Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Tjasper
Yeah well, tak for gennemgangen. Noget var mere oplysende end andet. Jeg er selvfølgelig godt klar over at der foregår løbende processer hele tiden, scouting etc.

Jeg ved selvfølgelig også godt at det er almindeligt at se på FM som en meget forenklet model af virkeligheden, men jeg kan dog ikke se hvorfor at det skulle være så meget mere kompliceret at rette henvendelse til andre klubber, agenter etc.

Man må i øvrigt gå ud fra at køber ofte vil være interesseret i at holde lav profil omkring forhandlinger, for at undgå at andre potentielle købere skulle dukke op og forhøje prisen, mens stor mediebevågenhed tit vil være i sælgers interesse?
Skrevet af Halds
@Tjasper

Fint indlæg der.. Jeg er dog ikke helt enig i din analyse af, hvor vi bør forstærke os i forsvaret. På de centrale pladser, tror jeg godt, vi kan undlade at forstærke os, hvis ellers alle bliver. Agger er helt sikkert den centrale figur den her sommer. Han vil givet kræve en eller anden form for tilkendegivelse fra Rodgers om, at han som minimum er ligestillet med Sakho i venstresiden af det centrale forsvar. Er Sakho Rodgers´ førstevalg, så rykker Agger videre. Og hænger det sådan sammen, så er klubben nok også interesseret i at sælge, da han stadig vil kunne indbringe en pæn sum. Ryger han videre, så kan jeg ikke forestille mig, at der ikke bliver købt ind på den position. Skrtel og Sakho sidder vel sikkert på to af pladserne, men Touré er jeg ikke overbevist om holder niveau. Jeg er helt blank på, hvor langt i udviklingen de unge er, men det bliver spændende om nogle af dem, Illori, Wisdom, får chancen.

Mht. backsene, så er jeg meget mere bekymret for højrebacken, end venstrebacken. Flanagan er ikke nogen Cafu, men jeg synes han har holdt et nogenlunde niveau, og alderen taget i betragtning, så er der stadig plads til forbedring. Og hvis ellers Enrique kan komme tilbage, så synes jeg venstrebacken ser fornuftig nok ud, uden at være prangende. Johnson derimod på højrebacken har i mine øjne spillet en elendig sæson, og hvis jeg var Rodgers, så var det først og fremmest på dén position i forsvaret, jeg ville kigge efter alternativer.

Mignolet synes jeg ikke rigtig har levet op til forventningerne, men i min bog skal han have en sæson mere til at vise, om han er manden der skal satses på fremover. Vi har jo også stadig Reina på kontrakt, men det tror og håber jeg ikke.. Det løb er kørt. Det kunne være rigtig spændende med Schmeichel set med danske briller, men mon ikke han foretrækker at spille, fremfor at tage chancen og risikere at sidde på bænken hele sæsonen.
LFC 18-5
Skrevet af Fribytter
@ Tjasper

Nu har Skrtel fornylig udtalt, at han spillede med skader i slutningen af sæsonen. Sakho har også døjet en del med skader og har kæmpet med at finde sig til rette, og Toure har vist prøver på et meget lavt bundniveau. Jeg mener ikke, at Agger bør være selvskreven til startopstillingen, og han er en dyr herre at have siddende på bænken, men hvis han sælges, så vil jeg godt blive skuffet, hvis løsningen bliver at lade Wisdom/Kelly/Ilori/Coates tage over efter Agger. Wisdom har kun spillet højreback i PL og Championship. Ilori har spillet 12 kampe for Sporting og ni for Granada og mangler i den grad erfaring. Og den store anke imod Coates, som ellers har langt mere erfaring end Ilori, var inden korsbåndsskaden den manglende erfaring, og det har jo ikke ændret sig siden da. Og Kelly har ligesom Wisdom kun spillet højreback på øverste niveau, hvorfor det virker ret risikabelt pludselig at se ham som en fast del af rotationen i midterforsvaret. Og dertil kommer alle skaderne. Rodgers skyder sig selv i foden, hvis han i en CL-sæson vælger at nedprioriterer midterforsvaret.

Ang. Caulker så går rygterne på, at han har en nedrykningsklausul, så prisen burde ikke være et problem. Men han er jo langt fra den bedste midterforsvarer i PL, og hvis Agger sælges, så skal klubben i udgangspunktet forsøge at hente en spiller, der har en reel mulighed for enten bænke Skrtel eller Sakho. En tilføjelse skal styrke forsvaret. Hvis det viser sig at være meget svært, så kan det være et fint alternativ at hente en spiller som Caulker, da han nok på sigt kan formes til at være en forsvarsspiller efter Rodgers´ hoved (modsat Agger) og tilbyder langt mere rutine og erfaring end klubbens unge forsvarstalenter. Fra PL ser jeg dog langt hellere Lovren komme til.

Personligt kan jeg godt lide Enrique. Han varierede i sidste sæson spillet og havde jo et overraskende godt blik for Suarez´ dybe løb. At han ikke helt passede ind virkede dengang som et plus. Nu har Rodgers i mellemtiden skabt et mere varieret opspil, så der er ikke i samme grad brug for Enriques indfald og påfund. Og bagsiden ved den slags kreativitet er jo, at træneren ikke rigtig kan regne med, at spilleren gør, hvad han har fået besked på, og vi har jo set en del gange, at Enrique formår at rode sig ud i nogle mærkelige situationer med bolden. Det er muligvis ikke det bedste tidspunkt at sælge Enrique på, og han vil være en god spiller til bredden - ja, jeg ser ham ikke som et svagt led på holdet rent spillemæssigt, hvis der tages en smule højde for hans lidt aparte spillestil (skadesproblemerne synes dog at være tiltagende) - men hvis Rodgers vil skabe en mere stabil defensiv, så kan det være en ide at gå efter en backtype, som de andre forsvarsspillere kan regne med. Personligt tror jeg ikke på Robinson, men jeg er enig med dig i, at det kan være en ide for LFC at satse på at få en solid kerne af britiske spillere og på den måde skabe en god kultur i klubben. Sammenholdet er jo noget af det, som er blevet fremhævet ovenpå sidste sæson, og det er værd at tage den slags med i overvejelserne omkring spillerindkøb. Dermed ikke skrevet at passet i sig selv afgør, om man styrker kulturen i en klub. Nu er jeg ikke så meget til Rodgers´ forkærlighed for de spillere, han tidligere har arbejdet sammen med, men han må for min skyld gerne forhøre sig om Ben Davies i Swansea.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Tjasper
Nu har Skrtel fornylig udtalt, at han spillede med skader i slutningen af sæsonen. Sakho har også døjet en del med skader og har kæmpet med at finde sig til rette, og Toure har vist prøver på et meget lavt bundniveau. Jeg mener ikke, at Agger bør være selvskreven til startopstillingen, og han er en dyr herre at have siddende på bænken, men hvis han sælges, så vil jeg godt blive skuffet, hvis løsningen bliver at lade Wisdom/Kelly/Ilori/Coates tage over efter Agger. Wisdom har kun spillet højreback i PL og Championship. Ilori har spillet 12 kampe for Sporting og ni for Granada og mangler i den grad erfaring. Og den store anke imod Coates, som ellers har langt mere erfaring end Ilori, var inden korsbåndsskaden den manglende erfaring, og det har jo ikke ændret sig siden da. Og Kelly har ligesom Wisdom kun spillet højreback på øverste niveau, hvorfor det virker ret risikabelt pludselig at se ham som en fast del af rotationen i midterforsvaret. Og dertil kommer alle skaderne. Rodgers skyder sig selv i foden, hvis han i en CL-sæson vælger at nedprioriterer midterforsvaret.


At Skrtel spillede med en skade må betyde at han har opbygget et ret godt forhold og tiltro hos Rodgers, siden han har valgt at spille en småskadet Skrtel i stedet for at spille med vores yderst kompetente viceanfører.

Jeg er godt klar over at det vil være ret risikabelt ikke at hente nogen direkte erstatning til Agger. Men da vi købte Sakho og Illori sent i sidste sommertransfervindue, sad jeg også bare med fornemmelsen af et nu var vi dækket ekstremt godt ind på den position. At man så nu efter sæsonen er lidt usikker på hvordan vi står, fordi vi har lukket så mange mål ind, synes jeg ikke nødvendigvis skal holde os fra at kigge på andre muligheder end at bruge penge på centrale forsvarsspillere. Hvis vi ikke havde købt Sakho inden transfervinduet sidste sæson, var der ikke mange der ville tænke at vi stod med et stort problem i midterforsvaret med Kolo, Agger, Skrtel, Illori og Coates. Jeg var i hvert fald overrasket over at man valgte at købe hele to midterforsvarere efter en sæson, hvor man havde en relativ god defensiv.

Og som sagt mener jeg også at der skal gøres et væsentligt analysemæssigt arbejde henover sommeren for at finde ud af hvordan strukturen på holdet kan være med til at sikre at man lukker færre mål ind i fremtiden. Selvfølgelig helst uden det går for meget udover den offensive fleksibilitet.
Derudover tror jeg også at Sakhos dårlige engelskkundskaber har spillet en væsentlig rolle i forhold til det kommunikative. Jo flere kampe Skrtel og ham får spillet sammen jo bedre tror jeg også konstellationen bliver. Omkring det kommunikative synes jeg iøvrigt også at man kan spore vanskeligheder hos Mignolet med at kontrollere sine folk foran sig... Jeg tror også det er noget der skal arbejdes på.

Jeg kunne bare godt tænke mig at se Wisdom og Illori i midterforsvaret, men én af dem bliver nu nok lejet ud uanset hvad der sker. Formentlig Illori og gerne til en PrL klub i så fald. Der vil måske også være mulighed for evt. at prøve Wisdom af i midterforsvaret i cup-kampene hvor man så kan spille en Kelly eller Flanagan på backen, hvis Glen har brug for pause.

Det skal dog siges at jeg ikke er decideret i mod at købe en erstatning til Agger, skulle vi sælge ham. Han er selvfølgelig ret dyr i drift, men han er også samtidig vice-anfører og har tidligere vist sig som en rigtig klubmand, så det vil alligevel være ret vemodigt at skulle skille sig af med ham.
Jeg håber selvfølgelig at vi vil være i stand til at få en god pris for ham og så evt. hente en ind til billigere penge, så vi kan frigøre flere midler til indkøb til andre positioner. Det lyder selvfølgelig meget sandsynligt at Caulker har en nedrykningsklausul, så han vil selvfølgelig være et oplagt target. Ham vil jeg meget gerne se i klubben, hvis Agger forlader os og vi beslutter os for at købe en erstatning. Jeg har ikke set mange kampe med ham, men han bliver rost alle steder fra. Han er anfører i en meget ung alder og britte. Selvfølgelig vil han være en fin og tilstrækkelig god erstatning at få ind imo.

Jeg var efterhånden også blevet ret begejstret for Enrique, og som sagt mener jeg også at han nærmede sig at være en af de aller bedste backs i England lige inden sin skade. Han var faktisk blevet uhyggelig god defensiv. Hans nærkampsstyrke og hurtighed kompenserede meget ofte for hans mangler rent taktisk, hvor han tit fik lukket fuldstændig ned i venstresiden. Derudover kan jeg godt lide hans personlighed - han virker ret sympatisk og samtidig enormt ambitiøs og hårdt arbejdende.
Jeg synes det store spørgsmål er om han kan genfinde niveauet fra før skaden, for hvis han kan det, er jeg såmænd ikke specielt nervøs for venstrebacken, så skal vi selvfølgelig ´bare´ sikre at der er kvalificeret konkurrence til ham. Og der synes jeg faktisk at Ben Davies er et fremragende bud, som jeg helt havde glemt. Kender PrL League, er ung, er britte og virker til at have et fint potentiale som Rodgers og co. kan være med til at videreudvikle og finpudse.

Kan man rette henvendelse til Ayre og co. med henblik på transferemner? ;-) Man kan jo godt have sin tvivl om hvor godt de gør deres arbejde ovenpå de seneste transfervinduer, så man sidder jo tit lidt magtesløst og laver diverse analyser uden at få nogen reel indflydelse... Jeg synes jeg hører mange gode forslag og dybdegående analyser af folk der var værd at koncentrere sig om at hente til klubben, og så kan man jo kun håbe på at Ayre og Rodgers for den sags skyld får øje på de samme ting. Hvis bare man havde gjort nogle fremragende eller i hvert fald knap så mange dårlige køb de seneste vinduer, ville man måske være knap så bekymret...


Jeg har i øvrigt hørt rygter, der går på at Hyypia kunne være på vej til klubben i en funktion som forsvarstræner. Det lyder jo ret lovende, spørgsmålet er bare om han ikke har andre mål om at fortsætte som cheftræner andetsteds. Ellers ville det vel også være oplagt at få tilknyttet Carragher som forsvarstræner?



@Halds

Hvis jeg lige skal svare på din kritik af min analyse omkring højrebackpositionen, er jeg tilbøjelig til at give dig ret i at Glen Johnson ikke har været specielt god i den forgangne sæson. Det er de fleste vist også enige i. Dog vil jeg påpege at jeg mener at han faktisk har forbedret sig lidt defensivt og at det mere har været offensivt det har haltet ligesom at han dog stadigvæk har sine koncentrationssvigt.
Det forlyder at han også har spillet en del kampe hvor han har været småskadet, så optimalt set ville det have været godt med en god pause til ham her i sommeren, men det kommer VM så i vejen for.
Jeg mener ikke han har været sin løn værd, men jeg håber alligevel at vi forlænger med ham og så håber jeg naturligvis at han genfinde sit niveau fra tidligere. Og så håber jeg at konkurrencen med Flanagan og Wisdom kan være med til at skærpe hans koncentration og arbejdsindsats, så det vil være med til at højne hans niveau. Og så gider jeg ikke se at han skal bruges i venstresiden mere. Lad os nu få købt en spiller til den position, så vi er sikker på at vi ikke skal se hverken Glen eller Flanno derovre mere, selvom de har gjort det hæderligt på positionen. Så kan de ligesom også koncentrere sig om den højreback.

Jeg mener derfor at vi skal prioritere midlerne anderledes og vælge at satse på at købe en type som Ben Davies (hvis vi ikke kan hente Alberto Moreno til en fornuftig pris)som konkurrent til Jose Enrique og så vælge at stole på at Wisdom og Flanagan kan udfordre Glen Johnson på højrebacken.

Skrevet af Tjasper
Sakho som anfører for Les Bleus i dagens venskabskamp mod Norge. Lidt imponerende må jeg sige, og vidner endnu en gang om at han altså har visse lederegenskaber. Når man både kan være anfører i PSG som en meget ung spiller og for Frankrig, så er der selvfølgelig tale om en spiller der tager et stort ansvar. Lad os håbe hans engelsk er blevet bedre så han kan få samme betydning hos os i Liverpool.

Han har i øvrigt spillet en fin kamp indtil videre. Haft en enkelt skidt aktion men udover det været meget overbevisende både defensivt, hvor han er uhyre solid, men han har også haft flere gode offensive igangsættende aktioner. Gode bolde op i banen og en enkelt rigtig fin tværgående aflevering.

Det må iøvrigt ærgre United-tilhængere uhyggeligt meget hver eneste gang de ser Pogba spille. Hold fast hvor er hans top-niveau højt. Han bliver vanvittig. Han kunne virkelig have gjort en forskel på Uniteds skræntende midtbane. forhåbentlig ryger han ikke til Chelsea henover sommeren....
Skrevet af Lynild
Jeg tror umiddelbart, at United-tilhængere ærgrer mere sig over andre end Pogba-transferen, der gled lidt i baggrunden eftersom sæsonen skred frem. Men enig, Pogba er en vildt dygtig spiller og bliver med sikkerhed dygtigere.
Skrevet af AlstrupLFC
http://www.plbold.dk/201…esc-agenter

Åååh..... Det bliver dog nok ikke andet end en våd drøm...
Skrevet af Tjasper
Ja, det bliver spændende at se hvad der skal ske med Cesc. Man er jo tilsyneladende villige til at lade ham gå i Barca.

Det er måske mere oplagt at han ryger til United...
Skrevet af Geddar , moderator
Det er derimod totalt utænkeligt at han skifter til Liverpool. Men rygtesmedende skal selvfølgelig også holde sig i gang.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af D.B.R. ©
Det ville undre mig meget, hvis vi var villige til at smide £45 mio. efter ham.
Y. N. W. A. #JFT97
Skrevet af Tjasper
Hvis det er prisen, ja så skal vi da også bare holde os langt væk.
Skrevet af D.B.R. ©
Det er i hvert fald prisen iflg. artiklen:

De er efter sigende klar til at slippe ham for £45 millioner
Y. N. W. A. #JFT97
Skrevet af Lynild
Det er derimod totalt utænkeligt at han skifter til Liverpool.


Wouldn´t that be a day! Den dag Liverpool er en mere attraktiv klub end Arsenal og United.

Jeg ser ikke Cesc som en oplagt signing, men han er da velkommen, hvis det kan lade sig gøre.
Skrevet af Lynild
Nu med al den forsvarer-snak, så hvorfor ikke gå efter guldet og byde på Mertesacker? Han er om nogen en leder og nærmest Hyppia´sk i sine indgreb.
Skrevet af Geddar , moderator
Læg dertil at han er yderst utilfreds med at være hos Arsenal og ikke bliver brugt alverden. Lige til højrebenet.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Tjasper
Det lyder ret dyrt Lynild. Ellers tak!
Skrevet af Lynild
Hey, Cesc - Mertesacker, ikke den store forskel, andet end Per er bedre lige pt. Skal lige finde et rygte, så er den legitim nok.
Skrevet af Lynild
Læg dertil at han er yderst utilfreds med at være hos Arsenal og ikke bliver brugt alverden. Lige til højrebenet.


I bød på vores bedste spiller sidste sommer, men er vi ikke store nok endnu eller hvad?

Udover det selvfølgelig er ment som en kommentar til Cesc-rygtet, kan I være ganske sikre på, at Rodgers hellere vil købe ffor at udvikle, men kan blive tvunget til det af omstændighederne (klubben, forventingerne, osv).
Skrevet af Geddar , moderator
Ja, Arsenal prøvede at lokke stjernen hos en klub der end ikke havde kvalificeret sig til EL. Det minder stort set om rammerne i dit spøjse indspark....

Selv hvis klubben havde pengene og Rodgers var villig kan jeg på ingen måde forestille mig Cesc ville skifte til jer.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Lynild
Lidt Di Maria-historien om igen.
annonce
0