Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Fribytter
Begik Lucas overhovedet frisparket til sidst? Som jeg ser det, så spiller han bolden, og Niang tager sig til anklen (og rejser sig op og løber ind i feltet, da frisparket er blevet dømt).

Lynild, ja, Origi spillede da ok. Tager de rigtige løb og får trukket Watford lidt ud af positionerne.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af YNWA"96"
Puha.....!! Hold nu kæft hvor er vi heldige til sidst...!! Tror faktisk ikke jeg har set et dårligere hold en Watford i denne kamp over alle de kampe som jeg har set denne sæson...! Ja vi mangler i den grad nøglespillere, men hold op hvor er vi dårlige når vi mangler vores bedste spillere...! Er glad for de 3 point og 2.halvleg var væsentlig bedre end 1.halvleg, men det kunne osse kun blive bedre...!! Jeg har aldrig været Migs fan, men jeg er sku kommet i tvivl om, at vi rent faktisk har en klassemålmand ?( skrev jeg virkelig det...-:) ) !!!!
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Skrevet af FCN&LFC_FOREVER
Hold da fest det blev lige lovlig nervøst til sidst!! Men dejligt med tre vitale point! Er jeg den eneste der virkelig savner en ordentlig venstre back? Milner spillede seriøst dårligt Idag!
Skrevet af Lynild
Jeg vil godt nok være ærgerlig over at miste Sturridge til sommer. Jo, han har været meget skadet og har ikke samme fart længere, men når nu de taler om plan b (på Kanal 6), så har han nogle værktøjer, der gør, at man kan spille på en lidt anden måde end med Firmino eller Origi oppe foran. Spørgsmålet er så om Klopp vil have en plan b eller bare flere af samme type, og om Sturridge er tilfreds med sin nuværende rolle. Der bliver ikke købt en ny Benteke eller Carroll, det tror jeg simpelthen ikke.
Skrevet af Steve Highway-61
To sejre til bør være nok til CL
All we are saying is give peace a chance that means you too
Skrevet af Genne
Puha, det holdt hårdt...

Dejligt at se Can steppe op og være en afgørende spiller. Han har noget fandenivoldskhed som jeg rigtig godt kan lide, og som klæder det her hold. Han ligner heller ikke en der er tilfreds ved slutfløjtet, og det synes jeg er en god ting.

Milner ligner en mand der har spillet alt for mange kampe i denne sæson, og vi skal prise os lykkelige for at han har undgået skader. Selvom han ikke er den mest flashy back, og heller ikke spiller en god kamp i går, så er bundniveauet så højt, at man ikke er nervøs rent defensivt. Han laver aldrig graverende fejl. Jeg er meget spændt på at se hvordan vi løser den venstre back i sommervinduet.

Og så synes jeg det har været nærmest bizart at overvære vores målmandsposition i år. Jeg var overbevist om at Karius ville være førstemålmand og havde egentlig skudt Mignolet ud af hovedet. Men jeg må indrømme, at siden Mignolet har nappet pladsen igen, så har han ikke set sig tilbage. Jeg kan ikke huske en eneste fejl af ham i denne sæson (ret mig gerne), men til gengæld en masse fine redninger og sikkert spil. Jeg synes virkelig manden har spillet sig op, og jeg ville egentlig være fint tilfreds med at han startede igen efter sommerferien. Det ville også give noget kontinuitet i bagkæden, hvilket man nok ikke skal undervurdere betydningen af.

Vi skal have adresseret bredden i sommervinduet, det er ganske enkelt helt og aldeles afgørende hvis de positive takter i denne sæson skal blive endnu bedre. Venstreback giver sig selv, en ekstra centerforsvarer må også være oplagt. Derudover må Sturridge være på vej ud, alene pga. skadesfrekvensen. Jeg kan godt lide Origi, men han gør sig bedre i kampe hvor vi får omstillinger, end i kampe hvor vi skal spille os igennem en mur. Jeg ved ikke hvor Ings står, men en rendyrket angriber der kan indgå i det hurtige småspil og som er god i boksen ville være en fin signing. Jeg har ikke noget bud på hvem det skal være, men det må meget gerne være en der giver nogen taktiske alternativer til Firmino.
Skrevet af YNWA"96"
Jeg er nået dertil, at et salg af Sturridge må være det bedste for både klubben og Sturridge. Der er ingen tvivl om, at en fit Sturridge er en klasse angriber og en spiller der kan afgøre kampe på egen hånd. Men i en ny sæson hvor vi skal spille, hvad ved jeg + 55 kampe og da Sturridge er "kronisk skadet" hele tiden og aldrig når at "komme i gear" før han bliver skadet igen, så mener jeg med det antal kampe vi skal spille næste sæson, vil det være et kæmpe sats, at håbe på at han holder sig skadesfrit i længere tid af gangen. Ings kan vi nok heller ikke rigtig regne med næste sæson og så har vi kun Origi og Firmino tilbage .....Firmino elsker jeg, som holdspiller, men han er ikke en angriber "der høvler mål ind", men han er i den grad en spiller der altid går forrest, men han har virkelig virket slidt her på det sidste, så med det antal kampe vi skal spille næste sæson er han nød til, at få nogle pauser indimellem. Så er der Origi, som er meget svingende i sine præstationer, han bringer noget fysik og fart, men Klopp vil rigtig gerne spille med fart ind igennem modstandernes kæder og der har Origi store mangler i "det hurtige kompinationspil", han har det med "at varme" bolden ufattelig meget ...!! Om han "kan lære det", må fremtiden vise, men at "satse på" han får sin gennembrud i næste sæson, er nok lidt for meget at håbe på....!! Tror vi ville gøre, os selv en bjørnetjeneste at sælge Sturridge mens vi stadigvæk kan få en god skilling for ham og finde en angriber "der er lidt mere holdbar"....!
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Skrevet af Lynild
men en rendyrket angriber der kan indgå i det hurtige småspil og som er god i boksen ville være en fin signing. Jeg har ikke noget bud på hvem det skal være, men det må meget gerne være en der giver nogen taktiske alternativer til Firmino.


Det er jo Sturridge, du beskriver. Men som jeg er inde på ovenover, gør skaderne sit til, at manden rygtes videre. En drømmesigning ville være en allrounder ala Aguero. Jeg ved, at der har været rygter om Javier Hernandez, og der er flere andre angribere i BL, der kunne tænkes at passe ind i Klopps filosofi.
Skrevet af Genne
Jeg er helt enig i at Sturridge har de kompetencer. Han arbejder dog ikke hårdt nok til at passe ind i konceptet. Det kunne man måske leve med hvis han var god for 20+ mål på en sæson, men der er simpelthen ikke plads til passagerer der kun kan spille hver 5. kamp, og som så heller ikke arbejder stenhårdt når de kommer på banen. Dertil er han for dyr i løn, og skaber alt for lidt kontinuitet i det hold der forhåbentlig skal bygges op.

Jeg synes det må være på tide at han kommer videre. Alene skaderne er argument nok.

Edit: Hvad med Iheanacho i City? Han har været god hver eneste gang jeg har set ham spille, og med Jesus´ ankomst må der være langt til spilletid for City. Det kunne ihvertfald være frækt at lægge et bud. Derudover bliver jeg stadig en smule hård ved tanken om Dolberg. Hvis man er i tvivl om hans talent bør man se denne:

https://www.youtube.com/watch?v=TL3kuYsL1o8
Skrevet af Vincent Gigante
Jeg har fulgt Javier Hernandez i Leverkusen med et halvt øje denne sæson.

Og han vil være en ganske glimrende tilføjelse til Liverpools offensiv. Meget bevægelig og pasningsstærk med et godt finish.

Han har i Tyskland lidt af at spille på et meget svingende Leverkusen hold. Jeg mener da også, at Liverpool tidligere har haft kig på ham - da han var i Manchester.

Og så udtalte Mou for nyligt, at han i denne sæson ku´ ha´ brugt en spiller som Hernandez, der fik mange roser med på vejen. Der er krummer i knægten.

Ellers ser jeg rigeligt med fornuftige angrebs- og offensivmuligheder. Lacazette fik ikke sit store skifte forrige sæson - men han har også i denne sæson bombet for Lyon. Han kunne være en spændende spiller for Liverpool.

Ellers har Liverpool et rigtig godt scouting netværk. Udfordringen de senere år har dog været, at man ofte har hentet spillere med et stort potentiale, men som lige manglede det sidste for at gå gennembruddet, som Coutinho, Can og måske Firminho. Det er som regel fisk eller fugl - og for Liverpool har det lidt for ofte været fisk.

Med CL i sigte SKAL man ´bare´ hente flere spillere, der kan gå direkte ind og forstærke holdet fra første dag.
.
Skrevet af Genne
Jeg har også altid godt kunnet lide Hernandez. Målnæse af en anden verden, og arbejder stenhårdt. Men. Når han tidligere har spillet for United, så virker det urealistisk at han skulle skifte til os, gør det ikke?

Lacazette er for stort et navn til os vil jeg mene. Hvis han skifter klub, så vil der være så mange bejlere, at vi kommer bagerst i køen er mit gæt. Man skal aldrig sige aldrig, men det er godt nok længe siden vi har hentet en etableret angriber af den kaliber. Torres er vel sidste gang det er sket.
Skrevet af Paz
Suarez var også habil.

Jeg håber vi henter noget fart til de forreste positioner. Om det lige er til 9´er positionen er ikke så afgørende, men vi skal have nogen der kan erstatte eller supplere med noget af det Mané er så god til.

Julian Brandt har været nævnt. Men han skifter måske til Bayern i stedet. Det kunne omvendt åbne muligheden for at vi kan hente Douglas Costa, har der været snak om. Ved ikke hvor realistisk det er, eftersom Robben og Ribery vel falder mere og mere i baggrunden, men han kunne ikke desto mindre være super interessant. Udover de fodboldmæssige kvaliteter, har han erfaring fra øverste niveau og så vil det betyde endnu en brasiliansk legekammerat til Coutinho og Firmino.

Chicarito ville være et spændende supplement til 9´er positionen. Jeg tror ikke det har den helt store betydning at han har spillet i Man U.


Skrevet af Vincent Gigante
Lacazette er for stort et navn til os vil jeg mene. Hvis han skifter klub, så vil der være så mange bejlere, at vi kommer bagerst i køen er mit gæt. Man skal aldrig sige aldrig, men det er godt nok længe siden vi har hentet en etableret angriber af den kaliber. Torres er vel sidste gang det er sket.


Forrige vindue var han nok uden for rækkevidde, vil jeg sige. Men det kommende vindue finder jeg det ikke så urealistisk. Det skyldes flere årsager.

1) Kun få af de nuværende topklubber i Europa har et udtalt behov for en angrebs-transfer - de fleste er fint besat.

2) Lacazette kan være røget uden for radaren hos nogle af allerstørste klubber, da Lyon har været umulige ift. et evt. salg af spilleren. Og der derfor er p.t. nogle varmere navne på transfermarkedet så som Mpabbé, Dybala, Auba fra Dortmund, Alexis Sanchez med et år tilbage på kontrakten, Lukaku m.fl.

Dét kan derfor give Liverpool en åbning, især hvis CL-detagelse sikres. Når det er sagt, så argumenterer jeg slet ikke for en big name player. Det er slet ikke Klopps stil. Men Lacazette har både navn samt de relevante kvaliteter og kompetencer.

Men mindre kan også gøre det - som man har set Klopps transfers hidtil som Karius, Matip og Klavan.

Jeg har også altid godt kunnet lide Hernandez. Målnæse af en anden verden, og arbejder stenhårdt. Men. Når han tidligere har spillet for United, så virker det urealistisk at han skulle skifte til os, gør det ikke?


Det forekommer mig ikke, at Hernandez har et blødende United hjerte. Han fik ikke for alvor chancen i klubben og blev skyllet ud med badevandet, da han blev solgt. Ville ikke finde skiftet kontroversielt. Når de kan give Owen nummer 7, så er det ikke så odiøst at hente en tidligere angriber fra United. Arsenal har i øvrigt fulgt ham tæt, da han var i United. Ikke utænkeligt, at de i dag også har kig på ham.
.
Skrevet af Genne
Nej, jeg har også svært ved at vurdere hvordan Hernandez forholder sig til et muligt skifte til Liverpool. Spændende er han, og som du siger var han aldrig fast mand, og blev afskibbet selvom han havde været loyal og hårdtarbejdende i hele sin tid i klubben. Jeg tror du har ret i, at loyaliteten til United ikke bliver det udslagsgivende.

Ifht. Lacazette vil jeg tillade mig at være skeptisk. Der er ikke særlig mange angribere i den kaliber, og lige så snart muligheden for at gafle spilleren bliver kendt, vil der uden tvivl være mange klubber om buddet. Både United, Chelsea og Madrid ser ud til at skulle ud og hente angribere til sommer, og den slags plejer at sætte gang i en dominoeffekt. De sælgende klubber kommer til at stå med store summer på hånden til at købe en afløser for, og Lacazette har alle redskaberne til at afløse både Aubemayang, Griezman, Dybala, Benzema eller hvem der nu vælger at skifte. Jeg ville være ellevild hvis vi fik ham, men jeg tror ikke på det.
Skrevet af Genne
Det meldes også, at Chelsea går målrettet efter Van Dijk. Hvis det er tilfældet må AC være i overskud, og ham så jeg gerne vi gik målrettet efter. Ikke fordi han er dansker, selvom det i sig selv er dejligt at have danskere i Liverpool, men simpelthen fordi han har været en af de bedste i Bundesligaen. Den knægt har alle muligheder for at blive en klassespiller.
Skrevet af Swordfishtrombone
Det var rart at se, at vi mod slutningen af 2. halvleg begyndte at spille mere direkte frem ad banen og foretage mere vovede afleveringer. Pludselig lå Can i feltet, og Lucas turde lave en skæv afllevering.

Jeg tror, det er nøglen til at lukke de små hold op frem for sikkert pasningsspil, der ender ud i ingenting, mens Watford og andre bundhold opbygger muren.

Med mere direkte og vovet spil lokker vi dem frem ad banen, hvor der generelt kommer mere kaos og mere åbent spil. Lettere sagt end gjort, selvfølgelig, men det er vigtigt, at vi kan omstille til direkte bold frem for det halvkedelige pasningsfodbold, der kræver teknik på højt plan.
-
Skrevet af Sule12
Jeg kan godt lide tanken om Hernandez, han har altid gjort det godt. Arbejder stenhårdt og en klart bedre afslutter end Origi og Firmino.

Skrevet af Vincent Gigante
Det meldes også, at Chelsea går målrettet efter Van Dijk. Hvis det er tilfældet må AC være i overskud, og ham så jeg gerne vi gik målrettet efter. Ikke fordi han er dansker, selvom det i sig selv er dejligt at have danskere i Liverpool, men simpelthen fordi han har været en af de bedste i Bundesligaen. Den knægt har alle muligheder for at blive en klassespiller.


Tror/forventer du, at der bliver hentet en profil til midterforsvaret i det kommende vindue? Det kunne jeg tvivle på med tanke på Lovrens nyelige kontraktforlængelse. Det er nok Lovren og Matip, der satses på i midterforsvaret med Klavan og Joe Gomez som back-ups - alternativt med en yderligere (ny) back-up CB. Sakho er nok fortid.

Indrømmet, så ser det ikke prangende ud på papiret - men det kan fungere, hvis Klopp får forsvaret sammenspillet yderligere.

Venstrebacken må have første prioritet. Midtbanen skal adresseres. Og skal der hentes alternativer til offensiven, så sæsonen ikke sejler, fordi Mané skal spille landskampe, Lallana bliver skadet eller Firminho er blevet slidt ned.
.
Skrevet af YNWA"96"
Jeg talte igår "med en ven", som arbejder i "fodboldverden", han var i weekenden nede og se Hoffenheim - Eintracht Frankfurt hvor han mødte og talte med Bayern Leverkusen chef scout, han fortalte mig, at der er giga krise i Leverkusen iøjeblikket, de er 3 point fra nedrykningsstregen og der var sindsyg mange bud på fra andre klubber på Leverkusen spillere og mange af spillerne gerne vil væk fra klubben, om vi er inde over med nogle bud på deres spillere vidste han ikke, men fortalte mig, at hvad han havde hørt, så var Leicester midtbanespiller Ndidi vist et ret varmt navn for nogle af topklubberne i PL, om vi er en af dem, må tiden vise.....!
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Skrevet af Genne
Du kan have en pointe i, at vi har midterforsvarere nok. Jeg synes bare ikke Klavan har niveauet, og eftersom vi ikke har set noget som helst til Gomez under Klopp, så har jeg svært ved at se hvor han står. Matip og Lovren har jeg det egentlig fint med, men ligeså snart en af de to ikke er til rådighed, så synes jeg det ser meget tyndt ud. Læg dertil at vi skal i Europa næste år, og forhåbentlig være konkurrencedygtige i ligaen. Jeg synes det ville være fint med en midterforsvarer der kan presse sig på til startopstillingen.

I forhold til midtbanen, synes du så virkelig vi mangler noget der? Hvis Lucas smutter mangler vi en 6´er, det er jeg enig i. Men køber vi en venstreback, så har vi pludselig Milner til rådighed på midtbanen hvor han retmæssigt hører hjemme. Dertil kommer Lallana, Can, Wijnaldum og Grujic. Det er, med Lucas, 6 spillere til 3 pladser, hvilket bør dække den del af banen. Coutinho kan ret beset også spille central midt. Jeg ser ikke midtbanen som der hvor der skal prioriteres.
annonce
0