Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af jomic...
Tror sgu ikke Liverpool sælger en spiller de har givet +300 mill for, for 100-150, hvilket er i det lag de ovennævnte klubber som regel betaler for spillerne


Hvor meget fik I egentligt for Carroll, da han blev skibbet videre?


@Stolpe og toon

Mener vi fik 14£ mio. potentielt 18£ mio. med klausuler, dem tror jeg dog ikke vi har fået med alle hans skader.

Der findes da massere af eksempler på dyre spillere vi har måtte sælge videre for en slik sammenlignet med indkøbsprisen. Aquaman (15 -> 1,5 mio.£), Carroll (35 -> 14 mio.£), Downing (17 -> 6 mio.£)...

Hvis Klopp ikke vil bruge Benteke er det vel bedre at sælge ham end at have ham sidende og tabe værdi samt trække løn på bænken.
Skrevet af Fribytter
Alligevel vildt nok at have sådan et snit, når han konstant har haft svært ved at ramme en stime pga. skader.

http://www.liverpool.no/Nyheter/Sturridge-har-bedre-mlsnitt-enn-Surez-og-Torres.aspx
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af stolpesten
Med Matip på plads snart og Marko Grujic til sommer, mon ikke så Klopp kun er en "reservemålmand" fra at have sin trup til næste sæson. Offensivt tror jeg ikke der bliver købt noget, med mindre selvfølgelig planen er at sælge enten Sturridge eller Benteke.
JEG HAR ALTID RET !!! ------------------------------- Y N W A ---- B K F R E M ------------------------------- http://maicomputer.dk/webshop/
Skrevet af gerre
Hvordan tolker du så den åbenlyse interesse i Teixeira?
Skrevet af stolpesten
Hvordan tolker du så den åbenlyse interesse i Teixeira?


Som et mislykkedes forsøg på at finde noget der er bedre end det vi har, som formentlig vil være i hans prisleje og som ejerne nok ikke vil betale. Eller som nogle medier har skrevet lidt om: Der foregår noget mystik omkring Sturridge, og han er på vej væk?
JEG HAR ALTID RET !!! ------------------------------- Y N W A ---- B K F R E M ------------------------------- http://maicomputer.dk/webshop/
Skrevet af Thibbledorf_Pwent
Stolpe, jeg tror nu han henter en venstreback også, ellers har vi ikke rigtigt brug for noget (udover Kasper Schmeichel).
Skrevet af stolpesten
Med Moreno der sidder tungt på venstreback og Flanagan, Smith og Enrique som backup, tror jeg ikke VB er der han søger spillere på
JEG HAR ALTID RET !!! ------------------------------- Y N W A ---- B K F R E M ------------------------------- http://maicomputer.dk/webshop/
Skrevet af Khankar
Hvis Benteke fortsætter som han gør, bliver det forhåbentlig til et salg til sommer. På trods af et salg af ham, tvivler jeg på Klopp henter en erstatning, såfremt Sturridge holder sig skadesfri. En offensiv med Fimino, Countinho, Sturridge, Origi, Ibe - og Ings til den tid - giver mange valgmuligheder. Det er sammenspillet der skal arbejdes med.
Skrevet af Thy87
Jeg er nu godt tilfreds med at vi finder nogen tidligt - giver bedre muligheder I opstarten - mere af det tak.
Liverpool FC - YNWA Det er som jeg altid siger: Vi har for vaeret bagud.... og tabt! :-)
Skrevet af stolpesten
Borussia Monchengladbach’s Havard Nordtveit could be the next to make a free-transfer move to Liverpool this summer, with the midfielder set to announce his future this week.


Fra Daily Mirror.. Jeg følger sgu ikke nok med i Bundesligaen til at vide hvem han er, men en nordmand, en nordmand?? Nogen der kender til ham?
JEG HAR ALTID RET !!! ------------------------------- Y N W A ---- B K F R E M ------------------------------- http://maicomputer.dk/webshop/
Skrevet af Fangst
@ Stolpesten

Han er lidt samme type som Lucas. Han er et produkt af Arsenals akademi, men er først slået rigtig igennem i Gladbach. Han er oprindeligt forsvarsspiller, men kan også spille på midtbanen. Man kan måske også sammenligne ham med Dier. Umiddelbart vil han være fin at få ind, da han sikkert kan agere en udmærket backup. Han er stadig ung, så der vel lidt potentiale til mere end det, han har bevist indtil nu. Han er jo gratis, så han virker som en fornuftig signing. Jeg synes, at han er værd satse på. Hvis han ikke slår igennem, kan man sikkert stadig tjene en skilling på ham.



Jeg synes, at det er åbenlyst, at Klopp ser på alle kæder, når han kigger på forstærkninger. Bare i januar kiggede han på Teixeira, Xhaka og ter Stegen. Samtidig "forstærkede" Liverpool sig midlertidigt med Caulker. Til sommer får man tilgang af Markovic (jeg forventer mig meget af ham under Klopp), Matip og Grujic.

Matip er ikke nødvendigvis tiltænkt en nøglerolle fra starten, hvorfor man sagtens kunne forestille sig, at Klopp hentede en spiller til forsvaret. Kolo er sikkert fortid til sommer, da hans kontrakt udløber. Samtidig er Skrtel ikke, hvad han har været. Hvis man sælger Skrtel, så står man tilbage med Matip, Sakho og Lovren, som de stærkeste kort. Hvis det er tilfældet, mangler der en forsvarsspiller.

Grujic ser jeg heller ikke som en spiller, der kan forstærke holdet med det samme. Klopps forsøg på at hente Xhaka må være et udtryk for, at han gerne vil forstærke midtbanen yderligere. Jeg synes da også, at det er åbenlyst, at den defensive midtbane mangler både fysik og kreativitet, hvilke begge er egenskaber, som Xhaka besidder.

Forsøget på at hente Teixeira må også være en indikation om, at man søger en offensivspiller med mål i støvlerne. Om Markovic vil være en god nok forstærkning, er svært at gøre sig klog på. Men med Ings tilbage, hvis Sturridge kan holde sig skadefri, med tilføjelsen af Markovic til truppen og hvis tilliden til Benteke fortsætter, kunne man sagtens forestille sig, at der ikke hentes en spiller til de forreste pladser.

Derfor kunne man sagtens forestille sig, at alle kæder bliver opgraderet med en forstærkning. Som jeg ser det, skal man - udover Matip, Markovic og Grujic - hente en stærkere keeper end Mignolet, evt. en god forsvarsspiller (afhængig af Skrtels fremtid), en kreativ, fysisk stærk midtbanespiller og en offensivspiller, som kan score mål. Dermed skal der hente fire klassespillere. Det synes jeg egentlig lyder meget realistisk. Klopp har jo ikke rigtig fået lov at bevise sit værd på transfermarkedet.
Skrevet af Tjasper
Hvis man sælger Skrtel, så står man tilbage med Matip, Sakho og Lovren, som de stærkeste kort. Hvis det er tilfældet, mangler der en forsvarsspiller.


Jeg har store forhåbninger til Joe Gomez i det centrale forsvar, som du lader til at have glemt. Det er svært at sige, hvor han står efter sin skade, men det jeg så til ham i det centrale forsvar inden skaden virkede meget lovende. Så jeg håber på at han kan komme til at spille en væsentlig rolle i kampen om fast spilletid fra næste sæson allerede.

Jeg synes da også, at det er åbenlyst, at den defensive midtbane mangler både fysik og kreativitet, hvilke begge er egenskaber, som Xhaka besidder.


Jeg synes det bliver spændende at se hvordan Emre Can udvikler sig det næste stykke tid under Klopp. Som Fribytter før har været inde på mangler man til tider en midtbanespiller der er bedre til den opbyggende del af spillet, til at distribuere boldene. I det aspekt halter Henderson og Emre nok begge lidt, de er i hvert fald ikke nogen Xabi Alonso. Jeg kunne dog godt tænke mig at se hvordan deres partnerskab udviklede sig under Klopps ledelse, for det handler måske også lidt om den rette rollefordeling.
Emre Can er nogle gange lidt for febrilsk i sit spil, men forhåbentlig er det noget han kan blive lidt bedre til at håndtere henover det næste stykke tid. Både ham og Henderson har et fint overblik og evner til distribuere bolden præcist rundt på banen, som sagt uden at være noget de som sådan excellerer i. Jeg er dog ikke sikker på at det ikke også kan blive bedre med tiden.
De har begge været lidt kritiseret på det sidste for deres præstationer - jeg har dog ikke set så mange kampe det sidste, så det kan være svært at udtale sig om - men det er alligevel værd at hæfte sig ved at Henderson har været en del skadet i sæsonen, mens Emre Can stadigvæk er ung og har fået utrolig meget spilletid og derfor måske er en smule overbelastet. Samtidig skal de også vænne sig til det relative nye makkerskab og det spilsystem Klopp ønsker implementere.
Med hensyn til det fysiske aspekt synes jeg dog Henderson og Emre er noget nær komplette. De er begge to relativt store og robuste og har begge et stort løbepensum og relativt god fart af centrale midtbanespillere at være, så de er i stand til at dække store rum på banen. Jeg synes også jeg har lagt mærke til at Emre er en ret god bolderobrer, han får jævnligt forhindret modstanderes kontraangreb med gode indgreb i sidste øjeblik. Her gør han især brug af hans hurtighed, måske som kompensation for at hans placeringsevne ikke er helt veludviklet, i hvert fald har jeg lagt mærke til en del sekvenser, hvor han kommer halsende bagfra og får sat en god tackling ind.
Jeg ved så ikke hvordan det rent statistisk ser ud med hans boldreobringsspil. Det kunne være interessant at se.


Og med det siger jeg så heller ikke at jeg vil være afvisende for at købe en defensiv midtbanespiller, som udover at være dygtig til at beskytte forsvaret også er en dygtig spilfordeler.
Man kunne jo også godt gøre sig overvejelser om at hente en rigtig god dygtig midtbanespiller og så have Emre Can som førstereserve. Og så er der selvfølgelig også Marco Grujic som træder til, som jeg dog ikke ved noget som helst om.
Alt imens Allen eller Lucas, eller måske dem begge to så kunne blive solgt.
Skrevet af Fangst
@ Tjasper

Ja, du har fuldstændig ret. Jeg havde helt glemt Joe Gomez. Hvis han kan finde det samme niveau som før hans skade, kunne det godt tyde på, at forsvaret er på plads. Især hvis Klopp ser Matip som en klar forstærkning.

Jeg synes også, at du har en pointe med Henderson og Can. De er nemlig begge komplette midtbanespillere. Jeg tvivler dog lidt på, at deres nuværende pasningsegenskaber er tilstrækkelig. Hvis det er forsvarets og Mignolets skyld, at vores modstandere skal bruge så få chancer på at score mål, kunne man sagtens forestille sig, at Can og Henderson er nok for Klopp. Måske kan en ny målmand skabe ro i forsvaret og dermed gøre det sværere for modstanderne at score. Ikke desto mindre synes jeg, at Liverpool tit mangler en spiller, som kan skabe ro i spillet og styre tempoet.

Det bringer mig til Xhaka. Jeg ser nemlig ham som en Xabi Alonso type, hvorfor det virker som en spiller, som Klopp gerne vil investere i. Alle vores nuværende midtbanespillere, som spiller på de dybere midtbanepladser, er ikke deciderede spilfordelere. Det kunne være rart med en sådan type til at supplere Can, Henderson, Milner, Allen og Lucas. Nu hvor Grujic kommer til sommer, en eventuel Xhaka/Alonso-type er på vej og Stewart og Brannagan er på vej frem, skal en eller to af vores nuværende, etablerede førsteholdsspillere vel sælges.
Skrevet af Tjasper
Enig i mange af dine betragtninger, Fangst. Især at der er behov for en ny målmand. Jeg er ikke sikker på at det alene kan løse de defensive problemer, men det betyder meget at have en målmand med autoritet og ro, hvilket Mignolet ikke ligefrem udstråler. Og udover det, er der jo også hans åbenlyse vanskeligheder på alt hvad der hedder indlæg og dødbolde, hvilket skaber yderligere uro bagtil.
Jeg kender iøvrigt intet til Matip, har aldrig set ham spille, så jeg ved ikke så meget om hvad for en type forsvarsspiller han er, og hvad hans eventuelle styrker og svagheder er. Men forhåbentlig kan han være en af brikkerne til at stabilisere defensiven.

Kender heller ikke noget til Xhaka, men han lyder spændende ud fra det du beskriver.

Edit:

Det bliver desuden spændende at se hvad der skal ske med Kante fra sommer af. I de kampe jeg har set med ham, har han været decideret fremragnede og han får da også generelt meget ros, så mon ikke der er en af de større klubber der smider penge efter ham. Han er ikke nogen udpræget spilfordeler, men i Leicesters system er han heller ikke decideret 6´er, han er faktisk også ret deltagende i det fremadrettet spil og ser ud til at have licens til at gå med fremad. Synes faktisk også hans boldomgang virker til at være ret god, vurderet ud fra de kampe jeg har set. Derudover er hans store force jo at dominere rummene, han er ekstrem atletisk og er super dygtig i pres- og erobringsspillet.
Men med hvad han har leveret hidtil bliver han temmelig sikkert også en rigtig dyr herre, såfremt han bliver solgt. Så er spørgsmålet om der er mere value-for-money ved at købe en fyr som Xhaka, som nok ikke vil være helt så dyr.
Skrevet af stolpesten
Har vi ikke også en udlejet brasiliansk midtbanespiller i truppen? Allan, eller noget i den stil? .. Han støder vel også til i næste sæson.

Matip skulle i øvrigt få en løn der hedder £100K om ugen.. Han er sgu nok ikke hentet ind som backup-spiller så
JEG HAR ALTID RET !!! ------------------------------- Y N W A ---- B K F R E M ------------------------------- http://maicomputer.dk/webshop/
Skrevet af Fangst
@ Tjasper

Jeg er rørende enig. Jeg har selv tænkt på Kante. Den mand er komplet, men han har sine styrker i det defensive. Han er dog i stand til at dække kæmpe områder. Jeg mener at have læst på Squawka, at han har flest tacklinger og interceptions i Premier League. Han kunne sagtens være svaret på vores søgen efter en 6´er. Om hans pasningsspil er Liverpool værdigt er så mere tvivlsomt. Leicester har spillet meget på kontra denne sæson, mens Liverpool vel generelt vil være et boldbesiddende hold (Klopp spiller ikke heavy metal i alle kampe). Dertil skal vi have en spiller, som kan bryde kompakte forsvar op.

I den forbindelse undrer det mig egentlig, at Coutinho ikke har fået chancen på en dybere position; noget man så under Rodgers. Imod Aston Villa lagde jeg mærke til, at Sturridge, Firmino og Coutinho kom dybt for at hente bolden. Jeg synes i høj grad, at det hjalp Liverpool til at bryde Aston Villas kæder.
Skrevet af Bosse1983
Kante er egentlig en glimrende pasningsspiller og ganske ferm på bolden. Han er ikke vildt kreativ, men slipper den oftest intelligent til en spiller som er retvendt, lidt som Coq for Arsenal. Komplet er han dog ikke, da staturen sætter sine begrænsninger. Der er ikke det store behov for hans hovedspil, grundet de dybe kæder Leicester stiller med, hvor hans opgave er at rage defensive 2. bolde til sig, når det endelig er. En god spiller, men det er vanskelig at bedømme hvordan han tilpasser sig, på hold der er mere spilstyrende hvor kæder og spillere er længere fra hinanden. For Leicester har han jo lidt den samme rolle som Jedinak havde for Palace. Her kan man som spiller godt have sine begrænsninger, hvis rollen er skræddersyet mod ens styrker.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Slettet(321402220608)
Kante er som jeg ser det ikke bedre end Allen, han ridder på den succes som Leicester har og han er en af mange spillere fra dem som jeg ikke ser få nævneværdig succes i en evt. "større" klub.

Det vi har brug for på den centrale midtbane er en spilfordeler der gerne skulle have en del fysik.

Mine kilder siger 43.000 pund ugentlig til Matip, så det er jo ok som bredde spiller.
Skrevet af Bosse1983
Mine kilder siger 43.000 pund ugentlig til Matip, så det er jo ok som bredde spiller.

Du godeste.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af Vincent Gigante
53 mio. kr. I Sign-on fee til Matip og agent team og tyske Bild siger 1 mio kr. i løn. 250 mio. kr. i alt, hvis han bliver kontraktperioden ud. Småkage. Bild plejer at være velinformerede. Free transfer er ikke helt gratis.
.
annonce
0