FCK har i dag en dysfunktionel holdsammensætning, hvor stammen af spillere ganske enkelt falder for let sammen. Der er ikke nogen tvivl om, at topniveauet hos respektive spillere, Rasmus Falk, Nicolai Boilesen, Carlos Zeca, Lukas Lerager, er højt. Bundniveauet er omvendt meget lavt. Hvis ledergruppen reelt består af de tre første, som er den følelse, jeg sidder tilbage med, så er det måske nok forklaring.
Carlos Zeca har vi vendt et par gange - han fremstår som ledende i spillet på banen, men flere har i snart mange år været i tvivl om hans egentlige stemme i dét at lede holdet generelt. Jeg kan godt lide ham - men jeg er ikke sikker på, at han skal have den rolle, han har, i hierkiet i FCK. Rasmus Falk bliver ikke Lasse Schöne af at trække ham længere og længere tilbage. Der er for meget uro på bolden og alt for lidt defensiv kvalitet - han evner end ikke at løbe rigtigt. Nicolai Boilesen har jeg altid haft det svært ved, så jeg vil end ikke forsøge at være rationel her. Han er en vatpik og hans type støder man ofte på i det virkelige liv - virkelig en træls type. Lukas Lerager er en tonser. Kigger man mod ham for at finde ro og stabilitet, så kigger man forgæves. Han er for anonym med bolden og den defensive kvalitet vejer ikke op for den manglende evne retvendt med bold.
Det kommer i og for sig ned til, at vi historisk har været et hold med et enormt fokus på at have en stærk stamme. Dét fordi det ganske enkelt ikke er nemt at spille i FCK. Det har den seneste håndfuld sæsoner i den grad vist. Nu røg stammen af spillere under bussen - hvad man reelt kan gøre, ved jeg faktisk ikke. Der har nu været to trænere igennem møllen, som ikke har formået at forløse noget som helst. Hvis der ikke skal mere end et boldtab eller en serie 5-forsvarsaktion til at vælte et helt hold, så er der kun én løsning - meget dyr individuel kvalitet til at trække holdet alene: Mohammed Daramy, Pep Biel, Jonas Wind, Dame N´Doye, Robert Skov. Og én af den slags er tydeligvis ikke nok. To var nok under Ståle Solbakken i Skov-Doye-sæsonen. To var nok i sidste sæson. Groft stillet op, det medgiver jeg.
København.