må..."

Og nej, han skal ikke fyres på blankt papir, ved ikke hvor du læser det henne. Der skal penge i kassen for ham, men derfor håber jeg stadig, at klubben sælger ham.

Skrevet af Sophus Krølben
DBR,

det er næppe den disciplinære parameter der afgør, om han fortsætter i klubben eller ej.

"For at lege lidt med en "kliché", så kan man vel ikke komme uden om "You´ll never walk alone", hvorfor han, tænker man den vej, selvfølgelig ikke sælges efter denne sæson."

Det relevante spørgsmål er nok snarere om Suarez føler, at han "går for meget alene" med de nødvendige evner til at kunne spille holdet i CL.
Aaahhh banter
Skrevet af Sophus Krølben
Nixon,

"Det er vel først næste sæson man kan se om han virkelig holder eller han bare er god fordi holdene ikke har lært ham at kende I nu?"

Den slags er da set før, men den kvalitet Coutinho har vist hidtil (blandt holdets bedste så godt som hver gang) har dog været på et stabilt højt niveau der kunne tyde på at gå længere end en "honeymoon phase" - i modsætning til andre nylige transfers som Sturridge eller Sissoko, der faldt lidt til ro efter et par særligt opsigtsvækkende første optrædender.
Aaahhh banter
Skrevet af D.B.R. ©
@ Sophus K.

Naturligvis ikke, men umiddelbart vejer de sportslige egenskaber tungere i min bog end hans fejltrin.

Det relevante spørgsmål er nok snarere om Suarez føler, at han "går for meget alene" med de nødvendige evner til at kunne spille holdet i CL.

Det kunne man sagtens forestille sig, men det er vel noget det kunne gøres noget ved med nogle fornuftige handler i sommerpausen.
Y. N. W. A. #JFT97
Skrevet af Fribytter
@ Lynild

Hvordan bidrager han helt præcis med mere negativt? I de to foregående sæsoner har topscoreren scoret henholdsvis 11 og 13 PL-mål, og i forhold til Torres, så bidrager Suarez med meget mere udover scoringer og har på trods af karantæner været tilgængelig i flere PL-kampe, end Torres har været i de fleste sæsoner for LFC. Og så er han alsidig, hvorfor Rodgers rent taktisk ikke behøver at tage de store hensyn til Suarez. Hvordan modarbejder Suarez pt. mulighederne for sportslig fremgang i klubben? Det er jo (næsten) det eneste, der tæller for en professionel fodboldklub.

@ Sophus

Jeg synes nu ikke, at denne sæson ligner en overpræstation af Suarez. Han har jo på trods af mange mål stadig brændt mange chancer, og jeg har da siddet med fornemmelsen af, at Suarez kunne gøre det endnu bedre; eks. hvis han fik bedre medspillere og ikke skulle bære holdet i helt samme grad og derfor kunne koncentrere sig mere om at være skarp i de afgørende situationer. Og i sidste sæson scorede Suarez jo kun ét mål, mens racismesagen stod på (ca. 10 kampe). Dvs. at han i de resterende ca. 20 kampe scorede 10 mål for et hold, hvor stort set alle spillere havde problemer med at score, og hvor holdet skuffede stort i forhold til forventningen om topfire.

Suarez´ pris er desuden i høj grad dikteret af hvilke klubber, der er interesserede. Jeg kan sagtens forestille mig, at PSG, Barca, RM og Bayern ikke lige umiddelbart er på udkig efter en type som Suarez til sommer, og hvis det er tilfældet, så kan LFC godt skyde en hvid pil efter at score kassen på et salg. Imø. er det mere satset at gå ud fra, at en klub selvfølgelig byder £35 mio. eller derover for Suarez end at trupplanlægge efter, at han er en del af holdet i næste sæson. I forlængelse heraf indebærer en ordentlig trupplanlægning i min optik, at man også forholder sig til, hvad man gør, hvis Suarez ikke er tilgængelig, og her har jeg tidligere argumenteret for, at det er vigtigt at få købt endnu en målscorer. Hvis Suarez selv vil væk, så ser det selvfølgelig anderledes ud, og det kunne jeg da godt have en mistanke om, men det er lidt en anden diskussion.

Jeg mener også, at Suarez tjener et formål i forhold til de mange talenter. Sturridge og især Coutinho har for det meste været en fornøjelse, men ingen af dem er imø. klar til at tage over efter Suarez i tilfælde af et salg. De kunne begge sagtens bruge et par sæsoner mere til at modne deres spil i. Og det kan Henderson, Shelvey, Sterling, Borini og Suso imø. også. Det handler om at få skabt reel fremgang og et salg af Suarez kan sagtens betyde endnu en sæson, hvor holdet bare træder vande, og jo flere af den slags sæsoner, LFC præsterer, jo mindre attraktiv bliver klubben.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Sophus Krølben
"jeg har da siddet med fornemmelsen af, at Suarez kunne gøre det endnu bedre; eks. hvis han fik bedre medspillere og ikke skulle bære holdet i helt samme grad"

Jeg er så af den opfattelse, at han netop har haft så god en sæson, fordi han har fået relativt frie tøjler og har kunnet være det offensive omdrejningspunkt, der altid har søgt (og har fået) bolden. En væsentlig oprustning på positionerne omkring ham tror jeg således ikke ville få ham til at score flere mål eller tilføre yderligere værdi spillemæssigt - tværtimod vil han skulle dele boldbesiddelsen og målscoringen mere med andre. Den snak er dog i en ikke uvæsentlig udstrækning hypotetisk, al den stund vi ikke har midlerne eller CL-bold til at lokke spillere fra øverste hylde.

"Suarez´ pris er desuden i høj grad dikteret af hvilke klubber, der er interesserede"

Det er muligt, og det kan da være, at alle topklubberne holder igen denne sommer. Jeg er ikke opdateret på alle disse klubbers forhold, men det lader fx. til at Higuain forlader Real, ligesom Barca muligvis vælger en mellemstor udrensning. Der skal mao. ikke meget for at få karrusellen til at køre, så jeg synes det er en tilpas ubekendt til ikke at afskrive en transfer allerede nu. Trupplanlægning afhænger jo også af, hvornår på sommeren et evt. salg foretages, hvilket er endnu en grund for klubben til proaktivt at overveje et salg og hvornår dette skal ske.

"Det handler om at få skabt reel fremgang og et salg af Suarez kan sagtens betyde endnu en sæson, hvor holdet bare træder vande, og jo flere af den slags sæsoner, LFC præsterer, jo mindre attraktiv bliver klubben."

Men det er jo så igen, hvilken forskel Suarez reelt ville have på slutplaceringen i tabellen. Måske det er forskellen mellem at slutte som nr. 7 eller 5, men jeg tvivler på at hans forbliven vil medføre CL-kval, og den plads han efterlader kan give andre muligheden for at få mere centrale roller på holdet og score nogle af de mål, han ellers ville have stået for - det ville ikke gøre noget, hvis det blev fordelt på flere spillere. Således bør tilpas mange af de unge - her tænker jeg fortrinsvis Coutinho, Sturridge, Hendo, Sterling, Borini plus hvem der måtte blive hentet ind - også have fået tilstrækkeligt med erfaring til at kunne træde yderligere i karakter i Suarez´ fravær.
Aaahhh banter
Skrevet af Fribytter
Jeg vil da heller ikke skråsikkert påstå, at Suarez vil score flere mål, men der har bare været rum for forbedring til trods for de mange mål, og jeg mener netop, at en af forskellene på denne sæson og sidste er, at Suarez i højere grad har skullet gøre mindre selv for at komme til chancerne. Soloturene er jo eks. blevet færre. Det giver imø. mere mening at se på denne sæson som en sæson, Suarez kan forbedre, end en sæson, han skal være heldig for at komme i nærheden af i næste sæson. Og bedre spillere kan skabe mere plads for Suarez, da modstanderen så ikke bare kan tåle at sætte to eller flere mand på Suarez, og så kan bedre spillere også være med til sikre mere boldbesiddelse og et bedre opbyggende spil, hvilket ikke umiddelbart vil tage mål og chancer fra Suarez.

I forhold til et salg af Suarez så er det jo for det første meget få klubber, der har råd til at betale det beløb, LFC forlanger. Og for det andet skal de have lige præcis Suarez i kikkerten - der er jo mange offensive stjerner, der kunne finde på at skifte (Bale, Lewandowski, Neymar, Isco, Jovetic osv.). Hvis ikke Suarez selv ønsker at skifte, så har jeg svært ved at se det for mig - FFP har også i et eller andet omfang gjort sit indtog.

Jeg kan godt følge dit scenarie med, at spilletiden, som Suarez ville få, i tilfælde af et salg vil tilfalde andre spillere og være med til at udvikle dem. Holdet har dog imø. lidt under, at der har været for få spillere, som har været i stand til og villige til at tage et ansvar på banen, og derfor er jeg ikke som sådan sikker på, at talenterne bare har gavn af at få mere spilletid eller, at holdet umuligt kan synke lavere end syvendepladsen. Imø. fik Henderson (bl.a. pga. skader) for meget spilletid i sidste sæson, og jeg tror, at Hendersons udvikling kunne have haft gavn af nogle pauser på bænken. Sterling og Allen er måske eksempler fra denne sæson. Insua og tildels Lucas kunne være andre eksempler. Hvis for mange spillere har svært ved at klare presset, så går det ud over rytmen på holdet. Erstatningen af Suarez vil jo ikke være den eneste udfordring i næste sæson. Der er også det centrale forsvar og midtbanens/offensivens presspil.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Fribytter
Jeg tror, holdet får problemer med Evertons fysik idag. Hele sæsonen igennem har de store klepperter i angrebet været et problemt, og de har relativt let kunne mase og mosle sig til chancer. Det er dog alfa omega for Evertons spil, at indlæggene konstant er en offensiv mulighed, og derfor er det nok en god ide især at ligge tæt på Baines. Dødboldene kan man dog ikke forhindre ham i at slå, og de mange indkasserede mål efter dødbolde er jo et andet problem, som har været kendetegnede for sæsonen.

Hvis holdet skal have en chance for at vinde kampen, er det dog vigtigt, at holdet ikke kues af den direkte spillestil, for så er det, at Everton begynder at variere spillet og satse mere på de tekniske spillere. Det var det, der blev et problem i sidste kamp. EFC fik held med at presse forsvaret så meget fysisk, at der aldrig kom en sammenhæng mellem kæderne, og den manglende sammenhæng gav rum til de mere kreative. Ja, Rodgers så sig jo nødsaget til at skifte Coates ind og sætte Sterling op i angrebet, fordi det var essentielt at gøre det sværere for Everton at vinde de lange bolde og samtidig give holdet en mere simpel gameplan offensivt for at undgå den fysiske kamp på midten.

Jeg ved ikke, hvad opskriften bør være i forhold til Fellaini, da man simpelthen ikke har en spiller, der kan matche ham. Der er nok ikke så meget andet at gøre end at sørge for, at det område, Fellaini bevæger sig i, er tætbefolket.

Imø. giver holdet næsten sig selv. Downing i højre side for at hjælpe Johnson overfor Baines og Pienaar. Henderson forskudt ud mod venstre for at hjælpe Enrique med Mirallas, og hvem der nu spiller højreback.

Sturridge placeret længst fremme og Coutinho med et udgangspunkt i venstreside, hvor han så søger ind centralt.

Et eller andet sted bliver Henderson vel nøglen. Han får formentlig en opgave, hvor han delvist skal hjælpe til på venstrekanten og inde centralt (Fellaini), og samtidig har han hurtigheden og lungerne til at tage de offensive dybdeløb.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Nixon000
Jeg tror du har fuldstændig ret I at nøglen til success I dag bliver Henderson, falder han til at spille tilbage og til siden får vi det svært, men finder han nøglen til at spille bolden dybt til vores ret hurtige folk fremme vil det stække Everton der ikke vil kunne stå højt på banen som deres presspil er baceret på.

De vil helt sikkert sidde tæt på Gerrard og prøve at lade lucas føre den frem eller bare få den før deres pres vil komme og kan Lucas finde Henderson som ret hurtig vil spille bolden frem har vi vundet meget.
Skrevet af Sten_H
Det ligner en kamp, hvor Evertons højre back Coleman får en hel motorvej at boltre sig på, hvis både Coutinho og Henderson trækker ind centralt. Evertons højre kant Mirallas, er venstrebenet, og trækker ofte ind centralt. Følger Enrique så med ind?
KENWRIGHT OUT, VAR OUT
Skrevet af Slettet(321402220608)
Håber vi kan give Carra en derby sejr.

(beklager hvis andre har sagt det)

Go kamp derude.
Skrevet af Lynild
@Fribytter

Hvordan bidrager han helt præcis med mere negativt?


...men bliver så ved at lave de ting, der bringer han i negativt fokus såsom knytter-til-face i en landskamp og at bide en modspiller.

Hvordan modarbejder Suarez pt. mulighederne for sportslig fremgang i klubben?


Ved at få 10 dages karantæne for en ikke-fodboldrelateret hændelse f.eks.

Og jeg skal være den første til at beklage, hvis jeg gentager mig selv, men det er bare et forsøg på at være konsistent i min argumentation, og ikke for at kværulere.

God kamp i dag! Må vi fortsætte takterne fra sidste kamp.
Skrevet af Fribytter
Ja, isoleret set. Men samlet set bidrager suarez da til den sportslige fremgang. Pakken suarez er da et positivt aktivt, når alt kommer til alt, hvis man ser på det rent sportslige.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af D.B.R. ©
Fuck hvor ham bongo-hår bruger albuer.
Y. N. W. A. #JFT97
Skrevet af Nixon000
Ja blev som frygtet en 80´er kamp hvor Everton prøver at kopiere kick and rush på den grummeste måde, utroligt at der ikke har været en advarsel I nu.

Vi har dog haft gode chancer for at komme I front, mon ikke det kommer I 2 halvlej.
Skrevet af MajorBuzzkill
Ja det har han sgu aldrig været bleg for.
Skrevet af MajorBuzzkill
Til gengæld en relativt sløj kamp, det er dog en fryd at se Gerrard kæmpe røven ud af bukserne.
Skrevet af Fribytter
Men det er stadig lfc, der spiller svinsk, og lfc´ fans, der fremprovokerer en dårlig stemning på lægterne de to fangrupper imellem.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
annonce
0