Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Vincent Gigante
Jeg er helt tryg ved at lade Tsmikas spille venstre backen - da han har vist nogle lovende takter. Ja, det er faktisk lige før, at det er godt med et hvil til Roboo.
.
Skrevet af YNWA"96"
FSG er da ikke gået helt kolde finansielt pga Covid, nu er de ved at købe Pittsburgh Penguins....:)
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Skrevet af Bobbymo05
Pittsburgh Penguins, som har en estimeret værdi på 650 millioner dollars svarende til 4,270 milliarder kroner.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med, at Liverpool FC blot er en af FSG´s mange projekter/investeringer. Det ville have været rart med nogle ejere, som udelukkende ville fokusere på Liverpool FC. For mig virker det til, at klubben i hvert fald ikke er FSG´s 1. prioritet, men jeg tager måske fejl.
Skrevet af YNWA"96"
Hukommelsen må vidst svigte her :) Har du glemt hvad vi kom fra før FSG ?

Der bliver ikke flyttet penge rundt imellem FSG aktiviteter/klubber.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Skrevet af Bobbymo05
Det glemmer jeg bestemt ikke, jeg synes bare, at FSG har fejlet, når vi har været i toppen. De har truffet nogle rigtig gode og fornuftige beslutninger på vejen fra middelmådighed til toppen. Når vi så endelig har ramt toppen i form af CHL-triumf og et mesterskab i 18/19 og 19/20, så skal man da vide, hvordan man bliver ved med at forbedre holdet og klubben for at forblive som topklub og genvinde de store titler på stabil basis.
Vi vil alle ærgre os som bare fanden om 10-15 år, når vi ser tilbage på perioden under Klopp og denne fantastiske trup, hvis det "kun" ender med et mesterskab og en CHL-triumf.

Da vi var tæt på at vinde mesterskabet under Rodgers, vidste vi alle godt, at Liverpool dengang bare var en døgnflue, og at det ikke var truppens sande niveau.
Lige i dette tilfælde med Klopp som træneren og vores stærke trup synes jeg virkelig, at der var lagt grobund for, at vi kunne starte en rigtig æra og ligesom dominere både England og Europa i de næste 5-6 år, hvis bare vi havde spillet vores kort rigtigt.

Jeg ville have elsket, hvis fodboldfans om 20 år havde siddet og snakket om, hvor fantastisk Klopps Liverpool var. På samme måde som fans snakker om Bob Shankly, Paisley m.m. I andre klubber er der Fergusons United, Johan Cruyffs Dream Team i Barcelona, Ancelottis Milan, Peps Barca osv.

Jeg frygter, at vores profiler i form af Salah, Mané, Van Dijk og de andre drenge slutter deres Liverpool-karrierer med "blot" et mesterskab og en enkelt CHL-triumf på CV´et. Det kunne og burde have været til meget mere, men det ser ud til, at FSG efter 18/19- og 19/20-sæsonerne er mere end tilfredse, hvis vi bare kan holde os i top-4 og få pengene til at løbe rundt.
Det er ligeledes forkert i mine øjne, at vi som fans skal være så taknemmelige og ikke have højere ambitioner, bare fordi vi skal huske tidligere tiders elendighed. Selvfølgelig er vi glade og taknemmelige overfor FSG for at have reddet klubben fra konkurs og for at have ført klubben frem og have vundet nogle titler, men vi skal da ikke stille os tilfredse, når alle kan se, at potentialet i holdet har været til så meget mere end nogle få titler.

Det kan ikke passe, at alle topklubber siden Corona fortsat har investeret i deres trupper, mens vi nærmest er de eneste, der ikke har deltaget i legen.
Vi skal huske på, at det her er Liverpool FC, altså en af verdens største klubber og Englands mest vindende klub, når vi snakker betydningsfulde trofæer. Vi skal ikke sættes i bås med Tottenham og Arsenal, sagt med al respekt, som stiller sig tilfredse, hvis bare de kan være med i Champions League på fast basis.

Det blev så til et længere indlæg end forventet, men så fik jeg også mine frustrationer ud, må man sige.. :-D
Skrevet af Gshock
jeg synes at det er helt fair og have højere forventninger til Thiago. Det har jeg også. Jeg krydser fingre for at han finder formen så han kan få indfriet forventningerne. At skifte formation tror jeg ikke på, jeg sætter pris på at vi har et hold som har en fast spillestil.
FSG har gjort rigtig meget godt for klubben og investere fortsat, nu senest med udvidelse af Anfield. Men jeg er da også en smule bekymret omkring at der ikke bliver handlet ind i samme omfang som vores nærmeste konkurrenter. Det jeg ønsker mig aller mest til jul er en forlængelse med Mo. Den må da snart komme.
Boykot VM i Qatar. / Boykot Adidas HVAD ER SPORTSWASHING? Når enkeltpersoner, virksomheder eller nationer bruger sportsbegivenheder til at skabe sig et bedre ry gennem eksempelvis sponsoraftaler, kaldes det sportswashing.
Skrevet af YNWA"96"
Fejlet ?

Efter vi vandt mesterskabet, hentede vi efterfølgende Thiago - Jota og Tsimikas. Det var vel et godkendt vindue ?
Så kommer Corona pandemien og med 3 måneders nedlukning kommer klubben ud med et underskud på £ 43 M efter skat. Hvordan tror du regnskabet vil se med 12 måneder uden tilskuere ? Klubben har taget et lån på £200 M, for at komme igennem dette. Hvad der er brugt af de 200 er et godt spørgsmål, men at FSG trækker vejret under en pandemi, hvor pengene fosser ud af kassen, er der ikke noget forkert i. Tænk lige tanken, hvis der igen bliver restriktioner på hvor mange tilskuere der må lukkes ind.
At andre klubber, bruger penge der ikke er tjent, er deres valg, men at klubberne ikke vil komme ud med store underskud de kommende regnskaber, det er så godt som sikkert. Hvordan man end vender og drejer den, skal lån betales tilbage.

Så er det for mig meget sort/Hvidt, at succes kun måles på trofæer og hvem der bruger flest penge på spillere. Der er meget imellem efter min mening. Det her hold har sat så mange rekorder i klubbens levetid og jeg føler mig mindst ligeså godt underholdt, som i storhedstiden, hvor pokalerne strømmede ind.

Vi spiller noget fantastisk fodbold og trofæer el ej, så nyder jeg virkelig den her tid under Klopp. Det er mere end fantastisk og det gælder om at nyde det, mens det står på.
“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Skrevet af Bobbymo05
Dengang var det på papiret bestemt ikke et godt vindue. Det var vist kun Thiago, som folk var særdeles glade for på daværende tidspunkt. Jeg kan huske, at mange var skeptiske med Jota, som kostede 45 mil pund, og de fleste tænkte dengang, at det var mange penge for en breddespiller. Især med Corona-krisen in mente, hvor priserne godt kunne tænkes at falde.

Tsimikas? Der blev nærmest udelukkende gjort grin med det køb, og her gælder det fra alle fans både vores egne samt andre klubbers. Hvad fanden skulle Liverpool med en græsk venstreback med et CV som Esbjerg, Olympiakos m.m.?

Når man så kigger på det i dag, så har Jota vel været et mere end godkendt køb ift. pengene, mens Tsimikas er bestået ift. prisen og tanken om, at han blot skal være et alternativ til Robbo.
Thiago er i mine øjne dumpet, når man tænker på prisen, den tårnhøje løn, som var den højste løn i truppen med Salah på daværende tidspunkt, og sidst
men ikke mindst, de forventninger, der var til Thiago.
---------------------
Jeg nyder bestemt også tiden under Klopp, og jeg mener, at vi spiller noget helt fantastisk bold, når vi rammer topniveauet. Kun få hold på verdensplan kan være med, når det virkelig kører for det her hold. Derfor forstår jeg ikke tanken om, at man er tilfreds, hvis ikke der kommer flere trofæer. Jeg elsker rekorder, men lige i fodbold betyder klubrekorderne ikke særlig meget i en storklub som Liverpool FC, hvis rekorderne ikke er lig med et mesterskab eller en CHL-triumf.
Du påpeger netop selv, at vi spiller noget fantastisk bold, og at du virkelig nyder tiden under Klopp, fordi han er en klassetræner (formoder jeg du synes) med et godt smil på læben og en masse karisma, og så passer han bare til klubben og dens fans. Med udgangspunkt i vores kvalitet i truppen, trænerstaben og klubbens fantastiske fans er det netop derfor, vi skal sigte efter flere trofæer.

Ift. klubbens økonomiske forsigtighed ved jeg selvfølgelig godt, at der skal tjenes penge for at bruge penge. Jeg er desuden godt klar over, at alle taber penge under Corona-krisen, men det betyder jo ikke, at man ikke kan investere flere penge i nye spillere, når man kan se, at alle konkurrenterne gør det. Man skal ikke købe bare for at købe, men man kan da se, at der mangler forstærkninger for at kunne holde sig i toppen, og så skal man da bare følge trop, hvis ikke man vil sakke bagud ift. konkurrenterne. Et godt eksempel er i sidste sæson, hvor vi i vintertransfervinduet ikke valgte at investere i en midterforsvarer, så det betød, at Fabinho, Hendo, Williams og Phillips skulle tage ansvaret i forsvaret. Og hvordan endte det så lige? Med hele imponerende 17 points bag City, som vandt mesterskabet med 86 points.
Jeg vil i hvert fald gerne påpege, at vi efter 7-0 sejren ude mod Palace lå nr. 1 op til julen, hvilket er et fantastisk udgangspunkt i at kunne vinde ligaen, og spillede noget fantastisk bold, og på dét tidspunkt var vi uden tvivl bookmakernes og eksperternes favoritter til mesterskabet på papiret. Vi endte alligevel 17 points bag City på trods af, at vi efter 14. spillerunde var 5 points foran dem. Det er absolut ikke godkendt at smide sådan et udgangspunkt væk, fordi man ikke har balls til at smide pengene på bordet, og derfor venter man bare til næste sæson og ser, hvad der sker. Det er virkelig ikke en storklubsmentalitet. Måske har vi bare forskellige syn lige på dét punkt.

Hvis bare vi havde investeret, som alle andre storklubber formentlig havde gjort, da det var mere end nødvendigt, så kunne vi muligvis/sandsynligvis have vundet ligaen endnu en gang, eller som minimum kæmpe om det helt til enden. Det virkede mere til, at FSG var for forsigtige og nærmest solgte ligaen i sidste sæson, fordi vi lige skulle vente på vores skadede spillere, og at det ville koste for mange penge at hente en midterforsvarer midt på sæsonen. Hvis investeringen var foretaget og var endt med at spille en stor rolle i endnu et mesterskab, så ville det jo ikke være noget minus rent økonomisk, da mere succes er lig med flere penge, og derfor må man også godt investere med øje for, at man rammer hovedet på sømmen og får succes ud at det, så man i fremtiden kan tjene endnu flere penge.
Det er jo ikke, fordi man automatisk mister 50m pund, fordi man køber en spiller til den pris. Du skal jo se det som et aktiv, da dit asset jo altid kan sælges og muligvis give dig endnu flere penge i fremtiden.

Og ja, et lån skal selvfølgelig betales tilbage på et tidspunkt. Jeg håber dog, at du selv godt ved, at 200m pund ikke er det store for FSG og Liverpool og generelt for nutidens topklubber i fodbold, så der kommer formentlig ikke til at være nogle problemer med dén tilbagebetaling i fremtiden.

Skrevet af Vince71
da 200.000 Pund om ugen virker til at være en almindelig løn i City, United og Chelsea

Der er vist kun 3 spillere (ligesom Liverpool?) hos Chelsea som tjener 200.000 pund eller mere i ugen. Det er Lukaku og Kante (selvfølgelig) og så Werner. Så en almindelig løn vil jeg nu ikke kalde det. :)
Skrevet af Bobbymo05
Der er vist kun 3 spillere (ligesom Liverpool?) hos Chelsea som tjener 200.000 pund eller mere i ugen. Det er Lukaku og Kante (selvfølgelig) og så Werner. Så en almindelig løn vil jeg nu ikke kalde det. :)


Det undskylder jeg, Vince, hvis du blev fornærmet. Jeg skulle nok have undersøgt nærmere, før jeg åbnede munden.
Skrevet af Gshock
det er united som har flest spillere over 200.000. 8 stk. ialt.
City har 4.
Boykot VM i Qatar. / Boykot Adidas HVAD ER SPORTSWASHING? Når enkeltpersoner, virksomheder eller nationer bruger sportsbegivenheder til at skabe sig et bedre ry gennem eksempelvis sponsoraftaler, kaldes det sportswashing.
Skrevet af YNWA"96"
Ja der er da bestemt debattører der stort set aldrig er tilfredse med hvad klubben henter ind. Der er da så en del, der var godt tilfredse med det vindue og har tillid til det setup der er med Graham i spidsen, som kan analysere spillere, som i den grad går under radaren.

Men jeg køber simpelhen ikke præmissen om, at FSG ikke investere i klubben. De har aldrig hevet en bøjet 5 øre ude af klubben, driften ( pre corona) var 0 før spillersalg. Altså var driften ikke afhængig af, at man skulle sælge spillere for, at butikken løber rundt. De penge der er tjent er geninvesteret i klubben. De fleste investeringer kommer klubben tilgode på den lange bane, så klubben står langt bedre rustet til fremtiden.

Ja 200 M skal klubben da nok komme igennem, men nu skylder klubben jo penge væk i forvejen.

Men vi kommer jo aldrig til, at have en bundløs pengetank som man ser i PSG - ManC og Newcastle. Det er bare svært at konkurrere imod. Så medmindre man ønsker en oliestat som ejer for at vinde pokaler og er ligeglad med “omkostningerne”, med sådan et ejerskab, så er det jo det man skal ønske sig. For andre rige mennesker, har da på ingen måde vist at de er bedre til at drive en klub, trods flere penge på kistebunden end hvad LFC ejere er gode for. Spurs har vist det, men stort set alt hvad de har rørt ved de sidste 3 -4 år, har næsten været en katastrofe.

Så lad mig spørge på en anden måde, hvor mange klubber mener du egentlig der er bedre end LFC pt ? Man skulle jo tro vi er i en dårlig forfatning :) !

For mit eget vedkommende mener jeg de bedste klubber i Europa pt er :

Man City - Chelsea - Liverpool - Bayern München og måske PSG.
Så galt mener jeg nu ikke det står til.





“Some people believe football is a matter of life and death, I am very disappointed with that attitude. I can assure you it is much, much more important than that.” Bill Shankly
Skrevet af Vince71
@Boobymo

Det er helt okay. Blev lidt nysgerrig da jeg læste det, så skulle lige tjekke op på tallene. :)
Skrevet af Bobbymo05
Det er selvfølgelig ikke sådan, at jeg ser klubben i en dårlig forfatning. Det handler for mig mere om, at jeg ikke mener, man får malket nok ud af klubbens position i disse år og truppens egentlige potentiale. Selvfølgelig er vi da en af Europas topklubber, men man sidder ikke med fornemmelsen af, at der er en lang stime af trofæer i den kommende periode, hvis investeringerne i truppen fortsat udebliver.

Jeg kan forstå, at klubben har brugt en masse penge på tidligere samt kommende stadionudvidelser, og derudover er der brugt en masse på infrastrukturen i form af nyt træningsanlæg, flere medarbejdere i hele organisationen m.m.
Derfor synes jeg, at det hele giver lidt mere mening, når man også vælger at gå "all in" og hente nogle spændende spillere, som kan gå ind og spille en rolle her og nu, men selvfølgelig også til fremtiden. Det handler naturligvis om balancen på holdet.
For mig giver det ikke mening at stå med et topklasse stadion, de bedste faciliteter, bedste trænerstab osv., hvis ikke ambitionerne er trofæer, trofæer og trofæer.
Det hele går naturligvis hånd i hånd, og jeg synes bare, at vi er lidt bagud ift. at investere i førsteholdet og hente reelle forstærkninger til startopstillingen. I hvert fald når jeg sammenligner os med konkurrenterne.

Det er dog altid godt at høre andre meninger :-)
Skrevet af badazz
Lige i dette tilfælde med Klopp som træneren og vores stærke trup synes jeg virkelig, at der var lagt grobund for, at vi kunne starte en rigtig æra og ligesom dominere både England og Europa i de næste 5-6 år, hvis bare vi havde spillet vores kort rigtigt.

Jeg tror ikke, at det på samme måde som tidligere er muligt at dominere i England (og Europa). City kunne dominere i England for nogle år tilbage, men de mangler stadig den ChL titel.
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal have ambitioner om at vinde mesterskabet, men det kunne også være gået meget anderledes sidste sæson, hvis vi ikke havde været ramt af så mange skader.
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Skrevet af Zacha
Men jeg køber simpelhen ikke præmissen om, at FSG ikke investere i klubben. De har aldrig hevet en bøjet 5 øre ude af klubben, driften ( pre corona) var 0 før spillersalg. Altså var driften ikke afhængig af, at man skulle sælge spillere for, at butikken løber rundt. De penge der er tjent er geninvesteret i klubben. De fleste investeringer kommer klubben tilgode på den lange bane, så klubben står langt bedre rustet til fremtiden.


Er helt enig.

Mange investeringer ses bare ikke på banen, hvor de fleste fans MANGE fans måler investeringerne.

Folk glemmer at de stillede et rentefrit lån i forbindelse med opførelsen af den nye hovedtribune, der er kastet penge i et spritnyt træningsanlæg, hvor vi forhåbentligt med tiden også vil se flere akademispillere af egen avl komme fra.

Og nu er Anfield Road End også ved at blive udbygget.
Så i fremtiden kommer vi til at stå med et stadion med plads til godt 60.000 - vel at mærke uden at have skippet Anfield og bygget et nyt stadion til 10 mia.

På den lange bane er det sådan nogle investeringer der vil holde klubben i toppen - og ikke bare oliemilliarder der hældes ud på spillere som i PSG, City og Newcastle.

Er glad og stolt over at den klub jeg støtter kører med en økonomisk forsvarlig model - det kan så på sigt betyde at vi peaker i 2-3 sæsoner på en 10 årig periode, men det vil jeg sgu hellere end at se klubben blive købt som et stykke legetøj.
Skrevet af Genne
For mig at se er det ren spekulation at tale om, hvorvidt vi ville have vundet mesterskabet sidste sæson uden skader. Selvom vi har et stærkt hold (en stærk start-ellever ihvertfald) så er det altså også ganske naturligt at der kommer mental træthed ovenpå de to hæsblæsende sæsoner der ledte op til, med hhv. CL-titel og to ekstremt voldsomme PL-sæsoner med abnormt mange point.

Selvom skaderne naturligvis var mange og hårde i den forgangne sæson, så skal man altså heller ikke undervurdere hvor meget det betyder at Anfield pludselig var uden tilskuere. Selv uden skaderne så følger jeg mig ret overbevist om at vores flotte hjemmebanestatistik var blevet spoleret alligevel.
Skrevet af badazz
For mig at se er det ren spekulation at tale om, hvorvidt vi ville have vundet mesterskabet sidste sæson uden skader.

Det er 100% ren spekulation :)
Men det var som svar på, at vi skulle dominere en årrække. Udover at det bliver svært når man er i samme liga som City, så er det også umuligt når man rammes af den mængde skader.
OB / Liverpool / Bayern siden start 80erne
Skrevet af ElbækAfc
God aften i stuen! :-)

Hvordan er jeres skades situation pt ?
Hvem er ude af kampe i weekendens kamp ?

Ha en god aften :)
Skrevet af Gshock
Forsvar
Gomez er ude
Robertson bliver måske klar

Midtbanen
Fabinho, Thiago, og Ox er klar
Henderson bliver måske klar.
Følgender der helt sikkert er ude til weekendens kamp.
Keita, Milner, Jones, og Elliott

Angrebet
Firmino er ude
Jeg mangler oplysninger på Origi. Der var snak om at han blevet skadet i landskamp.

Boykot VM i Qatar. / Boykot Adidas HVAD ER SPORTSWASHING? Når enkeltpersoner, virksomheder eller nationer bruger sportsbegivenheder til at skabe sig et bedre ry gennem eksempelvis sponsoraftaler, kaldes det sportswashing.
annonce
0