Ståles styrke i Europa er paradoksalt nok også hans svaghed i Superligaen, hvilket viser sig i den måde, vi mangler at agere på, når vi skal tage kontrol over kampene. I Europa har vi det fint med at stå solidt, spille henholdende og spille med et lavere udgangspunkt. I Superligaen kniber det med at stå højere på banen, uden det volder defensiver kvaler. Problemet er, at vi ikke længere fysik trykker vores modstandere ned, og på den måde vinder kontrol.
Det er egentlig prisværdigt, at Ståle vil forsøge at flytte spillet i en ny retning, men det er også ret tydeligt efterhånden, at han ganske enkelt ikke magter den omstilling.
Vi mangler fart, vi mangler system i vores offensiv, og så mangler vi også fysik desværre.
I forsvaret har Varela noget fart, mens resten er under par. På midtbanen har vi Zeca og Stage, der byder ind med fysik, mens Falk og Pep Biel falder ud. Til gengæld kniber det gevaldigt for Stage at lave en konstruktiv aflevering. Vores offensiv afhænger alt alt for meget af, om Falk formår at lave en af sine glimrende vendinger med bolden.
I angrebet er både Daramy og Kaufmann for ofte uvenner med førsteberøringen. Jeg har nok svært ved at forstå, hvorfor bolden på dette niveau absolut skal springe 2-3 meter fra en spiller ved en tæmning.
Begge angribere er unge, og der er store udsving. Problemet er, at angribere helst skal lave mål, og ingen af de to har indtil videre bidraget voldsomt på den front.
I denne sæson har vi grundlæggende været temmelig afhængige af to spillere, nemlig Zeca og Kalle. Heldigvis har de ikke været skadede, men en målmand i FCK skal helst ikke i Superligaregi så ofte være kampens profil for os.
Zeca er ligaens bedste centrale midtbanespiller, men han har også dækket et urimelig stort område defensivt i denne sæson, hvilket måske har kostet på de offensive aktioner.
Jeg står med indtrykket af et hold, der set over sæsonen ikke har udviklet sig i en positiv retning. Der har været skader til bærende spillere, men vores erstatninger har jo ikke været novicer. Kampprogrammet har været hårdt, men samtidig ikke hårdere end sædvanligt. Sammenholdt med skader kan det mærkes.
Problemet er dog, at en del af vores ringere præstationer er kommet i kampe, hvor programmet ikke har været alt for presset. Eksempelvis nederlagene til Hobro efter landsholdspausen, og kampene mod Esbjerg, Silkeborg og Horsens efter vinterpausen. Her har vi samlet fået 1 ud af 12 mulige points, og de 11 points slæber vi efter FCM.
Hvis holdet over en hel sæson ikke formår at udvikle sig, hvis træneren ikke kommer noget nævneværdigt skridt videre med sine ideer, og hvis resultaterne ikke bliver mærkbart bedre, så står man med betydelige problemer.
Der er altid næste sæson, og heldigvis nulstilles hele pivtøjet. Jeg bare ikke rigtig jubeloptimist, når jeg FCMs udvikling i betragtning. Priske og FCM virker som et godt match, og jeg kan sagtens forestille mig ham knække den europæiske kode.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.