Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af andib
Hvis man ikke vil have Martinez pga manglende erfaring i en storklub, så må de samme kriterier gælde for næsen..
Hey, han har været i Brøndby...
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Skrevet af BlivIkkeFanatisk
FSG agerer uden manager, og vil give kontrakt forlængelser til Suarez, Agger og Skrtel.

Kelly(28%) valgt til årets LFC ungdomsspiller efter afstemning foran Henderson(25%), Shelvey(20%) og Coates(14%).

٩๏̯͡๏۶ “From Doubter to Believer” Suarez - The Ambassador of Kwan.
Skrevet af Fribytter
Der er ting ved ønsket om Rafa, jeg ikke forstår. Og det vil irritere mig, hvis han bliver valgt. Det er ikke fordi, jeg har noget imod Rafa på nogen måde - snarere tværtimod - men jeg har ligesom Rozzer betænkeligheder ved at se Rafa i FSG´s struktur. Det har dog ikke så meget med sagen at gøre.

Rafa lavede fejl i sin første sæson. Han ville erstatte Finnan med Josemi, og Finnan havde stort set fået samme besked som Lucas under Roy. Han lejede Diarra ud og erstattede ham i første omgang med Nunez. Efter udlejningen solgte han Diaara og erstattede ham senere med Momo, selvom det allerede stod klart under udlejningen af Diarra, at der altså var tale om en spiller med et stort potentiale. Han købte desuden en afdanket Morientes for, hvad der på det tidspunkt var alt for mange penge.

Han sluttede 37 point efter CFC på førstepladsen og tabte 14 ligakampe undervejs, hvilket resulterede i en femteplads - bag Everton. LFC kvalificerede sig kun til CL pga. en regelændring foretaget på et skrivebord. Og han var ufattelig tæt på at fucke gruppespillet i CL op imod hold som Deportivo, der i den sæson kvalificerede sig til Intertoto-cuppen via en ottende plads i La Liga, Olympiakos, der på det tidspunkt var og stadig er græsk fodbolds nummer et, men altså GRÆSK fodbolds nummer et, og Monaco, der i den sæson sluttede på en tredjeplads i Ligue 1 et godt stykke efter Lyon.

Det var altså langt fra dødens gruppe, LFC var havnet i, men alligevel formåede LFC kun med nød og næppe at kvalificere sig til knock-out-kampene på målforskel, og det afgørende mål blev scoret af Gerrard fem minutter før tid i den sidste kamp.

Det er nok Gerrards mål imod Olympiakos, de efterfølgende knock out-kampe imod Juventus og Chelsea (ikke så meget kampen imod Leverkusen) og så selvfølgelig finalen mod AC Milan, der huskes. Og det var også noget af en bedrift at få kampe imod CFC, Juventus og AC Milan til at handle om marginaler, når LFC på papiret var et langt dårligere hold. Men kunne man ane et koncept, der i næste sæson ville gøre LFC til et langt bedre ligahold? Jeg havde svært ved det, men samtidig havde jeg set et virkelig godt Valencia-hold en sæson tidligere, og der var mange spillere, som Rafa havde arvet, jeg ikke havde den store fidus til.

Men Rafa skal også have stor kredit for at skaffe Alonso og Garcia til klubben i sin første sæson og for at genopfinde midterforsvaret ved at spille Carragher permanent der.

Der var bestemt ting, der talte for, at Rafa ikke var den rigtige for LFC, men der var også ting, der talte for, at Rafa kunne forbedre resultaterne i sin anden sæson. Og det var jo så det sidste, der blev tilfældet.

Og det er sådan set lektien fra dengang, som lader til at være gået i glemmebogen, når fascinationen af Rafa udbasuneres.

I denne sæson sluttede holdet også 37 point efter mestrene og tabte også 14 ligakampe undervejs. Det var i pokalturneringerne, at de store kampe fandt sted, men modsat CL-triumfen, så var der ikke et spøgelsesmål i semifinalen og et billigt straffe i finalen i denne sæsons FA-cup. I stedet var er det offside-mål i semien og alt andet end et spøgelsesmål i form af Carrolls hovedstød i finalen.

Rafa bliver undskyldt med, at han mistede Owen og overtog et rekordkøb i form af Cissé, som ikke var pengene værd, og ellers kæmpede med skader til Baros, Cissé, Kewell og Smicer. Dalglish får skylden for, at LFC sløsede pengene bort fra Torres-handlen ved bl.a. et rekordkøb i form af Carroll og generelt for dyre og for dårlige spillere, selvom Daglish kun var midlertidig træner, da Carroll, Suarez og Henderson blev købt. Og selvom det første, FSG gjorde, var at ansætte en DOF, der skulle lægge en overordnet strategi, forhandle priser hjem og havde ansvaret for, at klubben var klar over de spændende spillere, og hvor der kunne gøres en god handel. Dalglish har haft mindre indflydelse, end Rafa havde. Og Dalglish kæmpede også med skader til Gerrard, Johnson, Lucas, Agger, Adam og Aurelio. Og Dalglish lavede også en "Carra" ved at få Skrtel til at præstere sin bedste sæson nogensinde i den røde trøje. Og når talen falder på Rafas bedrifter i Valencia, så må man ikke trække en absolut godkendt halvsæson med spændende offensivt spil og en ligatriumf med Blackburn, der begyndte i næstbedste række, frem, fordi det er for lidt eller for gammelt.

Jeg er træt af, at fyringen af Dalglish ses som en gylden mulighed for at hente Rafa tilbage. Jeg er træt af, at det nærmest er en vedtaget sandhed blandt mange Rafa-tilhængere, at Rafa ville have brugt pengene meget bedre end Dalglish, fordi Rafa led under en inkompetent Parry og senere en inkompetent Purslow og til sidst brudte løfter. Har Dalglish ikke lidt under en inkompetent Comolli i så fald? Jeg er træt af, at man i det hele taget mener, at Dalglish har fået meget bedre økonomisk opbakning end Rafa uden overhovedet at skele til den afsindige prisudvikling, der er sket indenfor fodbold.

Jeg skyder ikke på bestemte brugere herinde. Og hvis nogen føler sig ramt, så er det ikke hensigten. Det forholdsvis lange indlæg er mere en reaktion på de skriverier, der kan læses rundt om på LFC-fora, hvor diverse afstemninger viser, at opbakningen til Rafa som ny LFC-træner er helt enorm.

Opbakningen til Rafa skyldes selvfølgelig, at han høstede et par gode titler og havde et par lige ved og næsten sæsoner. Der skal da ikke herske tvivl om, at Rafa var bedre end Houllier og den bedste, LFC har haft i PL. Men opbakningen skyldes også mere og andet end resultaterne og spillet. Rafa takkede nej til selveste Real Madrid for at blive i LFC. Rafa havde visioner for klubben og stod bag omstruktureringen af akademiet og kæmpede generelt en del kampe for at skabe bedre betingelser for trupplanlægning og den slags. De kampe blev dog nok også Rafas endeligt, og mange ser fyringen af ham som uretfærdig og inkompetent, og det kan jeg sådan set godt følge. Igen og igen er det også blevet fremhævet, at Rafa donerede penge til Hillsborough-fonden, at han har deltaget i mange mindehøjtideligheder, og at han generelt meget godt kan lide klubben og byen og stadig bor der med sin familie. Og det er sikkert også tilfældet.

Men hvor Rafas evner og resultater blev brugt til indirekte at dunke Dalglish i hovedet med, fordi drømmeriet om Rafa allerede begyndte, mens Dalglish var i klubben - "hvad havde Rafa ikke drevet det til med alle de penge?" - så bliver Rafas personlighed og historie med Liverpool brugt til at fremstille alle andre kandidater som det næstbedste eller det, der er værre. Men hvor er Rafas lidt vakkelvorne og ret heldige første sæson i alt det her? Hvor er det, der gjorde, at Rafa overhovedet kunne gå hen og blive et så stort idol blandt mange, blevet af? Jeg har svært ved at få øje på det i de ellers mange og positive ord og argumenter om og for Rafa.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af BlivIkkeFanatisk
Har du prøvet at tage det til det sted hvor mange af dine irritationsmomenter kommer fra? I og med de ikke kommer herfra, så er det vel bedst at det tages dertil for at få svar på dem.
٩๏̯͡๏۶ “From Doubter to Believer” Suarez - The Ambassador of Kwan.
Skrevet af Fribytter
Nu forsøgte jeg at give et generelt billede. Jeg tænker ikke på et specifikt sted. Men det kan da godt være, at denne tråd er så lidt i berøring med det, jeg sigter imod, at indlægget forekommer helt irrelevant, og det skal jeg da gerne undskylde for, hvis det er tilfældet.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af rozzer
Intet at undskylde for. Samme pointer, overvejelser, som du har Fribytter, dem sidder jeg også efterladt med når de "frelste", ikke kan se anden vej for klubben end at bringe Rafael Benitez tilbage.

Det er engentlig meget nemt, at falde til som LFC boss, når masserne skal overbevises. Man skal konstant loveprise supporterne og atmosfæren. Man skal henvise til historien og traditionerne, og at jobbet som LFC boss, er et af de største i fodbolden. Man skal udvise mere end skepsis overfor Manchester Uniteds manager, og ignorere Everton. Man skal donere til Hillsborough. Bliver man inde for disse parameteter, så er resultater nærmest sekundære.

Et testamente til Roy Hodgons kognitive udvikling at han aldrig forstod dette.

jeg kan ikke i et eneste øjeblik se det vil bringe klubben fremad, ved at gå tilbage og hente Rafa tilbage. Og jeg er stadig taknemmelig for det Rafa gjorde. Især arbejdet med omstrukturere akadamiet.

Jeg er efterhånden mere end træt af at supportere, medier bruger "The Liverpool Way" som en måde til at (for)hindre enhver form for nytænkning. Klubben halter stadig så meget efter dem vi ser som vores fineste rivaler, pga al for sen omstilling til moderne fodbold. Det er alle nærmest enige om. Men når ord, så skal føres ud i handling. Skriges der skingert op, om det er ikke måden at gøre det. Alle vil involveres i klubbens alle handlinger, overvejelser og dets lige. Og når noget bliver (fra)valgt, skriges der på, begrundelser hvorfor.
Jeg personligt er glad for at vi er væk fra det galehus, som vi var under Purslow og Rafa, hvor alt blev lækket. Indtil videre har Ayre kun meldt ud, hvorfor KD blev fyret- og tog sin kompenstation med sig - og hvilke parameter man vælger en ny manager ud fra. Tak! Sådan bør det være.
From doubters to achievers.
Skrevet af Fribytter
Og nu fik jeg endelig læst Zonalmarkings artikel om Martinez, og det er rigtig spændende, at Martinez ikke opgav en 3-4-3 på trods af en 8-0-lussing. Og det så jo ud til at virke i slutningen af denne sæson. Men Kennys eksperiment med 3-5-2 imod Stoke i denne sæson efterlod jo kun hovedrysten, selvom der sikkert lå en del af de samme overvejelser bag (og selvom han havde ret stor succes med samme opstilling imod CFC). Kenny sad fast i 80´erne og 90´erne, selvom han vel efterabede en ret moderne kontinental tilgang, og en tilgang som altså reddede Wigan fra nedrykning.

Hvis ikke der er plads til en vakkelvorn første sæson som Rafas og Kennys første sæsoner, så kommer der ingen friske ideer foreløbigt. Der kommer ikke til at være en "fodboldrevolution", der får LFC til på et tidspunkt at overpræstere i forhold til økonomi.

Det tog Rafa fem sæsoner at få holdet til at spille som i foråret 09.

______________

Michael Laudrup: "I havent been approached by LFC but it is 1 of the top clubs in the world. I would love to manage that huge club one day"
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Lentini
Er Michael Laudrup virkelig et seriøst bud på ny LFC-træner?

Skrevet af Not That Duncan
Det er engentlig meget nemt, at falde til som LFC boss, når masserne skal overbevises. Man skal konstant loveprise supporterne og atmosfæren. Man skal henvise til historien og traditionerne, og at jobbet som LFC boss, er et af de største i fodbolden. Man skal udvise mere end skepsis overfor Manchester Uniteds manager, og ignorere Everton. Man skal donere til Hilssborough. Bliver man inde for disse parameteter, så er resultater nærmest sekundære.

Et testamente til Roy Hodgons kognitive udvikling at han aldrig forstod dette.


Det er formentlig ikke helt forkert, men vel snarere småpinligt, at den slags pjat skulle være nødvendigt. For hvad fortæller et krav om konstant bekræftelse af klubben mv. egentlig om de Liverpool supportere, som har brug for den slags?
Skrevet af Fribytter
"Er Michael Laudrup virkelig et seriøst bud på ny LFC-træner?"

Det tyder det vel netop ikke på?

@ NTD

Jeg tror, der er mange fans, som holder alt op imod historien. Pt. virker det som om, at der overgår disse fans en uret, hvis ikke holdet er i topfire, og hvis man antyder andet, så angriber man klubbens og dermed deres identitet.

Jeg vil så også mene, at Hodgson ikke bare undlod at bekræfte disse fans i deres ret til toppen af engelsk fodbold - han gjorde faktisk ofte det stik modsatte af at bekræfte, og det krydrede han så med nogle helt horrible udtalelser, som jeg ikke tror havde passet ind i nogen som helst klub.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af rozzer
Kære gamle Roy, gjorde nemlig det stik modsatte, og krydrede det med en håbløs spillestil og afsindige udtalelser om egen format.
From doubters to achievers.
Skrevet af Not That Duncan
Men for nu at vende tilbage til opskriften ovenfor:

Er det så en helt forkert udlægning, at Liverpools manager tilsyneladende skal behandle fansene som en irriterende kæreste med manglende selvtillid, der konstant har brugt for at vide, hvor fantastisk hun er, og hvor meget man elsker hende?
Skrevet af Fribytter
Det er nok ikke helt forkert for visse fans´ vedkommende. Men de ser det som om, de er ofret - for nu at blive i terminologien - for hustruvold.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Not That Duncan
Der er ubegrænset potentiale i denne analogi.
Skrevet af rozzer
Enig, både med Dunc og Fribytter.

Klubben skal tage snart så meget hensyn til "Every Tom, Dick and Harry", at det nogle gange tangerer hysteri.

Fan grupperinger, der skriver mails, fan forums der kræver svar i et samlet skingert massehysteri, og twitter psykose. Alt i mens LFC egentlig hvad angående managerposten har givet - en acceptabel og valid grund til KDs fyring, hvor trist den end er - og hvordan de vil gribe processen an
From doubters to achievers.
Skrevet af BlivIkkeFanatisk
Er du Dick, Tom eller Harry? Jeg gætter på det første, men Tom er da også en mulighed.
٩๏̯͡๏۶ “From Doubter to Believer” Suarez - The Ambassador of Kwan.
Skrevet af Not That Duncan
Det meste af den slags internethysteri kan og skal bare ignoreres. Det er jo allerhøjst billig underholdning.
Skrevet af Fribytter
Jeg vil i øvrigt lige bifalde den nye redaktionelle linje fra RAWK, når nu vi er ved den slags. Et godt tiltag umiddelbart.

Og så er der jo TAW, der formår at skabe de rigtige rammer for frustrationer og lænestolsbetragtninger.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af rozzer
Af en bruger der roser sig af at have en saglig tilgang til tingene BIF, så bruger du meget tid på at modbevise det.

Hvis du er uenig i det jeg skriver, så skriv da det, i stedet for dine forsmået one-liners.

Men ser i al fald ud til at mit indlæg ramte din selvforståelse.
From doubters to achievers.
Skrevet af rozzer
Men problemt er Dunc, at klubben skal bruge tid på at tilfredsstille dette internethysteri, ved hele tiden at skulle forholde sig til det.
From doubters to achievers.
annonce
0