Sturridge, Lucas, Moreno og Can er vel de spillere, som kan blive skiftet ud i sommervinduet. De skal som minimum erstattes af spillere udefra med mindre, nogle af de unge griber chancen, inden sommervinduet åbner. Og hvis så der samtidig er europæiske kampe på progammet i næste sæson, så skal der yderligere tilføjelser til. Så det er nok ikke helt forkert med 5-6 nye spillere.
Jeg vil ikke være ked af det, hvis Lucas blev i klubben, selvom det så vil være i en endnu mere marginaliseret rolle - men det bliver nok op til Lucas selv, om han vil blive. Jeg var overbevist om, at Sturridge ville slå igennem i denne sæson, hvis han kunne holde sig skadesfri. De har han gjort nogenlunde, men hans niveau er kun gået den forkerte vej.
Moreno skal selvfølgelig væk. Omkring Can så har der været problemer angående en ny kontrakt. Hans niveau var højt mod slutningen af sidste sæson, men han har været ringe indtil videre i denne. Jeg er ikke overbevist omkring ham længere, og hvis der kommer et godt bud, så vil jeg have det fint, hvis han blev solgt.
Origi synes jeg også, at man bør overveje, hvis der skulle være interesse for ham. Jeg vil ikke have noget i mod, at man gav ham en sæson mere til at bevise sig selv, men hans udvikling har ikke været imponerende. Han var ligesom Can godt spillende mod slutningen af sidste sæson, men selvom han ramte en fin scoringsstime for noget tid siden, så har hans spillemæssige niveau været ikke været Liverpool værdig. Han er stadig ung, men jeg er usikker på hans potentiale.
Sakho er færdig i klubben, desværre. Jeg kunne ellers godt lide ham. Forhåbentlig kan han vise sig frem i Palace, så der kan komme et godt bud på ham. Danny Ings må også forventes at blive solgt, nu hvor skader har ødelagt hans potentielle karriere i Liverpool. Alt afhængig af om Klopp finder en ny målmand, så kunne Mignolet også være på vej væk.
Så jeg vil mene at Lucas, Sturridge, Moreno, Can, Origi, Sakho, Ings og Mignolet alle er potentielle transferemner.