@repos,
Der var en del interessante betragtninger i dit andet indlæg jeg også ønskede at kommentere.
Hvorfor er Ståle den eneste, der kan rette op på det her og nu? Han har jo netop ikke rettet op på noget det seneste år. Tværtimod bliver det værre og værre.
Det er ret utroligt, at der ikke findes én eneste træner derude, der ville kunne præstere bedre end Ståle.
Dette er vel mere et spørgsmål om hvorvidt Ståle stadigt har værktøjerne i forhold til situationen han er i?
Personligt har jeg stadigt tiltro til at Ståle har værktøjerne til at skabe et hold der kan levere internationalt og vinde mesterskaber
hvis han ellers får lov at styre tingene som han selv ønsker udfra den ekspertise han besidder. Ståle er for mig en loyal og stabilt leverende medarbejder, deværre har han fejlet netop i de år efter klubben ændrede strategi og pludseligt ønskede store salg og indkøb med fortjeneste til følge. Jeg ser denne strategi ændring som en organisatorisk ændring, da du tager noget der fungerer og ændrer på det uden at ændre staben. Hvis du har en dygtig produktionschef, så kan du ikke forvente du kan nedlægge produktionen, overføre ham til salg og ønske at se samme resultater. Om så der findes en anden træner derude der kan netop dette ved jeg ikke, Klopp er næppe aktuel og jeg må ærligt tilstå jeg ingen tiltro har til andre danske trænere, -det skulle da så lige være Priske, der vel har bevist sig nu.
Klubben har sat sig selv i en frygtelig situation ved at placere det sportslige ansvar hos en mand, der ikke har fulgt med udviklingen. Jo før man tager konsekvensen af den beslutning, jo før kan vi rette op på tingene.
Jeg synes bestemt ikke managerrollen er en dårlig ting, jeg er mere i tvivl om hvordan rollen er strikket sammen og hvilke reelle beføjelser der ligger i rollen. Flere gange har Ståle nævnt sit budget, det har tydeligvis ligget fast, ligegyldigt om der er solgt spillere eller ej, derefter er der så blevet frigivet penge af bestyrelsen i visse tilfælde til at købe ekstra, hvis de har vurderet holdet bløder.. Derved kommer disse quickfixes som vi alle hader, var al indtjening blevet reinvesteret i truppen til managerens disposition, så havde Ståle jo haft alle pengene fra Skov og Vavro salgene til rådighed og så er jeg ikke i tvivl om at holdet havde set noget anderledes ud. -Igen så afspejler en spillers markedsværdi jo hvad han er værd på det givne tidspunkt, derfor kan det jo ikke forventes at Biel er på niveau med Skov eller Nelsson på niveau med Vavro.. -Det kræver mere held end forstand og FCK har desværre ikke så mange skud i bøssen som topklubberne..
Tænk blot på alle de talenter der sælges dyrt fra DK og fejler i udlandet, hvorfor skulle FCK være så meget bedre til at spotte uslebne diamanter end eksempelvis Ajax eller for den sags skyld Sparta Prag, Dinamo Zagreb, FCM m.m.?
Fordelen for FCK er, at man i forhold til konkurrenterne stadig har økonomiske muskler at spille med, og derfor kan den sportslige deroute forhåbentlig reduceres til stadig at være i medaljerækken.
-Og det må bestemt være målsætningen.
Ståle snakkede i interviewet om, at det ville være selvmord at gå væk fra klubbens blueprint.
Jeg mener selvsamme blueprint er blevet en alvorlig hæmsko for vores udvikling. Klubben hænger fast i en forældet filosi, og hvor andre klubber følger med tiden, og udvikler spillere og koncept med afsæt i fart og dynamik, så er det tilsyneladende ikke et tema for os. Det er frygteligt, at der ikke er én eneste i ledelsen, der kan spotte de alvorlige sygdomstegn.
Nu tror jeg han mener klubbens DNA, desuden så er 4-4-2 jo bare tal som så meget andet, Ståle har jo rent faktisk praktiseret mange forskellige spillestile tidligere udfra hvilke spillere der har været til rådighed.
Eksempelvis er det vi ser i øjeblikket, med at bolden skal spilles meget indover midten jo relativt nyt, jeg ville bestemt foretrække den gamle version med at gå til baglinjen og spille bagud eller indover til vores angribere. Tonserbold kick and rush må gerne forblive begravet, det var værre at være vidne til end det der sker idag (når ellers det virker)..
Jeg er helt enig i, at det vil være ønskværdigt, hvis Parken og FCK kunne komme under en ejerkreds, der rent faktisk havde interesse i projektet.
Dog fritager det ikke, Ståle fra at have foretaget nogle helt horrible valg i forhold til scouting, indkøb, koncept, trupsammensætning etc. Der er alt for meget galt sportsligt til, at Ståle kan gå fri i denne omgang.
Jeg kan for så vidt godt være enig i dette udsagn, men lidt som beskrevet tidligere så kan man ikke forvente en rocksanger kan synge opera. Ståle har vist han kan få hold til at spille harmonisk på højt internationalt niveau med lidt finetuning over en årrække. Han har aldrig bevist han kan udvikle spillere hurtigt med videresalg for øje indenfor 1-2 år og stadigt holde højt niveau. Se blot på vores indkøb, hvornår har FCK tidligere brugt kassen på at hente unge spillere ind til truppen for at kaste dem direkte i ilden? Det er jo ikke blot en til to spillere vi taler om det er Biel, Nelsson, Kaufman, Mudra, Stage + vores 2 "egne" i Daramy og Wind.. Det er så meget "U-Ståle´sk" som noget kan være.. Hvem der vil kunne klare dette ved jeg ærligt talt ikke, jeg ser ikke nogen dansk træner der virker aktuelle, end ikke en Hjulmand, da han ville fejle stort på den internationale scene.
Det er et problem, at klubber vi tidligere konkurrerede mod, er stukket af budgetmæssigt. Det er jeg helt enig i. Det skrevet, så skal vi kunne ekspedere et hold som Rijeka langt ud af Europa. Vi skal kunne dominere kampe i Superligaen mod hold, der på alle parametre er lysår efter os. Det har Ståle ikke formået i lang tid efterhånden.
Den umiddelbare konsekvensen må være at finde en træner, der kan ændre vores udtryk på banen.
Jeg mener kun der er en ting der skal ændres, det er tilgangen til holdet. Lad nu Ståle få ro til at opbygge det DNA der snakkes så meget om og lad være med at sælge de spillere! Hvis FCK vil videre i Europa og hæve niveauet, så skal der flere Falk historier på bordet, der skal være spillere der gerne giver FCK 5-6 år af deres liv, fordi de den vej ved de får eksponering og fede kampe.. At ville konkurrere med Ajax om de aller bedste talenter og både satse på international succes sammen med spillersalg, det knækker vi nakken på..