Karl-Johan Johansson: 7
Han har en god redning, men har en lille aktie i målet. Derudover ikke det store at lave.
_____________________________
Guillermo Varela: 7
Victor Nelsson: 6
Andreas Bjelland: 5
Pierre Bengtsson: 7
Forsvaret havde sine problemer i dag. De to centerbacks specielt. Victor Nelsson blev fanget ude af position, ophævede offsides og manglede generelt konsekvens i sine aktioner. Han spillede sig lidt op i anden halvleg, efter han røg over i venstresiden. Andreas Bjelland fik ikke muligheden for at spille sig op, hvorfor han dumper. Det er særdeles problematisk, at en så dyr herre ikke kan bidrage mere til holdet. Han optager en vigtig plads, og det er noget, man er nød til at reagere på. Pierre Bengtsson var hverken eller i dag.
_____________________________
Mohammed Daramy: 7
Jens Stage: 7
Carlos Zeca: 9
Viktor Fischer: 8
Mohammed Daramy lykkedes ikke for alvor i dag. Han har så mange muligheder for at gøre det simple og rigtige, men ender flere gange med at prøve det fede og eller træde i bolden og dræbe tempoet. Jeg vil så gerne have ham til at lykkes, men jeg tvivler på, han bliver ved med at få chancer, hvis han ikke lærer at få styr på det fundamentale. Han får et lille syvtal. Jens Stage havde sine aktioner, men ender for tit på mellemhånd. Der bliver ganske enkelt spillet udenom ham. Jeg er også træt af, at han ikke kommer i de dybe løb. Det var jo de løb, vi så i AGF, og som vi alle havde håbet på i FCK. Carlos Zeca var bare klasse i anden halvleg, hvor han alene bærer holdet. Tak til Carlos Zeca. Viktor Fischer var meget op og ned, men ender alligevel med at at have en indirekte aktie i to af målene og vel egentlig også en fod i det tredje. Det sikrer ham et lille ottetal.
_____________________________
Nicklas Bendtner: 7
Michael Santos: 9
Michael Santos leverer to gode mål. Det er tydeligt, hvad han kan, og lærer FCK at udnytte det, så bliver han først rigtig god. Han kan tilbyde noget, resten af holdet ikke kan. Jeg glæder mig til at se ham sammen med en god targetman. Apropos så var Nicklas Bendtner ikke noget fyrværkeri i dag. Han gør egentlig meget rigtigt, men manglende teknik og overskud gjorde, at det ikke blev eksekveret rigtigt. Jeg kan godt se, at han kan noget i forhold til placering og nedtagninger på befriere, men det er sgu begrænset.
_____________________________
Karlo Bartolec: UB
Pieros Sotiriou: UB
Sotirios Papagiannopoulos: 7
Svensk-grækeren burde være startet inde. Uanset hvem han så havde erstattet, havde det været godkendt. Han har været den klart bedste centerback, og alligevel har man henvist ham til bænken som tredjevalg. Det er lidt vanvittigt. Han gjorde ikke meget væsen af sig, men havde en del fejlafleveringer og en enkelt fejlpositionering, som kunne være endt rigtig galt. Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det er svært at give ham hverken højere eller lavere, fordi Esbjerg var ganske enkelt døde i meget af anden halvleg.
_____________________________
Ståle Solbakken: 6
Det fungerer slet ikke. Hverken defensivt eller offensivt. Han må være i vildrede.
Det bør han i hvert fald være, fordi der er ikke meget positivt at hive frem.
København.