@ Tjasper
Jeg er enig i, at det også er noget, der kan arbejdes med på træningsbanen, men nu har Skrtel og Agger begge i løbet af to sæsoner vist svagheder i forhold til den måde, Rodgers vil have, de skal spille på, og derfor tror jeg ikke længere, at det bare handler om, at de skal vænne sig til en anderledes type forsvar. Især Agger virker til ikke at have fysikken til at støde op og klare de direkte dueller. Han er ikke specielt hovedstødsstærk, han virker heller ikke til at være stærk nok til at gå på kroppen af fysiske angribere, og jeg synes også, at han efterhånden er en smule langsom. Det kan træningen ikke rigtig rette op på, og selvom han er god til at forudse spillet - hvilket er hans klare styrke - så kan det imø. ikke helt kompensere for de andre mangler i den type forsvar, Rodgers ønsker at praktisere.
Skrtel er lidt sværere at blive klog på. Han virker ikke specielt kløgtig, men han lader heller ikke til at blive ligeså mærket af personlige fejl som tidligere. Man. Utd.-kampen har været lidt af et vendepunkt. Han har de fysiske forudsætninger til at begå sig i et Rodgers-forsvar, men han kæmper stadig med at træffe de rette valg, når modstanderen bliver retvendt imod mål, eller når han bliver lokket ud på fløjen i direkte løbedueller. Systemet virker dog ikke længere fremmed for ham. Når det hele sejler, er han bogstavelig talt over det hele og forsøger at redde kastanjerne ud af ilden. Han gemmer sig ikke længere i en ligegyldig frisparksmur eller i en bestemt zone. Og så er han ganske giftig i den anden ende. Det vidner imø. om en mentalitetsændring, selvom Skrtel aldrig bliver en defensiv organisator.
Imø. er Sakho heller ikke en organisator. Jeg kan sagtens se, at han er en ledertype. Han har en god tilstedeværelse og udstråling, men anførerbindet kan gives for mange ting. Jeg tror eks. ikke, at Suarez var viceanfører pga. sit kølige overblik. Både Sakho og Skrtel orienterer sig primært i forhold til bolden og den direkte modstander, og de kan begge på deres bedste dage nærmest tryne angriberne, men de komplementerer ikke hinanden særlig godt, og det kan angriberne omvendt udnytte. Der opstår huller hist og her, og timingen i de kollektive forsvarsaktioner har ikke været den bedste, når de har været på banen samtidig. Lovren har et bedre blik for, hvor problemerne kan opstå og er bedre til at holde styr på et forsvar. Og i modsætning til Agger begår han sig fint i et forsvar, der tager mange chancer, og hvor det er vigtigt, at man støder op og vinder den direkte duel første gang og ikke afventer, hvad der sker. Lovren er dog ikke en komplet forsvarsspiller. Han har ikke helt den samme råstyrke som Skrtel og Sakho, og så synes jeg, at der er en tendens til, at han går op i limningen i modgang.
Som jeg ser det, så er Lovren i udgangspunktet den defensive styrmand, og Skrtel og Sakho skal så kæmpe om at spille ved siden af ham. I hvert fald i forhold til den meget offensive diamant. Hvis opstillingen er en 4-3-3, hvor angriberen på toppen er den eneste, der er fritaget fra at deltage i det etablerede forsvarsspil, er Lovren som type ikke helt så nødvendig, men jeg tror nu stadig, at planen er, at Lovren bliver en fast starter.
Jeg er enig i, at det også er noget, der kan arbejdes med på træningsbanen, men nu har Skrtel og Agger begge i løbet af to sæsoner vist svagheder i forhold til den måde, Rodgers vil have, de skal spille på, og derfor tror jeg ikke længere, at det bare handler om, at de skal vænne sig til en anderledes type forsvar. Især Agger virker til ikke at have fysikken til at støde op og klare de direkte dueller. Han er ikke specielt hovedstødsstærk, han virker heller ikke til at være stærk nok til at gå på kroppen af fysiske angribere, og jeg synes også, at han efterhånden er en smule langsom. Det kan træningen ikke rigtig rette op på, og selvom han er god til at forudse spillet - hvilket er hans klare styrke - så kan det imø. ikke helt kompensere for de andre mangler i den type forsvar, Rodgers ønsker at praktisere.
Skrtel er lidt sværere at blive klog på. Han virker ikke specielt kløgtig, men han lader heller ikke til at blive ligeså mærket af personlige fejl som tidligere. Man. Utd.-kampen har været lidt af et vendepunkt. Han har de fysiske forudsætninger til at begå sig i et Rodgers-forsvar, men han kæmper stadig med at træffe de rette valg, når modstanderen bliver retvendt imod mål, eller når han bliver lokket ud på fløjen i direkte løbedueller. Systemet virker dog ikke længere fremmed for ham. Når det hele sejler, er han bogstavelig talt over det hele og forsøger at redde kastanjerne ud af ilden. Han gemmer sig ikke længere i en ligegyldig frisparksmur eller i en bestemt zone. Og så er han ganske giftig i den anden ende. Det vidner imø. om en mentalitetsændring, selvom Skrtel aldrig bliver en defensiv organisator.
Imø. er Sakho heller ikke en organisator. Jeg kan sagtens se, at han er en ledertype. Han har en god tilstedeværelse og udstråling, men anførerbindet kan gives for mange ting. Jeg tror eks. ikke, at Suarez var viceanfører pga. sit kølige overblik. Både Sakho og Skrtel orienterer sig primært i forhold til bolden og den direkte modstander, og de kan begge på deres bedste dage nærmest tryne angriberne, men de komplementerer ikke hinanden særlig godt, og det kan angriberne omvendt udnytte. Der opstår huller hist og her, og timingen i de kollektive forsvarsaktioner har ikke været den bedste, når de har været på banen samtidig. Lovren har et bedre blik for, hvor problemerne kan opstå og er bedre til at holde styr på et forsvar. Og i modsætning til Agger begår han sig fint i et forsvar, der tager mange chancer, og hvor det er vigtigt, at man støder op og vinder den direkte duel første gang og ikke afventer, hvad der sker. Lovren er dog ikke en komplet forsvarsspiller. Han har ikke helt den samme råstyrke som Skrtel og Sakho, og så synes jeg, at der er en tendens til, at han går op i limningen i modgang.
Som jeg ser det, så er Lovren i udgangspunktet den defensive styrmand, og Skrtel og Sakho skal så kæmpe om at spille ved siden af ham. I hvert fald i forhold til den meget offensive diamant. Hvis opstillingen er en 4-3-3, hvor angriberen på toppen er den eneste, der er fritaget fra at deltage i det etablerede forsvarsspil, er Lovren som type ikke helt så nødvendig, men jeg tror nu stadig, at planen er, at Lovren bliver en fast starter.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Besvar
