Du lever i en meget lille verden, når du snakker om "største forretningsfolk", samt diverse parametre deri. Luksusvarer eksisterer af en årsag. Og har deres egen effekt.
Dygtige forretningsfolk er nu også omkostningsbevidste, når det drejer sig om luksusvarer.
Jeg har siddet med M&A, hvor prissætningen på selv meget små aktiver blev gennemgået i 9 cifrede handler.
Jeg gjorde dig opmærksom på at du måtte kende visse problemstillinger fra United. At du vil tage det nært, må stå for egen regning.
Det er nok en "erhvervsskade", at jeg går op i, at de problemstillinger man fremhæver rent faktisk har noget med virkeligheden at gøre. Hvad din "erhvervsskade" er ved jeg ikke.
Kommentaren til Fribytters indlæg var ene og alene begrundet i at han selv fremhævede Carroll-handlen og på en måde som der ikke uden videre er belæg for.
Det kan blive en bedre forretning ved at betale i rater, selvom den i sig selv er et tab.
Det eneste, der kan begrunde en ratebetaling ud fra et rent forretningsmæssigt synspunkt, når man ser bort fra den åbenlyse med likviditetsproblemer, er hvis forrentningen ved at beholde pengene er højere end ved at investere dem. Det virker underligt at man har villet lade Newcastle stå for udlånet i det renteniveau vi har idag, hvor en ekstern finansiering er den klart billigste.
Så du vrøvler igen.
Det bliver kun rigtigt, når det underbygges af noget. Du kan jo ikke engang overbevise dig selv på denne måde.
Det er tydeligt for enhver, at du intet aner om helt banale forretningsmæssige parametre.
Alene det, at du kan tale om noget der isoleret set vil være et tab kan være en bedre forretning uden at tage renteforbeholdet er ganske enkelt bare dumt.
PS. Jeg lever ikke på den anden side af Whiskybæltet.